Hvor er der meget, der kan skræmme mig. Én ting er naturkatastrofer, som vi måske som mennesker har været med til at skabe pga vores overforbrug af jordens ressourcer. Som isen, der smelter og havet, der stiger.
Men det er værre, når det er mennesker, der er flodbølgen. Mennesker som dig og mig, der begynder at gå, fordi deres liv er ulideligt, hvor de bor.
Jeg ville også begynde at gå, tror jeg. For at give mine børn og børnebørn en bedre fremtid.
Så hjælp mig Gud, når jeg møder et menneske, der er begyndt at gå. Hjælp mig til at tro på, at Guds rige er nær, og at erkende, at det ikke er forbeholdt mig.
Lukas 21,25-36
Jesus sagde: »Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig.« Og han fortalte dem en lignelse: »Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå. Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.«
Giv din mening til kende