Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Grib chancen – vi bliver selv rigere

Ukrainske flygtninge får hjælp i nærområdet.

Artūras Kokorevas - Pexels

Grib chancen – vi bliver selv rigere

Kirkernes Sociale Arbejde er i funktion omkring ukrainske flygtninge. ”Det er et kald til kirken om diakoni,” siger Kurt Sørensen

Kurt Sørensen fra Silkeborg Baptistmenighed blev ringet op lørdag d. 26. februar. Et medlem af menigheden, ukraineren Yuriy var kørt sammen med en ven til Polen med nødhjælp. Dagen efter fik han en ny opringning. Nu var de på vej hjem med 13 flygtninge i bilen. Nogle menighedsmedlemmer begyndte straks at rede senge, men det blev ikke nødvendigt i den omgang, for det var ikke en god idé med det samme at skille gruppen ad.

Siden har Kirkernes Sociale Arbejde, som Kurt er dybt engageret i, virkelig vist sit værd.

Her bor de normalt fire personer, men nu blev der gjort plads til 13 mere.

Den ukrainske familie har været i Danmark over 10 år. De er bosat i Ans 20 km fra Silkeborg, i et lille hus på 110 kvadratmeter. Her bor de normalt fire personer, men nu blev der gjort plads til 13 mere.

Højgravid vært

”Moderen i familien, Margaryte, er højgravid, så det er virkelig tegn på overskud”, fortæller Kurt.

I løbet af et par dage flyttede seks af flygtningene til Viborg kommune. De har stadig kontakt og besøger hinanden.

Kurt ringede til sin kollega i KSA, en diakonikonsulent i Indre Mission – hun sad lige i Rom, men inden der var gået et døgn, havde hun sørget for, at sognepræsten i Ans kom forbi. Han er også aktiv i KSA. Sognepræsten skulle til frisøren og fortalte her, at de lige manglede en lejlighed.

Sognepræsten skulle til frisøren og fortalte her, at de lige manglede en lejlighed.

”Den har jeg”, sagde frisøren. Den var dog gabende tom. Det gjorde IMs genbrug noget ved. De kom med møbler, potter og pander, og så kunne to mødre og tre børn flytte i deres egen lejlighed.

Tilbage i huset hos Yuriy og Margaryte bor så Yuriys to niecer på 15 og 16 år, som skal blive dér.

”Der er dog lidt krise lige nu, for den ene af mødrene vil tilbage til Ukraine. Hun har det ikke godt,” beretter Kurt videre.

Sognedag den 27. marts

Mandag aften i denne uge var der frivillighedsaften i sognehuset i Ans, hvor Margaryte fortalte om situationen i Ukraine, og hvilke konsekvenser der så bølger ind over Danmark. KSA har taget initiativ til at samle sognet til en sognedag søndag d. 27. marts, hvor ukrainere og danskere kan mødes, spise og tale sammen.

Sognebørn vil komme med mad til den nye, store familie tre dage om ugen.

Der er sket en opgavefordeling, så Silkeborg Baptistmenighed har lovet at sørge for økonomi og den jura, der handler om f.eks. opholdstilladelse, hvor folkene i Ans tager sig af det relationelle. Diakonikonsulenten så straks et behov, og sagde til den højgravide Margaryte, at sognebørn ville komme med mad til den nye, store familie tre dage om ugen. Foreløbig de næste 14 dage.

”Det er et fantastisk samarbejde,” fortæller Kurt. Og uproblematisk rækker baptistkirken, folkekirken og Indre Mission ud sammen.

Kommunen skaber netværk

Kirkernes Sociale Arbejde er også involveret i Silkeborg. Op mod et par hundrede flygtninge er til dato kommet til Silkeborg. Den 6. bus er netop denne tirsdag kommet retur med flygtninge, og Kurt kommer lige fra hallen, hvor de er blevet modtaget.

”Jeg kontaktede kommunen, der gør det rigtig godt, selvom flygtningeloven ikke er vedtaget endnu. De har lavet en hjemmeside – en indgangsportal, hvor alle, der har noget at give og dem, der har behov, finder hinanden. De skaber netværk. F.eks. fik ’vores’ flygtninge tilbudt hele tre forskellige lejligheder.”

Han og hans kone har været i Ans flere gange. ”Vi kan jo ikke bare sidde på hænderne, men lavede en flyttekasse med mad og toiletartikler.”

Måske det kan vække kirken

Det er sjældent, at vi er så tæt på, at dem, der har behov, er menighedsmedlemmer.

Menigheden besluttede straks at give 5000 kr. og på menighedens årsmøde forleden, besluttede de dels i første omgang at donere 15.000 kr. og dels at lave specialindsamling.

”Det er sjældent, at vi er så tæt på, at dem, der har behov, er menighedsmedlemmer. Jeg håber, at det kan vække kirken midt i al ulykken. Vi bliver gladere for det, vi har. Vi kan se, hvad vi kan miste, og se, hvad vi kan gøre for at hjælpe en anden. Det giver mening og en følelse af taknemmelighed,” slutter Kurt.

.

Læs også “Forkynd evangeliet – om nødvendigt med ord” Det er pastor Benny Klarholts prædiken i Silkeborg Baptistkirke 6. marts 2022

 

Giv din mening til kende