Niels Vestergaard var som ung en hårdkogt type. Som ung landmand blev han en kristen, og han oplevede, at han kunne begynde at mærke andre menneskers nød. Efter han i en årrække havde tjent mennesker fra samfundets udkant på hjemmet Bethesda ved Blåhøj nær Brande – sammen med hustruen Hansa og en voksende familie – fik Niels et nyt livkald. I 1990 startede de Specialefterskolen Sdr. Bork i Sydvestjylland.
Info:
Om Specialefterskolen i Sdr. Bork, se https://www.sdrborkefterskole.dk/
Om Sdr. Bork Nødhjælp, se https://godcares.dk/
I julen 1995 mistede ægteparret to af deres syv børn i en brand på deres gård. Gennem kamp, bøn og mange venners hjælp kom familien videre, og startede herefter Sdr. Bork Nødhjælp. Da de gik på pension fra Efterskolen, førte Niels’ store passion for Frederiksborghesten til at have stutteri. Niels er evangelist, en flittig prædikant og ægteparret er kendt viden om.
Få dage at leve i
I oktober 2020 blev Niels træt og sløj. Han tabte sig hurtigt og gik til lægen, der bad ham se tiden an. På sin fødselsdag 24. november blev Niels akut indlagt i Herning. Lægens besked lød: ”Det ser rigtigt skidt ud, Niels. Du har tre knuder i bugspytkirtlen og så høje levertal, at du kun kan regne med få dage at leve i”. Niels valgte at komme hjem til Hansa.
Gud siger til dig, at han ikke har forladt dig, men har hånd om dit liv.
En kvinde, der lå på akutmodtagelsen, sagde til ham: ”Undskyld, men jeg hørte lægens besked til dig, Niels. Jeg gik i panik og råbte til Gud. Og Gud sagde til mig, at han ikke har forladt dig, men har hånd om dit liv”. Der kom en dyb fred over Niels. Han tænkte, at enten griber Gud ind, jeg bliver rask eller dør snart, så nu må jeg forberede mig.
Forberedte sin død
Hjemme hos Hansa forberedte ægteparret sig på, at Niels’ liv kunne blive meget kort. Hansa sagde: ”Hvis du ikke er her i morgen, så hils Levi og Tikva!” – deres døde børn. De forberedte begravelsen, og Niels bad Gud om, at Hansa kunne sidde i uskiftet bo, at gården og hestene måtte blive solgt og hans firma afhændet.
Hansa spurgte, om det var i orden at lægge Niels’ sygdom ud på Facebook og bede om forbøn. I den efterfølgende tid væltede det ind med tilkendegivelser fra mennesker, der bad for Niels. Mange ringede til Hansa og spurgte, hvad forbøn er, bl.a. en del hestefolk i parrets bekendtskabskreds. Og Hansa vejledte mange i, hvordan man helt enkelt fortæller sine ønsker til Gud og beder om hans hjælp.
Drømmen
En nat fik Niels en voldsom drøm. Han så sig selv ligge i sengen, og han så forfærdelig ud. Han tænkte: ”Er jeg mon død?” Han var i en åndelig verden og hørte stemmer, der sagde: ”Hvordan lukker vi munden på ham?”. Andre stemmer fortsatte: ”Slå ham ihjel!”. Han var også på et stort stadion: ”Er det mon himlen?”. Der lød et råb: ”Bed for ham nu!”. Mange bedende mennesker fik fakler i hænderne, og de mørke kræfter fortrak.
Niels vågnede helt forkomment, og han var i tvivl om, hvorvidt han var i live. Klokken var ca. tre om natten. Niels fik en stærk tilskyndelse til at læse Salme 118, vers 17 i sin Bibel. Her står: ”Herren vil, at du skal leve og ikke dø.” Hansa sagde resolut: ”Så har Gud grebet ind. Du kan godt lægge dig til at sove, Niels!” Senere fortalte en ven, at han samme nat kl. tre fik en stærk tilskyndelse til at bede for Niels, og at han skulle bede ham læse Salme 118, vers 17.
Vi havde opgivet dig
Fire dage efter var Niels tilbage på sygehuset, hvor hans levertal var forbedrede, hvilket ellers ville tage seks-otte måneder. Niels kom på operationsbordet i Skejby. Hans indvolde var så angrebne, at en stor del af dem skulle fjernes. Derfor lukkede lægen ham igen. En ung læge valgte dog at lægge dræn i Niels’ bughule for at aflaste galdeblæren. Efter operationen sagde lægen, at han fik en tilskyndelse til dette. Niels svarede: ”Man skal følge sine indskydelser, de kan være fra Gud. Han vejleder os til at gøre det rigtige”. Lægen svarede: ”Vi havde faktisk opgivet dig, Niels, men hvor var det godt, vi ikke gjorde det!”
Hjemme igen bristede Niels’ bughinde. Han blev akut indlagt, nu i Herning og opereret. Her tog de prøver, der viste, at Niels ikke mere havde kræft. Da han kom hjem til Hansa, viste det sig, at han havde blodforgiftning. Ny operation – og lægen sagde til ham: ”Jeg troede kun, det var katte, der havde ni liv!”.
Min lidelse betyder ingenting
Niels Vestergaard fik det efterhånden bedre på mirakuløs vis. Gården blev solgt godt og den sidste avlshingst afhændet. Hansa og Niels flyttede til det hus, de selv havde sat i stand gennem nogle år. Og det aktive liv blev genoptaget – bl.a. til gavn for ukrainske flygtninge i nærområdet.
Niels siger i dag: ”Al min lidelse betyder ingenting, blot mennesker kommer til tro!”. Og folk, der tidligere stak til Niels for hans gudstro, fortæller nu, at Jesus har helbredt Niels. Hestefolk, som før har haft et helt perifert forhold til tro, fortæller begejstrede om, hvad Jesus kan. Og en af lægerne siger: ”Jeg ville ønske mange flere havde det som dig, Niels. Kærlighed og omsorg er den bedste medicin, vi kan give andre”.
Kærlighed og omsorg er den bedste medicin, vi kan give andre.
Niels har været nedslået og forvirret under det hårde sygdomsforløb, men ”Gud bruger, hvem han vil. Han bruger almindelige mennesker som dig og mig til at bede for andre. Når mange beder, bliver mange også velsignet af Guds svar på bøn. Husk på, at Gud siger: Den, der beder, han eller hun får”, slutter han samtalen.
Giv din mening til kende