En utrolig livsvej

Benny Blumensaats mors slægt var katolsk, hans far kom fra Indre Mission. Børnene blev døbt katolsk og gik i den katolske skole. Som dreng hjalp han præsten ved altret, og ligesom andre i kirken gik han til skriftemål. Da han var tretten år, døde hans far pludseligt af en blodprop. Benny fortæller om den dag, og selv efter så mange år mærkes det tydeligt, at det var en voldsom oplevelse:

Benny Blumensaat, katolsk præst:

• Esbjerg Skt. Nikolaj Kirke 1997-
• Køge 1996-97
• Tåstrup 1993-96
• Præsteviet 1993
• Født i Trige 1953

’Udenfor min fars slagterbutik stod han om morgenen og vinkede til os på vej til skole. To timer senere kaldte skolelederen på os og fortalte, at far var død. Da vi kom hjem til mor, var hun som forstenet. Som 44 årig blev hun alene med seks børn’. På den tid gik Benny til undervisning forud for konfirmation, men efter den holdt han op med at gå i kirke: ’Mit fundament vaklede, og fodboldkampenes ’tredje halvleg’ med alkohol blev længere og længere’.

I de fleste mennesker er der inde bagved en dreng eller pige, der råber om hjælp.

Forbrydelse og straf
Han gik ud af skolen efter 8. klasse og kom i gartnerlære. Så fulgte nogle år med både små (kirkebøssen) og store (biler) tyverier. Det kulminerede med flere ildspåsættelser. Første gang var han netop udlært. Han satte ild til det hus, han havde lejet et værelse i. Næste gang var det kasernen. Han forlod sin vagt og gik i byen for at drikke, kom tilbage og satte ild på sin ’belægningsstue’. Seks brande var han skyld i, og hver gang lagde han sig til at sove på stedet. Hvorfor ved han ikke – kun at ’det altid var i mine branderter, der blev brand’. Heldigvis blev han hver gang vækket, og heller ikke andre led fysisk skade.

Ét er straffe som arrest og fængsel, noget andet er avisoverskrifterne, som beskrev hans pyromanbrande: ’Jeg ved, at jeg gjorde min familie meget ondt, og aviserne føjede lidt ekstra til for sensationens skyld. De glemmer, at det er menneskelige skæbner. I de fleste mennesker er der inde bagved en dreng eller pige, der råber om hjælp’.

Vendepunktet
Til sidst – efter en påsat hotelbrand – blev Benny overført til mentalundersøgelse på den lukkede afdeling i Risskov. Da havde han forsøgt selvmord, men en aften kom hans mor og en nonne på besøg. De bad ham tale med en præst.

‘Pilgrimshuset’ i haven bag kirken er altid åben, dag og nat. Til bøn og stilhed.

’Jeg ville ikke, men sagde for min mors skyld ja. Jeg lyttede til ham, og da han spurgte om lov til at bede med håndspålæggelse, gik jeg også med til det. Da skete der en stor forandring. Jeg følte en dyb indre fred, og jeg vidste, at den ikke kom fra mig selv. Næste morgen ringede jeg til nonnen og bad om en Bibel. Da jeg læste om røverne ved Jesus’ kors, hørte jeg Jesus sige til mig: ’Benny, følg mig!’ Nu vidste jeg, at jeg måtte til skrifte hos en præst og få tilgivelse for mine synder; det blev vigtigt for mig’.

Frihed – og bundet af løfter
Løsladt som 27årig blev Benny gartner ved Stensballe kloster. Her deltog han i diakoniarbejde, og så kom ønsket om at blive præst. Efter Hf-eksamen gav biskoppen ham lov til at få præsteuddannelse i London. Her blev Benny viet som diakon, og efter et år med arbejde på hospice i London blev han præsteviet i den katolske kirke i Aarhus. ’Ved begge vielser var mor med, og hun græd glædestårer’, siger han.

Jeg er gift med Gud og med kirken.

Han aflagde to løfter: om lydighed og om cølibat. Lydighedsløftet betyder bl.a. lydighed overfor biskoppen, som bestemmer tjenestestedet. Det sker, at børn spørger, hvorfor han har fingerring på, når han ingen kone har. ’Det betyder, at jeg er gift med Gud og med kirken – og mine børn er jer i skolen og kirken!’, forklarer han dem.

Travle pastor Benny
Der er stor kontrast mellem det tidligere liv som kriminel og hverdagen som præst i Esbjerg. Fra kirkens forhal er der via kontoret adgang til præstens dagligstue, og under samtalen må Benny lige tale med en, der banker på døren. Menigheden har 1.600 medlemmer, og Benny er næsten hver dag på besøg i hjem eller sygehus. Ofte gælder det personlige samtaler om fx dåb, firmelse (konfirmation) og ægteskab.

Pilgrimshuset indefra.

Undervisning og messe er vigtige præsteopgaver, og der er sproglige udfordringer: ’I går var her en polsk præst – da var der kø ved skriftestolen’. Menigheden dækker et stort geografisk område og omfatter bl.a. polakker, vietnamesere, afrikanere og tamiler. I flere år har Benny stået for pilgrimsrejser til Medjugorje i Bosnien, et valfartssted kendt for åbenbaringer af Jomfru Maria.

Moralske valg og livsvalg
En katolsk præst er forpligtet overfor pavens læresætninger. ’Det er jeg glad for i en tid, hvor meget i samfundet sejler’, siger Benny og fortsætter: ’Den katolske kirke har en force, fordi den ikke lefler for tidsånden, heller ikke når det gælder abort. Det er forbudt: Livet er helligt fra undfangelsen’.

Har du et råd, når vigtige valg skal træffes?
’Mit bedste råd er at finde ind til stilheden og til nærvær med Gud. Det er en mangelvare i dag at være lyttende og stille, men vær ikke bange for stilheden. Jesus søgte ensomheden for at bede. Kirken er altid åben – gå ind i kirken, luk øjnene og fold hænderne. Kan du ikke bede, så lyt!’