Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Goddag og farvel i BaptistKirken

Goddag og farvel i BaptistKirken

Skiftedag på generalsekretærposten: Velkommen til Bodil Højbak Møller og farvel - og tak - til Torben Andersen

Kaffe og kage skal der til

Kagen var god og stemningen var i top, da BaptistKirken inviterede til reception den 3. oktober i Købnerkirkens café. Receptionen markerede et velkommen til den nye generalsekretær Bodil Højbak Møller og en afsked med generalsekretær gennem de seneste fem år, Torben Andersen.

“I dag har vi fået en Bodil”

var velkomstordene til Bodil. Og i modsætning til den lidt stive og kolde hvide Bodil, som filmbranchen uddeler, er BaptistKirkens Bodil en varm og glad kvinde, der favner bredt.

Formand Vibeke Dalsgaard bød velkommen med et god dag til alle, et farvel til Torben og et velkommen til Bodil. “Husk, at vi er flere om at gøre arbejdet,” var Vibekes ‘formaning’ til Bodil. Og ‘formaningerne’ fortsatte: “Du skal passe på dig selv og huske.at passe dit liv uden for BaptistKirken.”

Christian Bylund Næstformand i BaptistKirken

Christian Bylund, der er næstformand i BaptistKirken, bestyrede talerlisten med de mange farvel- og goddag-hilsner fra både fra BaptistKirkens organisationer og fra et bredt udsnit af dansk kirkeliv. Eftermiddagen sluttede med de mere personlige hilsner.

Hilsner fra BaptistKirkens organisationer

Nicolas Ditlev Fromsejer Formand for BBU

Nicolas Fromsejer, formand for Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) sagde:
“Tak for samarbejdet – og samtalerne. Vi er fælles om at skabe gode rammer for vores børn og unge i menighederne – selv om vi ikke altid er enige om, hvordan vi bedst gør det.”

Ann-Britt Klarholt Kvindenetværket

Kvindenetværkets nye formand Ann-Britt Klarholt takkede Torben for godt samarbejde og glædede sig over, at Bodil kommer med uddannelse og erfaring fra erhvervslivet.

Torsten Wendel-Hansen Immigrationsudvalget

Torsten Wendel-Hansen fra Integrationsudvalget takkede Torben for medleven og indsats i arbejdet med de unge migranter. De unge er danske, og har ikke samme kulturbaggrund som deres forældre.

Men forældrene vil gerne bevare tilknytningen til hjemlandet. Mange af de unge har aldrig været på besøg i deres forældres fødeland, så det handler om et kultursammenstød, fortalte Torsten.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

Historien fra Musema

Flere bragte Bodils oplevelse fra besøget i Musema i foråret 2024 frem. En oplevelse, der ledte tankerne hen på Lise Nørgaards “De sendte en dame.” Ved ankomsten til menigheden i Musema virkede modtagelseskomiteen med menighedens forstander i spidsen temmelig uinteresserede i gæsterne.

Bodil genkendte flere fra sin årelange e-mailkorrespondance med menigheden, men det virkede ikke som om bekendtskabet var gensidigt. Efter lidt tid kommer spørgsmålet: ”Hvornår kommer mændene? I skrev jo, at der ville komme en præst?”

Herefter var det lidt svært for Bodil og rejsemakkeren Lise Emming Weber-Hansen at holde masken. Lise måtte forklare, at ”det er Bodil, der er præsten.” Det vakte en del bestyrtelse, at de danske baptister sendte en dame.”

Hilsner fra samarbejdspartnere

Nik Bredholt RESAM

Organisationen Resam, Religion og Samfund var repræsenteret ved leder af sekretariatet Nik Bredholt. Torben har været en del af Resam Forum: Et forum for de øverste ledere af en række af Danmarks religiøse organisationer, som mødes fire – fem gange årligt.

Nik Bredholt fremhævede en dyb sandhed, som gælder på tværs af de forskellige religioner samlet i Resam Forum: “Gud er trofast” – selv om det ofte er svært at se på overfladen i organisationerne.

Bjørn Bjørnø Det norske Baptistsamfund

De norske baptister havde sendt generalsekretær Bjørn Bjørnø, som fortalte, at vi inviteres med ind i “Freden uden ende” med et “Kom, send din Fredsfyrste!” Bjørno kom også med et ønske om et tættere samarbejde mellem norske og danske baptister.

Henrik Kaas Frikirkenet

Henrik Kaas fra Frikirkenet takkede Torben for en helhjertet tjeneste – hvorefter de to bornholmere fortsatte med at udveksle ungdomshistorier fra en fælles fortid på klippeøen Til Bodil var ordene:
“Bodil, du skal huske, at det er Jesus, du tjener og stå fast i Guds trofaste nåde.”

 

Brian Kjøller, Formand for Evangelisk Frikirke Danmark

Formand for Evangelisk Frikirke Danmark, Brian Kjøller hilste BaptistKirken og Torben med ordene:
“Hvordan bærer I jer ad med at have en generalsekretær på mindre end fuld tid? Der er så meget arbejde.” Også i det tætte samarbejde, som BaptistKirken har med Evangelisk Frikirke Danmark har Torbens indsats været værdsat. Til Bodil sagde Brian Kjøller:
“Vi glæder os til at se Bodils erfaringer fra ledelse omsat til hverdag – og inspiration for os andre.”

INSPIRATION – Bodil underviser på præsteskolen i Burundi

Dagen sluttede med en række personlige hilsner og gode ønsker for fremtiden fra venner og kolleger. Alle havde det til fælles, at de udtrykte stor respekt for Torbens indsats og glæde over, at Bodil havde taget mod kaldet.

 

Hør Bodil fortælle om sig selv, sit liv og visionerne

Giv din mening til kende