Det er ikke ofte, at der er kø så langt øjet rækker for at komme til gudstjeneste. Men det var der søndag morgen udenfor domkirken i Roskilde – på Himmelske Dage.
”Min største oplevelse ved at deltage på Himmelske Dage i Roskilde er det samlede indtryk af mange store oplevelser. Jeg kan ikke pille én ud men glæder mig over det økumeniske klima og fællesskab omkring en sådan kirkefestival. Det er trostyrkende,” siger generalsekretær Torben Andersen.
Han remser op, at han hørte Tomas Sjödin, Peter Halldorf, Harmut Rosa og Sven Brinkmann. Debat mellem politikere om troens betydning personligt og kristendommens rolle i samfundet. Til gudstjenester i Domkirken flere gange. Aftensang med drengekoret og tårnblæserne. Gik i procession i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps 100 års jubilæumsgudstjeneste.
”Himmelsk lød fællessangen og orgelbruset ved afslutningsgudstjenesten med over 1000 deltagere fra min plads højt oppe på balkonen under hvælvingen. ”Den signede dag med fryd vi ser” er en salmeskat. Koncert med Hymns of Nineve i Byparken var en anden god musik oplevelse. Her var tonerne moderne salmepop og teksterne i nutidigt sprog.”
Fra åbningsgudstjenesten i Byparken. Under afslutningssalmen blev “verden” sendt rundt over forsamlingen med “Håb for fremtiden”.
Grib fremtiden
Jørgen Johansen fra Brande er erfaren kirkedagsdeltager. Han fortæller:
I år var åbningsgudstjenesten uden paraplyer! Derimod med et flot multimedieshow om vikingerne, der kom til Roskilde i/med “håb for fremtiden”.
Lige efter var der en anden slags gudstjeneste:
Når man nu kører motorcykel, er man vel biker – og så går man til bikergudstjeneste!
Der var benzin-os og fed musik. Det var rockmusik med klare kristne tekster og et forståeligt budskab.
Gudstjenesten blev ledt af en katolsk bikerpræst og Jan Haslund fra Roskilde Baptistkirke gav os et klart og enkelt budskab fra Johannes 3:16.
Meget forstår vi ikke. Du kan tage din mobiltelefon i Afrika og ringe til Danmark – klar kommunikation, uden at vi forstår, hvordan det går til, men det virker. Der er kontakt.
Guds kærlighed er uforståelig stor, men vi mærker den og oplever den. Det virker.”
Fra bikergudstjenesten. I øvrigt burde en eller anden have læst korrektur på bagtæppet… Grib fremtiden.
En søvndrukken klog kone
Anita Bjerg Elleby fortæller, at hun og døtrene har gjort Himmelske Dage til en tradition:
”Vi forkæler os selv med et lækkert hotel, masser af hygge og deltager både sammen og hver for sig i den mængde af programmet, som vi orker. Vi har stor glæde af at tale om vore oplevelser både undervejs og efterfølgende, når vi mødes.
Vi går især efter de mere akademiske oplæg, som vi kan tage med hjem i vores arbejdsliv. Det gør det lettere at vælge i det meget omfattende program. Og så skal vi selvfølgelig deltage i både åbnings- og afslutningsceremonien. Det er et must! Undervejs prioriterer vi at deltage i programmer med sang og musik, der er ren balsam for sjælen.
Højdepunktet for mit vedkommende var mødet med den kloge kone fra USA, forfatteren Marilynne Robinson, det omtaler sit forfatterskab som kosmisk realisme (bl.a. Gilead-serien og en række faglitterære titler).
Lidt træt og meget naturlig, tidlig morgen i Iowa – hun lå faktisk og sov, da vi via videolink kom ind i hendes stue…”
Forfatteren Marilynne Robinson
Renathe Zimmermann var med for første, men nok ikke for sidste gang.
”Jeg deltog bl.a. i et par debatter. Især vil jeg fremhæve den om kirkens sprog og den grønne omstilling. Må og skal vi tale om klimaet i gudstjenesten? Debatten var spændende, fordi min kirke, Korskirken, er med i Grøn Kirke, og Bodil Højbak Møller, en af vores præster, deltog sammen med en folkekirkepræst, en uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og en biskop.
Der er forskel på, hvor klart vi udtrykker os, men der var dog enighed om, at samtalen om klimaet er vigtig. Dog er der ikke helt enighed om, hvor meget eller om klimaet må fylde i gudstjenesten udover måske en bøn. Bodil formåede dog at gøre indtryk ved at bruge næstekærligheden som indfaldsvinkel. Det er de fattigste egne på kloden, der bliver hårdest ramt, og vi har som kirke en forpligtelse til at deltage i samtalen om, hvad vi som enkeltpersoner og som kirke kan gøre for vores næste. Også i gudstjenesten.”
Mayday Myanmar
Vibeke Dalsgaard havde været med til at arrangere fredsvandringen Mayday Myanmar lørdag:
”Vi blev erindret om, at der er både krig og nød i Myanmar. Vi mødtes i Palægården, hvor der var taler og bøn til støtte for befolkningen i Myanmar. Vi fik også fine eksempler på burmesisk kultur gennem sang og dans. Efter mødet samledes vi til en fredsvandring rundt i Roskilde by.
Mayday Myanmar – en fredsvandring og bøn for fred. Der kom en bus og flere biler med deltagere fra de fleste af de burmesiske menigheder.
Det var godt at kunne være sammen i sorg og eftertænksomhed for vores brødre og søstre, som har meget svære livsvilkår i Myanmar. Det var også utrolig rørende at opleve, at de mennesker, som er flygtet og nu bor i Danmark var bevægede over at opleve, at vi ”gammel-danskere” var med og deltog i både deres bekymring og deres bøn for en snarlig fred.
Moses Lal Bawi Peng fra BaptistKirkens ledelse og præst i Esbjerg sagde i sin afslutningstale: ”Vi er taknemmelige, for vi oplever, at vi er ikke alene.” – Nej, de er ikke alene. Vi tænker og beder for dem og deres pårørende og lægger både deres og vores liv i fredens og retfærdighedens Guds hænder.”
Meditativ Taizé sang akkompagneret af Rune Funchs guitar og morgenandagt af Broder Steven fra Taizé. Læg mærke til kontrasten til baggrunden.
BaptistKirkens stand på ‘Mulighedernes Marked’.
Giv din mening til kende