Det er også sjovere at synge gospel end at være tilhører. For når man igen-igen har hørt ‘Oh happy day’ fremført af et middelmådigt, men velmenende gospelkor, kan man godt blive lidt træt i øregangen. Og det kan jeg godt tillade mig at sige, fordi jeg netop selv er et middelmådigt, men velmenende gospelkormedlem.
Det kravler ind under huden
Jeg var så heldig at flytte ind i en kirke, hvor der var et gospelkor. De første par år var jeg en form for ‘passivt medlem’, fordi vores lejlighed støder lige op til kirkesalen. Efter at have hørt dem hver torsdag aften kunne jeg de fleste sange og kunne lige så godt gå ned og synge med. Og gospel kravler ind under huden – specielt når man synger med. For det ligger i gospelmusikkens væsen, at man ikke skal være tilskuer. Gospel er noget, man deltager i.
Lyt med åbne sanser
Og faktisk gælder princippet alle former for musik i gudstjenesten. Salmer er til for at blive sunget sammen med andre. Lovsange er til for at blive sunget sammen med andre. Måske skal du holde lidt igen med at synge med på et avanceret orgelpræludium, men alligevel: En åben og nysgerrig tilgang kan man godt udvise!
Det betyder alverden for de mennesker, der lægger liv og sjæl i at gøre netop denne salme, lovsang eller gospelsang særlig god og berigende, hvis vi på kirkebænkene kan svinge os op til at kvittere med mere end ‘det baptistisk nik’ – du kender det: Korslagte arme, let tilbagelænet i stolen, en skeptisk mine og et diskret nik!
Hvis vi i stedet lukker op og tager imod – så kan hele gudstjenesten blive noget, vi giver til hinanden. Så vær med! Syng med! Det er sjovere end at se på.
Giv din mening til kende