Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Giv det videre!

TORSDAGSTANKE

Giv det videre!

Et nyt år – hvad indeholdt det gamle? Forspildte chancer, bekymring, krig, nød, elendighed, klimakrise. Hvad er der at se frem mod? Et nyt år – nye muligheder, forventninger, optimisme, håb, engagement – en bedre fremtid. En sagde ”du bliver, hvad du spiser”. Med lige så god ret kunne det siges, ”du bliver, hvad du tænker”. En glad tanke løfter dig mod himlen – og spreder smil.

Et nyt år bliver ikke, som du tænker – og dog er forventningen om det nye år, ligesom den nye dag, grundlagt i det, du tænker. Hvad vælger du at tænke? Vælger du at fokusere på den positive tilgang? Lader du håbet være din kerne? Er du optimistisk, og vælger du at smile til den nye dag?

Hver dag er et valg. Du vælger ikke vejret, men du vælger din måde at møde det på. Du vælger ikke, om din kollega er sur, men du vælger, hvordan du vil møde din kollega. Du vælger ikke, om din dag bliver god, men du vælger, hvilken tilgang du har til den. Taler vi hinanden op – giver vi en glad og positiv tanke videre – smitter vi af på dagen og året. Giv det videre!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende