Når vi udstiller vores gode gerninger på sociale medier, kan det inspirere andre og er samtidig med til at give en personlig lykkefølelse. Men vi udstiller for ensidigt de gerninger, der glimter, og glemmer godheden i de små dagligdags handlinger
Findes der noget mere tilfredsstillende end at give de sidste småpenge i lommen til den hjemløse, der sidder frysende på bænken? Det skulle da lige være, hvis man var så heldig at blive opdaget i at udføre den gode gerning.
Bemærk blot alle de likes, folk på Facebook får, når de fortæller om, hvordan de i dag købte hele stakken af Hus Forbi af den hjemløse, eller når de poster et billede på Instagram, hvor de med store smil og ren samvittighed står med raslebøssen i hånden, fordi de bruger søndagen på at samle ind til verdens fattige børn.
Men hvorfor er det, at det føles ekstra godt at give og være godgørende med publikum på?
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende