Gudsbilledet i islam og kristendom

Lyt til artiklen

Som sognepræst i Gellerup (1979-2005) foretog jeg sammen med en teologistuderende og en lille gruppe frivillige en holdningsundersøgelse blandt beboerne i Gellerupparken. Vi ønskede at vide lidt mere om beboerne: Hvem var de, hvad troede de på, kendte de noget til hinanden? Og så videre.

På en skala fra 1 til 10

Vi fik udarbejdet et stort spørgeskema, og for at det skulle gå rigtigt til, fik vi en religionssociolog til at gå skemaet kritisk igennem. Han godkendte det meste, men sagde så, at vi manglede et spørgsmål, som er vigtigt i enhver religionssociologisk undersøgelse, nemlig: “Hvor stor rolle spiller Gud i dit liv?” – og svaret skulle fremgå af en skala fra 1 til 10.

Vi indførte spørgsmålet, men inden vi skulle ud i det virkelige liv for at interviewe beboerne, skulle vi prøve spørgsmålene af på hinanden. Vi var en gruppe på omkring 20 personer – både kristne og muslimer. Vi skulle stille spørgsmålene til hinanden og på den måde opøve en god spørgeteknik. Jeg og en muslimsk kvinde blev sat til at interviewe hinanden.

“Hvor stor rolle spiller Gud i dit liv?”, spurgte jeg hende. Svaret kom prompte: “10!” Da hun var færdig med at svare, kom turen til mig.

Bagefter følte jeg, at jeg havde løjet, men kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor.

“Hvor stor rolle spiller Gud i dit liv?” spurgte hun – og kiggede på mig. Og helt ærligt! Spørgsmålet kom bag på mig. Selvom jeg havde læst spørgeskemaet igennem flere gange og for et øjeblik siden spurgt hende, virkede spørgsmålet aldeles overrumplende på mig. Jeg sad længe og vidste ikke, hvad jeg skulle svare.

“10” sagde jeg – lidt forsigtigt og tøvende, og i hvert fald langt fra så overbevisende som hun. Men, som jeg i mit stille sind ræssonerede: Jeg er jo trods alt præst, så må jeg vel også kunne sige 10?!

Og hun skrev 10. Bagefter følte jeg, at jeg havde løjet, men kunne ikke rigtig finde ud af hvorfor.

Hvor stor en rolle spiller Gud?

Siden var jeg selv ude at interviewe ca. 30 andre kristne, muslimer og a-religiøse danskere i Gellerupparken. På min lille runde kom jeg frem til det tankevækkende resultat, at der tegnede sig et helt klart billede.

Spørger man muslimer, kommer svaret hurtigt og klart: “10”. Ja, de fleste svar lød endda: “Gud er større end 10!”, “Find et uendeligt tal!” eller “Gud er større end mit liv!”. Det blev også sagt af helt almindelige verdsliggjorte muslimer, som hverken var praktiserende muslimer eller tilsyneladende skænkede det ret mange tanker, hvad det betød for dem at være muslim. Men at Gud spillede en stor rolle, det var der åbenbart ingen tvivl om. For Gud er jo stor.

Et helt andet billede tegnede sig, når jeg spurgte folk, som på én eller anden måde definerede sig som kristne. Så blev de lige så meget i tvivl, som jeg. De stod og vævede lidt forlegent i døren. Nogle sagde “5”. Andre udtrykte deres tro så præcist som “5 ½”. De allerfleste lagde sig i midten af skalaen.

Umiddelbart var resultatet klart: De kristne er lunkne og usikre i deres tro, hvorimod muslimerne er sikre og stærke i deres tro.

Forskel på gudsbilledet

Efterfølgende har jeg dog tilladt mig at tolke svarene på en anden måde. Ikke mindst, fordi jeg selv havde lyst til at lægge mit svar i midten af skalaen, er jeg kommet frem til en anden tolkning af undersøgelsens svar end den, der lægges op til. Jeg tror ikke, at man kan sige, at de forskellige svar bare udtrykker en større eller mindre tro – tværtimod mener jeg, at de forskellige svar afslører en vigtig forskel mellem gudsbilledet i islam og kristendom.

De forskellige svar afslører en vigtig forskel mellem gudsbilledet i islam og kristendom.

En muslim lærer fra helt lille at sige: “Gud er stor” eller “Gud er større” – og måske gentage det mange gange om dagen. Jesus lærer derimod sine disciple at sammenfatte det største bud i loven i dét, der kaldes det dobbelte kærlighedsbud: “’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.’ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ’Du skal elske din næste som dig selv.’ På de to bud hviler hele loven og profeterne.”^[1]

Det kristne spændingsfelt

Jesus siger udtrykkeligt: “Men”. Du kan som kristen ikke nøjes med at sige, at Gud er stor og betyder alt for dig, for Gud er aldrig større end din næste. Kærligheden til Gud og kærligheden til næsten skal for den kristne veje lige meget. For hvis Gud kommer til at overskygge din næste, risikerer du at blive umenneskelig. Og omvendt: Hvis din næste overskygger eller gøres større end Gud, gør du din næste til Gud.

Jesus sætter på den måde enhver, som ønsker at være hans discipel, ind i en spænding mellem Gud på den ene side og næsten på den anden. Sådan er det at leve som kristen. Det er konsekvensen af et gudsbillede, hvor Gud bliver menneske. At gøre godt mod ens næste er at gøre godt mod Gud.

Så hvis man har svært ved at sige, hvor meget Gud betyder for én, er det ikke nødvendigvis et udtryk for sekularisering eller verdsliggørelse. Det kan med mindst lige så god ret tolkes som et udtryk for, at vi lever i en kristen tradition og er vokset op med et kristent gudsbillede, hvor Gud aldrig er større end min næste.

Læs også “Baptister og muslimer – før, nu og i fremtiden”.

^[1] Matthæusevangeliet kap. 22, vers 37-40