Frygt ikke – tro kun

Birger Nygaard

• Sekretariatschef, Det Mellemkirkelige Råd (Folkekirken)
• Har bl.a. været generalsekretær for Dansk Missionsråd og direktør i missionsorganisationen Areopagos
• theol. og MA i interkulturelle studier

Samtidig ved vi kun alt for godt, at vi lever i et samfund, hvor 500.000 danskere er ramt af stress og/eller er på lykkepiller. Ikke fordi de arbejder hårdere end for 100 år siden, men fordi en række forhold gør os usikre, angste, umyndige. Eksistentiel angst synes at have meget større plads, end virkeligheden berettiger til. Den har at gøre med manglende livsduelighed, hvor det blivende vilkår er, at vi ultimativt aldrig vil kunne være sikre på ret meget. Modernitetens indbildskhed er, at vi kan lave systemer, der ‘garanterer’ livet for os. At det ikke handler om tro, men om at systemerne skal gøres mere perfekte. Derfor bliver vi angste, når vi ser, at systemer på både mikro- (fx ’min efterlønsgaranti’) og makro- (fx Europas evne til at handle) niveau krakelerer.

Modernitetens indbildskhed er, at vi kan lave systemer, der ’garanterer’ livet for os.

Har I endnu ikke tro?

I netop den virkelighed træder Jesus ind med duften af en anden verden – ind i vores liv, samfund og menigheder med en ny forestillingsevne, der overgår alle vores spekulationer. Han taler om troens verden og maler billedet af det Guds rige, som kun kan gribes og leves i tro. På tværs af to årtusinder lærer han os de samme grundlæggende vilkår for menneskeliv: At der er en måde at leve på, der ikke styres af frygt, men bæres af tro. Et eksempel: Disciplene kæmper sig igennem en storm på søen, hvor undergangsscenarierne er malet i deres ansigter…, mens Jesus tager sig en lur bagest i båden. Da de dødsangste vækker ham, er hans kommentar: ’Hvorfor er I bange? Har I endnu ikke tro?’^[1]

Forud for den begivenhed var Jesus´ første forkyndelse, der indvarslede det ufatteligt enkle, dybe, epokegørende: ’Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet’^[2]. Dette er kirkeord, der er blevet så almindelige for os, at vi har svært ved at gribe, hvor eksistentielt omvæltende de er. ’Omvendelse’ er i kirkelig og offentlig opfattelse i alt for høj grad blevet til noget ydre, der har med religionsskifte at gøre. Sandt er det, at den offentlige kirkedimension er en del af omvendelsen. Men det græske ord for omvendelse – metanoia – taler om noget meget dybere og mere gennemgribende: Det betyder at tænke helt anderledes. Med visionen om Guds rige og hans retfærdighed følger helt andre spilleregler end det frygtens og bekymringens rationale, som gang på gang både dengang og nu bringer dødsangsten frem i os.

Vi skal øve os

Den basis for Jesu liv og lære har vi fået udfoldet i hele Det nye Testamente. I en bjergprædiken^[3], hvor Jesus søger at aflære os dødens logik og erstatte den med Guds riges dans: ’I har hørt…, men jeg siger jer’. Og i apostlenes liv og breve, hvor de på trods af al deres menneskelige svaghed og kommen til kort dog bringer duften af det helt anderledes Guds rige med sig. De øvede sig, ligesom vi skal øve os på dansen.

Jesus taler om troens verden og maler billedet af det Guds rige, som kun kan gribes og leves i tro.

Og her er vi så. Kirkeårets store begivenheder jul, påske og pinse er overstået. Vi er inde i kirkeårets hverdagsrytme, hvor påskens og pinsens realiteter skal leves ud i almindeligt hverdagsliv i en verden, hvor dødens logik 1.000 gange dagligt bringer reklameindslag for at få os til at gribe tilbage til frygtens logik. Mens frelse i kristen forstand er nåde og ren gave, er det at nære troens liv en livslang dannelsesproces. Mere end nogensinde er det vigtigt at være bevidst om, at det sekulære samfund ikke naturligt giver strukturer, der danner og nærer, men derimod tilbyder det en masse euforiserende ligegyldige eller skadelige alternativer.

Velafprøvede øvelser

Indøvelse i det omvendte liv er ikke en filosofisk proces, men konkret, daglig handling. Den kristne tradition stiller både grundtænkning og konkrete livsformer til rådighed, som alle har en afprøvet, tidløs og tværkulturel gyldighed. Det handler om i alle dimensioner af vores liv – tanke, vilje, følelser, legeme, socialt – at forme det, Bibelen kalder ’hjertet’, og som er udtryk for det, der fremmer, at vi bliver et helt menneske i tanke, handling og eksistens. De dimensioner af vores liv formes af det, vi tager ind og giver plads for. Kristen dannelse handler ikke om nyeste terapiform, men er gammelkendt: Daglig bibellæsning og bøn og perioder med retræte og fordybelse i Bibel, bøn og åndelig læsning. Sammen med den personlige fordybelse og retræten bør vi bevidst give rum for vores næste i engagerede barmhjertighedsgerninger og søge åndeligt og menneskeligt fællesskab.

Indøvelse i det omvendte liv er ikke en filosofisk proces, men konkret, daglig handling.

’Frygt ikke, tro kun’ er ikke blot smukke Jesus-ord, men er dit grundlæggende eksistentielle valg. De seneste års mere end 100 nye udgivelser inden for åndelig dannelse, som vi fx finder på www.boedal.dk er udtryk for, at stadig flere, der er martret af frygtens mareridt, søger tilbage til kilderne for et bæredygtigt liv formet af tro. Må resten af 2016 for dig blive begyndelsen på en ny vandring i opøvelse af troslivets åndedræt gennem konkrete trospraksis’er.

^[1] Matthæus-evangeliet kap. 8, vers 23-27; Markus-evangeliet kap. 4, vers 35-41; Lukas-evangeliet kap. 8, vers 22-25
^[2] Markus-evangeliet kap. 1, vers 15
^[3] Matthæus-evangeliet kap. 5-7