Når der verden over afholdes valg i de lande, vi anser som udemokratiske, så er det almindeligt, at FN sender deres Valgtilsyn ud for at sørge for, at alt går ordentligt til. Og jeg tror, vi skal være meget glade for, de ikke besøger os, når vi afholder Landskonference.
I årtier har vi ellers pralet af at have styr på de demokratiske principper, at vi ikke bare holder fanen højt, men at vi måske endda direkte anser Baptistkirken i Danmark som bannerfører på dette område. Men jeg oplever altså, at vi i de seneste år har været vidne til nogle ting, der får mig til at konkludere, at vi er midt i et demokratisk forfald.
Jeg kan give et par eksempler:
- For nogle år siden oplevede vi, at indkaldelsen til LK1 ikke var i overensstemmelse med vedtægterne. Dét betød, at forsamlingen reelt ikke var beslutningsdygtig. Men for at ikke at spilde hele eftermiddagen, så vedtog man bare ved håndsoprækning, at det var vi alligevel. Og så vidt jeg ved, så fremgik det ikke engang af referatet, at det var gået sådan til. Men det ville jo heller ikke være så godt, hvis der var nogen, der opdagede, at vi havde omgået reglerne og vedtægterne på den måde.
- I 2017 på LK1 oplevede vi, at der var fejl i forbindelse med valget til ledelsen. Da næstformanden blev valgt til formand skulle der vælges en ny til ledelsen, som skulle overtage det ene år, der var tilbage af den afgående næstformands mandat. Men fremfor at adskille genvalg og ny-valg, blev de lagt sammen, og den der så fik færrest stemmer, ville få det étårige mandat. Og på den måde blev det siddende medlem af ledelsen faktisk forfordelt, da vedkommende endte med færrest stemmer.
- Ved gårsdagens LK1 var den så gal igen. I vores vedtægter står der, at formandens/øvrige medlemmers samlede valgperiode ikke må overstige seks år. Alligevel genvalgte vi et ledelsesmedlem, som allerede har siddet i de seks år. Derudover var vi også vidne til et forsøg på omgåelse af vores vedtægter, idet man fra ledelsens side foreslog at lave ordlyden om i et ændringsforslag, der allerede har været førstebehandlet. Det må man selvfølgelige ikke, hvilket ordstyren også bestemt konstaterede.
Jeg ved ikke med jer. Måske oplever I ikke disse enkeltstående begivenheder lige så stærkt som mig. Men samlet set mener jeg, det er bekymrende, at vi har så lidt selvjustits. Når vi åbner op for den ene ligegyldighed efter den anden, så skrider grundlagt for, hvordan vi har valgt at være kirkesamfund. Og måske er det én af årsagerne til, at “de unge” kan være svære at begejstre for vores proces? Jeg kan i hvert fald for mit eget vedkommende (er midt i 30’erne) konstatere, at jeg bliver lidt opgivende og resignerende i forhold til Baptistkirken i Danmark og Landskonferencens reelle betydning, når vi gang på gang lader hånt om os selv. Desuden tror jeg, at en del af problematikken kan være, at selvom dagen i går var lang, så har vi nok reelt set for kort tid sammen. Derfor hugger vi en hæl og klipper en tå, hvor vi kan komme til det – og dermed bliver den grundighed og ordentlighed, vi praler af og som Elijah Brown (generalsekretæren i BWA) roste os for, sat på prøve.
Kunne vi ikke blive enige om, at gøre det lidt bedre?!
Kære Maria.
Tak for indlægget med understregning af betydningen af at stå vagt om demokratiet i vort kirkesamfund. Det er jeg helt enig med dig i. Jeg er også enig i, at vi skal sikre den nødvendige tid til samtalen, og som vi talte om på LK1, så mener jeg vi har fundet balancen mellem de forskellige synspunkter, når vi afsætter en dag til LK1.
Der nævnes nogle eksempler, hvor du sætter spørgsmålstegn ved procedurerne. Jeg vil gerne give mig kommentar, men samtidig er det de valgte ordstyrere, der i den konkrete situation foretager den nødvendige vurdering af hvordan forhandlingerne gennemføres.
1) At landskonferencen ikke var indkaldt rettidigt.
Dette var en fejl, og det skal vi naturligvis gøre bedre. Her valgte ordstyreren, at lade Landskonferencen som øverste myndighed beslutte, at mødet kunne gennemføres, også under hensyntagen til, at dato og sted var kendt et år før, og at selve dagsordenen var udsendt korrekt.
2) Valg af ledelse i 2017.
Det har været praksis, at når et medlem udtrådte af ledelsen (tidligere missionskomiteen) midt i valgperioden, ja så afgjorde stemmetallene, hvem der var suppleant for den udtrådte – nemlig den med laveste stemmetal. Samme procedure blev brugt både i 2017, da et medlem udtrådte for at blive formand, og tidligere hvor medlemmer udtrådte af andre årsager.
3) LK1 2019 – valgprocedure og vedtægtsforslag.
Det er korrekt, at der i forretningsordenen tales om en 6-årig valgperiode, men du glemme et ord i citatet: ”formandens/øvrige medlemmers samlede valgperiode ikke må overstige seks år”. Der står normalt ikke overskride 6 år. De, der foreslog vedtægterne i sin tid har ønsket at der i særlige situationer kunne dispenseres fra reglen. I respekt for at når menigheder indstiller en kandidat til valg, så er det landskonferencen, der gennem stemmeafgivningen afgør om der skal dispenseres fra de 6 år. Den samme situation havde vi i 1985. Her var det ligeledes stemmeafgivningen, der afgjorde om den dagældende 10-års regel skulle fraviges (hvilket den blev).
Vedtægtsændringen. Her skriver du at ledelsen forsøgte, at ændre et forslag, der var vedtaget 1. gang. Det er ikke rigtigt. Der blev foreslået fra salen om vi kunne ændre en formulering. I enighed med ordstyreren afviste jeg på ledelsens vegne, at dette kunne lade sig gøre.
Det er vigtigt, at vi gør hvad vi kan for at gøre tingene korrekt, og sikre den demokratiske proces, der er et adelsmærke for BaptistKirken – Det mener jeg vi gør, og det skal vi fortsat gøre så godt som muligt.
Per Beck, formand BaptistKirken