Billedtekst: Niels E. Nielsen fra First International Baptist Church i København prædiker til en gudstjeneste – på engelsk. De rammes også af lovforslaget.
Sjældent har der været så megen blæst om et varslet lovforslag. Protester fra både ind- og udland.
Alligevel holder regeringen tilsyneladende fast i, at der skal fremsættes et lovforslag om, at alle prædikener, der ikke holdes på dansk, skal oversættes til dansk og lægges offentligt tilgængeligt.
Formålet er mange enige i; at standse radikalisende prædikanter – fortrinsvis yderligtgående imamer. Disse vil imidlertid ikke være omfattet af loven, da deres trossamfund sjældent er godkendt og optaget i Trossamfundsregisteret.
Samtidig er det usikkert, hvem der skal læse alle disse prædikener.
Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt det ikke snarere er i undervisning end i prædikener, man får ulovlige instrukser og religiøs indoktrinering. Og den slags skal jo ikke oversættes til dansk.
BaptistKirkens ledelse skrev den 4. februar til statsminister Mette Frederiksen og kirkeminister Joy Mogensen:
”Forslaget er diskriminerende, i strid med intentionen i Grundlovens bestemmelser om frihed til religions-udøvelse, pålægger menigheder urimelige byrder og vil sandsynligvis ikke opfylde forslagsstillernes formål.”
Jeg er helt enig.
Kirkeministre imod
Lovforslaget nyder heller ikke opbakning i store dele af Folketinget. Bl.a. tager tre tidligere kirkeministre Bertel Haarder (V), Mette Bock (LA) og Marianne Jelved (Rad.) skarpt afstand.
Formanden for Folketingets Kirkeudvalg Julie Skovsby (S) har udtalt, at de, der er imod dette lovforslag, må komme med alternativer, der kan standse radikaliseringen.
BaptistKirkens ledelse kom med ét forslag i deres protestbrev:
”Skulle der fortsat være politisk ønske om at kende indholdet af prædikener holdt på andet sprog end dansk, må regeringen foranledige en adresse, hvor disse kan indsendes på originalsproget efter manuskript eller som lydfiler. Herefter kan myndighederne vælge at foretage en oversættelse eller aflytning af de prædikener, man ønsker nærmere at kende indholdet af.”
Præst i Missionsforbundet Thomas Baldur har skrevet et andet på Kirke.dk: ”Hvis staten vil have indsigt i, hvad der forkyndes i enkelte problematiske trosfællesskaber (og de få, det drejer sig om, har staten et udmærket overblik over), så kan staten selv sende sine egne sprogkyndige folk ud for at deltage i samlingerne og høre, hvad der bliver sagt.”
Tvangsregistrering
Den konservative Marcus Knuth er gået i en helt anden retning. Han vil have Kirkeministeriet til at undersøge, om man kan tvinge religiøse grupper, f.eks. store moskeer, til at søge om godkendelse og dermed underlægge sig kontrol. Formanden for Mellemkirkeligt Råd, Mogens Mogensen, skrev hertil:
”Kravet om registrering/anerkendelse af trossamfund med henblik på statens kontrol med dem kender vi fra fx kommunistiske lande som Kina. Og selv Kina har haft problemer med denne strategi, idet fx en række kristne menigheder så gik under jorden og fortsatte deres virksomhed i hemmelighed.”
Han slutter blog-indlægget med baggrunden for, at Danmark i 1849 fik bl.a. religions- og ytringsfrihed; ”…det handlede i første omgang om at sikre borgerne mod overgreb fra staten ved at etablere en række individuelle friheder.”
Det ser ud som om, Knuth ikke kender grundloven. Alle borgere har ret til at danne trossamfund ifølge grundlovens § 67. Den diskussion er ikke længere. Og der er ingen, der kan tvinge trossamfund til registrering. Det vil være grundlovsstridigt. Trossamfundsloven regulerer kun trossamfund, der selv ønsker registrering, § 69.
Ud af trossamfundsregisteret?
Hvis regeringens varslede forslag godkendes, kan det betyde, at flere baptist-grupper må stoppe med at holde gudstjenester, fordi det er en uoverkommelig opgave at oversætte prædikenerne.
Det kunne også få den modsatte effekt end ønsket, nemlig at migrantmenigheder udtræder af trossamfundsregisteret.
Regeringen udviser en grotesk stædighed ved ikke bare at indrømme, at dette var et fejlskud. Om igen, Mette Frederiksen og Joy Mogensen.
Læs om de internationale protester mod lovforslaget.
Jeg er helt enig med Lone Møller-Hansen. Det varslede lovforslag er diskriminerende og et overgreb på religionsfriheden i vores demokratiske land.
Pinligt at formand for folketingets kirkeudvalg Julie Skovby (S) mener, at det mest påtrængende emne i kirke- og religionspolitik er “at bekæmpe radikalisering indenfor trossamfund!” (Kilde: kirke.dk) Derfor støtter hun planen om at tvinge alle trossamfund til at oversætte alle prædikener der holds på andre sprog til dansk.
Jeg fatter simpelthen ikke anledningen til forslaget. Vi har lovgivning der forbyder ekstreme, udemokratisk propaganda. Hvorfor ikke bruge den lovgivning som allerede findes i stedet for at genere store grupper af befolkningen (godkendte og anerkendte trossamfund) med krav som ikke kan overholdes og som ikke er nødvendige.
I min kirke, Baptistkirken, er der vel omkring 20 steder som ugentligt har prædikener på andet sprog end dansk.
Vi har selv spillet en rolle i 1800 tallet for religionsfrihed og indførelsen af demokrati. Vi er pr. definition (se vores vedtægter) demokratiske. Mig bekendt har vi aldrig siden indførelsen af religionsfrihed i vores kirke været anklaget for mistanke om radikalisering!
Nu vil nogle politikerne indføre en lov der gennemtvinger et gigantisk oversættelsesarbejde. Mange prædikener findes ikke som skriftlige manuskripter på originalsproget, hvilket bare gør oversættelsesarbejdet mere ressourcekrævende. Det groteske er at jeg ikke kan forestille mig, at der overhovedet er nogen der vil læse de oversatte prædikener. Og INGEN af de grupper man ønsker at ramme kan og vil overholde den varslede lov. Enten er de ikke godkendte trossamfund og derfor ikke underlagt sådan en lov og dels vil de selvfølgelig ikke åbent offentliggøre oversat radikaliserende forkyndelse. Så dummer er de da ikke. Og hvem skal tjekke om de oversatte prædikener faktisk er i overensstemmelse med det som er blevet sagt!?
Ansætter staten en gruppe af nye medarbejdere der skal læse de måske 500 oversatte prædikener igennem som offentliggøres ugentligt? Eller skal offentligheden agerer censor for alle trossamfund der prædiker på udenlandsk?
Jeg anerkender som leder og forkynder i et trossamfund at jeg er forpligtet til at følge grundloven og at bidrage positivt til sammenhængskraft, gennemsigtighed i samfundet og at jeg skal være med til at modarbejde radikalisering. Sådan har vi altid gjort og sådan bliver vi ved med. Derfor finder jeg det varslede forslag som mistænkeliggørelse af alle trossamfund, en kollektiv afstraffelse og signalpolitik, der reelt ikke kommer til at begrænse de grupper i samfundet der ønsker radikalisering! Jeg vil hermed opfordre alle til at protestere mod det varslede forslag!