Flygtninge fra Chin Staten

Lyt til artiklen her:

Vil du støtte arbejdet blandt flygtningene, kan du indbetale et beløb på MobilePay 330 048 eller konto 3201 10042879 mærket ’Myanmar’. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.

Jeg besøgte i december 2023 Mizoram for at tilse det sundhedsarbejde, som BaptistKirken sammen med herboende burmesere har støttet i de mange Chin flygtningelejre i Mizoram og i Chin Staten. Arbejdet udføres i samarbejde med Chin Health Organisation, CHO^[1]. Med på turen var også Moses Peng^[2] og Zung Hlawn Ceu^[3]. Det anslås, at der er over 70.000 flygtninge i Mizoram. Hvor mange internt fordrevne, der er i Chin Staten, er uvist.

Livet i lejrene

Vi besøgte fire lejre, hvor der i hver bor mellem 100 og 400 personer. Det er ikke teltlejre, som vi ser på TV, men små landsbyer med beskedne huse, der primært er bygget af bambus. Nogle er heldige at have metaltagplader, men ellers er det flettet bambus og presenninger. Mange af lejrene ligger i svært tilgængelige områder, og den megen regn hjælper ikke på tilgængeligheden. Der er ikke vand og strøm i lejrene; nogle steder har de dog solceller, så de kan få lidt lys, når det er mørkt. Ofte må de hente vand flere kilometer væk.

Man kæmper med mudder i det regnfulde klima.

Vi var nødt til at flygte fra Chin Staten, fordi vi havde støttet den civile ulydighedsbevægelse CDM efter militærkuppet.

Lejrlederen i lejren Sihmui 1, Ting Han, fortalte: ”Vi var nødt til at flygte fra Chin Staten, fordi vi havde støttet CDM^[4] efter militærkuppet. Det er trygt at være i lejrene, som er meget velorganiserede, men vi har kun overskud til at tænke på, hvordan vi skal få mad og holde os varme. Og så betyder det meget, at vores børn får skolegang, så de får større chancer for en god fremtid efter krigen!”

Folk forsøger at klare sig, som de nu kan.

Køkkenhave.

Rundt i lejrene ser vi små køkkenhaver, stabler af brænde og små husdyr. Folk forsøger at klare sig, som de nu kan. Nogle får hjælp fra familie og venner udefra, men de fleste må klare sig med det, de selv kan dyrke, og så den nødhjælp, der indimellem bliver delt ud af kirker og de få organisationer, der arbejder i området.

CHOs arbejde

Det er ikke kun i Mizoram, CHOs læger og sygeplejersker fungerer. CHO har også 17 mobile teams, der arbejder inde i Myanmar. Uden for de store byer er sundhedssystemet i praksis brudt sammen. CHOs medarbejdere løser altså en stor opgave med at besøge de ofte ufremkommelige landsbyer for at tilbyde basal sundhedshjælp, og de har netop afsluttet en større vaccinationskampagne. De har lidt medicin med og kan sy sår mv. sammen.

Større ting – som fx krigsskader – har de kun ringe mulighed for at behandle. Og den slags forekommer, fordi der er krigshandlinger og militær i områderne. Vi besøgte også et hospital i byen Lawgntlai i Mizoram, der drives af det lokale baptistsamfund. Den aften fik de melding om, at de fire timer senere ville modtage en række krigsskadede patienter fra Chin Staten. Det er en tur på 8-10 timer for de allerede hårdt prøvede patienter.

Skole i Sihmui.

Håb trods alt

Børnenes fremtid var dét, der fyldte hos de fleste.

Indtrykkene på turen var mange. Håb og håbløshed gik hånd i hånd hos dem, vi mødte. Børnenes fremtid var dét, der fyldte hos de fleste. Derfor var det også naturligt at de havde bygget skoler i lejrene. Der er lærere blandt flygtningene, så de underviser børnene, selvom de mangler tidssvarende undervisningsmaterialer. Det giver trods alt lidt håb for fremtiden og den næste generation.

^[1] Chin Health Organisation, CHO. En uafhængig NGO, der arbejder i Chin Staten og i Mizoram.

^[2] Medlem af BaptistKirkens ledelse og generalsekretær i CCA-DK, Chin Christian Association i Danmark.

^[3] Formand for CCA-DK, sammenslutning af Chin-menigheder i Danmark – ni baptistmenigheder og en pinsemenighed.

^[4] Civil Disobedience Movement, CDM. Civil ulydighedsbevægelse, der opstod efter militærkuppet i 2021.