Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Et samfund har brug for færdselsregler

Kristian Brasen

Et samfund har brug for færdselsregler

Her deler kirke- og kulturminister Joy Mogensen sine tanker om troens plads i samfundet, om hun mener, at kristne i dag har rum til at udtrykke deres tro og lidt om sin egen tro.

Joy Mogensen, født 1980:

  • bachelor i Kultur- og Sprogmødestudier, mastergrad i Moderne Kultur og Kulturformidling og har arbejdet som konsulent for Rambøll og Teknologisk Institut
  • meldte sig ind i DSU i 1998, blev valgt til byrådet i Roskilde i 2005 og blev viceborgmester og senere gruppeformand, formand for Forebyggelses- og Socialudvalget og medlem af Økonomiudvalget. Borgmester fra 2011-2019
  • kirke- og kulturminister fra 2019

Hvilken plads bør tro have i et moderne samfund?

“I Danmark har vi tradition for, at tro er en privatsag, men hvis vi holder den der, misser vi den kæmpe kulturbærende betydning, som kristendommen har haft på udviklingen af det danske samfund”, konstaterer Joy Mogensen.

Mattias Tesfaye sagde for nylig: “Gud har vigepligt” – hvad mener du om det?

“For at blive i billedsproget har vi som samfund behov for nogle færdselsregler, for at det hele kan hænge sammen, og alle kan færdes sikkert. Og når nogen eller noget har forkørselsret, må andre/andet følgelig også have vigepligt”, siger Joy Mogensen og forsætter: “Som individ kan du holde din tro privat. Du kan tage et kors på eller bruge troen aktivt i din livsførelse. Det er dit valg, og dét skal vi politikere ikke blande os i. Men når nogen vil bruge religion som skalkeskjul for tankegange, der undergraver vores samfundsstruktur, så bliver vi af hensyn til samfundet nødt til at gribe ind og lave nogle regler.”

Du kan tage et kors på eller bruge troen aktivt i din livsførelse. Det er dit valg, og dét skal vi politikere ikke blande os i.

Er der trosfrihed i dag eller er den under pres?  

“Jeg er håbløs optimist, og langt hen ad vejen har vi udbredt trosfrihed. Men når det er sagt, så hører jeg også flere give udtryk for, at det ikke er helt så frit, som vi gerne vil, det skal være, eller tror, det er.”

Hvis jeg siger, at det til tider føles, som om politikerne ’forfølger’ os, hvad siger du så? 

“Det kan jeg på den ene side godt se. I de seneste år har Folketinget vedtaget en række love for at dæmme op for dem, der undergraver vores samfund. Og vi ved godt, at de har den slagside, at de også rammer fx frikirkerne, som vi ellers anser som gode medspillere i samfundet. På den anden side håber jeg også, I forstår, at hvis dén trosfrihed, vi har, skal bestå, så er der behov for tiltag mod dem, der vil erodere det fundament.”

Hvis dén trosfrihed, vi har, skal bestå, så er der behov for tiltag mod dem, der vil erodere det fundament.

Hvordan ser du kristnes engagement i samfundet?

“Kirker kan noget, myndigheder ikke kan. Essensen af vores velfærdssamfund er, at vi er noget for hinanden. Som borgmester oplevede jeg flere gange, at kirkerne var med til at hjælpe udsatte på en måde, vi myndigheder ikke kunne; både i form af mentorskab, med praktisk hjælp eller som besøgsven. Og det viser virkelig, hvordan kristne er gode til at udvise samfundssind, som vi har talt så meget om under Coronaen.”

Men stækker mange af de nye love ikke vores frie muligheder?

“Men hvad er frihed overhovedet? Vi taler kun om frihed til, men der er også noget, der hedder frihed fra – og måske er det sundt at se lidt på den side også. Og hvis ikke man har gjort sig overvejelser, om der er noget, man grundlæggende vil være fri fra, så kan man nok føle, at ens vinger bliver stækket, når der kommer nye love. Men så længe I har kernen i jeres kald, så vil I altid finde vej til at være noget for andre”, siger Joy Mogensen fortrøstningsfuldt.

Det kan jeg ikke svare helt konkret på. Det bedste bud er nok Gud.

Hvad er tro for dig?

“Tro er en følelse af forbundethed”, siger hun sikkert, men på mit spørgsmål med hvem?, bliver Joy Mogensen lidt mere usikker: “Det kan jeg ikke svare helt konkret på. Det bedste bud er nok Gud. Men jeg oplever det i bønnen, i kirkerummet og i naturen. I bønnen er det mest mine egne ord, der bliver hjulpet på vej af skriftsteder. I kirkerummet er det i fællesskabet med de andre, der er til stede. Og i naturen oplever jeg, hvor fantastisk livet er. At alt er forbundet, og at det derfor ikke kan være en tilfældighed.”

Giv din mening til kende