En sorgens dagbog

En sorgens dagbog, C.S. Lewis, ProRex, 129,95 kr.

Djævelske breve, C.S. Lewis, ProRex, 199,95 kr.

C.S. Lewis er nok mest kendt for Narnia-bøgerne, der er af den slags børnebøger som også voksne kan blive kloge af at læse. Lidt ligesom H.C. Andersens eventyr. Han er det, man kalder en apologet – et kristent menneske, der taler tro med ikke-troende på et intellektuelt niveau. En missionær med litterær og kulturel tyngde. Det kommer bl.a. til udtryk i hans anden bog, som ProRex også har fået dygtigt nyoversat af cand. phil. Helge Hoffmann; ’Djævelske breve’, som tidligere hed ’Fra helvedes blækhus’ og oprindeligt er oversat til dansk i 1945.

Med ’En sorgens dagbog’ er det den voksne og reflekterende læser, Lewis henvender sig til. Bogen er egentlig ikke skrevet til udgivelse. Han skrev den i fire kladdehæfter i en afsindig periode lige efter, hans elskede hustru var død. De fik kun fire år sammen og han fandt kærligheden sent i livet, som 57-årig. Hun var hans soul-mate, ligeværdig intellektuelt og trosmæssigt. Selv døde han kun tre år efter, hustruen var død af knoglekræft.

Han skrev den i fire kladdehæfter i en afsindig periode lige efter, hans elskede hustru var død.

Indledningen i bogen er skrevet af den ene af hans stedsønner; Helen Joy Davidman havde to små drenge med sig ind i ægteskabet, og Douglas giver et smukt og kærligt indblik i hans mors og Jacks, som C.S. Lewis blev kaldt, ægteskab.

Netop fordi Lewis er så dybt troende et menneske og som har overbevist andre troværdigt om den kristne tros bæredygtighed, gør det stort indtryk, når man læser om hans åndelige kamp. Os, der ikke selv har mistet en elsket ægtefælle, kan måske forholde os mere distanceret til den dybe smerte, han beskriver så levende. Og dog ikke, hvis man virkelig elsker.

Tænker tanken til ende

Overvejelserne om Guds karakter handler ikke om, hvorvidt der er en gud, men om denne Gud nu også er så kærlig og god, som mange siger, han er. Han tænker tanker til ende, som vi andre ikke magter.

Han skildrer også frygten for at miste billedet af den elskede i sit sind. Hvordan hukommelsen spiller os et puds.

Heldigvis fandt han også det fjerde, næsten tomme kladdehæfte i huset. Han skriver, at han kunne blive ved, men han ville ikke købe flere kladdehæfter…

Midt i tredje kladdehæfte sker kairos, skiftet: en tidlig morgen, hvor han for første gang føler sig lettere om hjertet. ”Nu husker han hende bedre, fordi han delvist er kommet over sin sorg”.

Nu husker han hende bedre, fordi han delvist er kommet over sin sorg.

Han får dårlig samvittighed over at have så ondt af sig selv og næsten glemme at have ondt af H., som han kalder Helen. Når han har tænkt, om hun bare kunne komme tilbage, tænker han nu, at det burde han ikke ønske for hende – for så skal hun jo dø igen.

Hjemløs kærlighed

Lewis reflekterer hudløst ærligt om den hjemløse kærlighed og den dybe kærligheds uundgåelige konsekvens, smerte, savn og sorg. I hvert fald for den efterladte.

Dette er ubetinget godt og livgivende.

Og så taler han håbefuldt om det at være bundet af sit ægteskab – på trods af døden.  Og hvordan glæden igen kan gøre sit indtog: ”Da står hun ikke for mig som i mine sorteste stunder, begrænset af min elendighed og badet i tragediens patetiske lys, men som hun var og er i sin egen ret. Dette er ubetinget godt og livgivende.”

Han konkluderer, at sorgen er en proces og selvom man skal være hurtig i tanken, eller læse mange gange for at følge Lewis blændende tankegang, så slutter bogen håbefuldt.