Gospel, glæde – og dåb?

Gospel og glæde

Ordet gospel kommer fra et oldengelsk ord, der betyder ’gode nyheder’. Bagved ligger et kendt græsk ord: Evangelium. I antikkens politiske verden betød det annoncering af en god nyhed for alle. Herfra kom det ind i Ny Testamente. Paulus bruger det som betegnelse for ’det gode budskab om Jesus som Herre og Frelser’. Og Markus indleder sin Jesus-historie sådan: ’Begyndelsen på evangeliet om Jesus Kristus, Guds søn’.

Den store fare for mange af os i dag er den ensomhed og tristhed, der stammer fra et velbjerget og småligt hjerte – ofte forbundet med et sygt løb efter forlystelser og forbrug. Er det på den baggrund, at gospelsang i dag er blevet så populær? Midt i alt det triste spreder den glæde, og budskabet sætter os fri! Genren stammer fra 1800-tallet, hvor gospel blev anvendt om ’de sorte kirkers’ sange, der handler om befrielse fra slaveriet. Glæde og håb er grundtonen i det evangelium, der knytter sig til gospel.

Gospel og dåb

Jeg lytter ofte til gospel – bl.a. sunget af Liberty fra Tølløse. Et pæredansk kor, hvis navn betyder ’Frihed’! Flere af korets sange handler om dåb. Det glæder en baptist! En af dem begynder sådan: Take me to the water to be baptized. Teksten er enkel: ‘Tag mig med til floden for at blive døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Jeg er blevet genfødt af Helligånd, renset i Lammets blod, frikøbt af Jesus – ja, jeg er blevet sat fri! Tag mig med til floden!’

Der er visse kristne, der ser ud i hovedet som en fastetid uden påske.

Sangen handler naturligvis om den kristne dåb og det liv, der følger efter. Men floden er også symbol på Ohio-floden, der var grænsen mellem de stater, hvor slaveri var tilladt, og stater, hvor negrene var frie. Her i floden blev alle fodspor bogstaveligt talt skyllet bort – et liv i frihed ventede efter neddykkelse i dåbens vand. Dåben blev altså et synonym for frihed fra slaveriet. Et Gudsfolk, der fulgte i Jesu fodspor, opstod her. At gå gennem dåbens vand ud i frihed til tjeneste for andre – dét blev budskabet i sådanne gospelsange.

Dåb og glæde

Det er ikke nyt, at dåb og glæde hører sammen. Sådan var det hos de første kristne, hvor der fortælles om en nydøbt, at ’han fortsatte sin rejse med glæde!’^[1] Paulus begrunder det således: I dåben bliver vi begravet sammen med Kristus. Og ligesom Gud lod Kristus stå op fra de døde, er vi – fra dåbens øjeblik – også begyndt at leve et nyt liv.^[2]

Glæden er rodfæstet i Jesu opstandelse – og fra dåbens øjeblik er vi allerede nu på vej mod vores egen opstandelse. Derfor skriver apostlen Peter også til de nydøbte: ’Glæd jer over at få lov at lide på samme måde som Kristus led, for så kan I også glæde og fryde jer over at møde ham, når han kommer i sin herlighed’.^[3] Det er noget af en sådan glæde, der allerede nu stråler fra mange ansigter, der synger gospel!

Dobbelt undren

Først undrer jeg mig over, at gospelsangere år efter år kan synge om den glæde, der hører til dåbens liv med Kristus – uden selv at lade sig døbe! Hvorfor får fx bønnen ‘Take me to the water to be baptized’ sjældent den konsekvens, at gospelsangerne bliver døbt?

Dernæst undrer det mig, hvorfor så mange af os, der engang blev døbt, lever vores liv uden at udtrykke dåbens glæde! I sin seneste bog konstaterer pave Frans følgende: ’Der er visse kristne, der ser ud i hovedet som en fastetid uden påske’.^[4] Hvorfor kan det ikke ses på os, hvis vi er blevet døbt? Hvorfor rejser vi ikke videre med glæde?

¹ Apostlenes Gerninger kap. 8, vers 39

² Romerbrevet kap. 6, vers 4.

³ 1. Peters brev kap. 4, vers13.

⁴ Pave Frans: Evangeliets glæde, Ansgarstiftelsens Forlag 2014, s.17.