En Gud med en plan, en drøm og mange ideer

Louise Heldgaard Bylund

• ph.d.-studerende, skriver en afhandling om gudsbillederne i nutidige danske børnebibler
• bor med sin mand og datter i Baptistkirken i Aarhus, hvor hun laver familiegudstjenester en gang om måneden

Lad os prøve et lille eksperiment. Luk øjnene, og tænk på historien om Zakæus^[1]. Se ham for dig, når han klatrer op i træet og sidder der og kigger. Hvordan ser han ud?

Min indre Zakæus er fra ‘Alle Børns Bibel’ fra 1991^[2]. Netop den børnebibel er min barndoms børnebibel. Måske er dine indre billeder af Zakæus også hentet fra barndommens bibelhistorier eller søndagsskole? De illustrationer, vi ser som børn, følger os ind i voksenlivet, men den Gud, vi møder som børn, følger os på samme måde, og det bliver selvsamme Gud, som voksentroen tager udgangspunkt i, afstand fra og opgør med.

Børnebibelmarkedet bugner

Flere og flere danske forfattere skriver bibelhistorier, og der oversættes mange amerikanske børnebibler. I udvalget af børnebibler er der store forskelle i stil, æstetik og målgruppe. En nærlæsning afslører lige så store forskelle i den Gud, der bliver præsenteret for børnene.

‘Hvad bibelen fortæller om Jesus’

Det er ProRex’ helt store bestseller i disse år^[3]. Her kan man læse historien om Jesus helt tilbage til fortællingerne i Det Gamle Testemente. Hele historien og dens personer er brikker, som Gud kan råde over for at opfylde den plan, Gud har med verden. Alle begivenheder sker for at forberede Jesus’ komme, og begivenhederne i Det Nye Testamente peger frem mod den store kulmination på planen: Jesus’ død og opstandelse. Den Gud, man her møder, er alvidende og almægtig. Han kender historiens gang og har haft den i tankerne siden Edens have. Alle begivenhederne er nødvendige, for at Gud og mennesker kan være sammen igen, som det altid har været meningen.

Den Gud, vi møder som børn, følger os på samme måde, og det bliver selvsamme Gud, som voksentroen tager udgangspunkt i, afstand fra og opgør med.

‘Bibelhistorier’

I ‘Bibelhistorier’ er Gud ikke alvidende og almægtig, men foranderlig, kommunikerende og eksperimenterende.

Det er Bibelselskabets store nye satsning af forfatteren Ida Jessen^[4]. Her er Gud helt anderledes end i ‘Hvad Bibelen fortæller om Jesus’. Her er ingen plan og en-vejs-kommunikation med skaberværket. Gud har aldrig prøvet at være Gud for nogen før. Han er ny i jobbet og må prøve sig frem i en to-vejs-kommunikation med menneskeheden. Han eksperimenterer med vrede, straf, tests og lokkemad i Det Gamle Testamente, hvorefter han endelig indser, at det ikke rigtig fungerer. Sidste forsøg bliver kærlighed og tilgivelse. Jesus kan leve på jorden og kommunikere direkte med menneskene, og det virker. Her er Gud altså ikke alvidende og almægtig, men foranderlig, kommunikerende og eksperimenterende.

‘Guds Børn’

I ‘Guds børn’ er Gud afhængig af sit skaberværk, for en del af ansvaret og opgaven ligger hos os.

Her møder vi en Gud, der har en drøm^[5]. Drømmen er, at verden skal blive kærlig og retfærdig uden sociale problemer. Det er ikke blot en opgave for personerne i bogen, men også for alle de børn, som sidder med børnebibelen i dag. De skal lære af historierne, så de kan leve kærligt og ansvarsfuldt med og i deres omverden. Faktisk er det læserens opgave og ansvar at være næstekærlig – særligt overfor de svage i samfundet. Gud har med Jesus gjort sin del i opfyldelsen af drømmen, og nu er fuldendelsen op til skaberværket. Her er Gud altså ikke almægtig, og han gennemtrumfer ikke sin plan egenhændigt. Gud er afhængig af sit skaberværk, for en del af ansvaret og opgaven ligger hos os.

Fortæl bibelhistorier i massevis for børnene, men vær opmærksom på de gudsbilleder, man giver videre.

Kærlighed kan have mange former

Den Gud, man møder i ‘Alle børns bibel’, er alvidende og almægtig.

Alle tre børnebibler gør klart, at Gud er en kærlig Gud og Far for alle sine børn, men kærligheden får vidt forskellige udtryk. Hvilken Gud er så den rigtige? Alle tre gudsbilleder findes side om side i Bibelen, så her gives svaret ikke. Samtidig er der fordele og ulemper ved dem alle.

– Det kan være trygt med en Gud, der styrer slaget, og som har alt under kontrol med sin store plan. Men det kan slå hårdt, når verdens grusomhed så rammer, for er det en del af Guds plan?

– Grusomheden kan være anderledes acceptabel, når Gud ikke er almægtig og alvidende. Men en verden, hvor ingen har kontrol eller ansvar, er også svimlende.

– Lige så svimlende kan det synes, at vi har ansvaret for at udleve Guds drøm for verden, men måske er det nødvendigt, så vi forstår radikaliteten i buddet om næstekærlighed?

Den enkelte køber, oplæser, søndagsskoleleder og præst må bevidst vælge at give den Gud videre, man selv kan stå inde for. Fortæl bibelhistorier i massevis for børnene, men vær opmærksom på de gudsbilleder, du giver videre. Tag de svære snakke og vær åben for den mangfoldighed af gudsbilleder, som eksisterer i Bibelen og blandt Guds børn på jorden. 

^[1]    Lukas-evangeliet kap. 19, vers 1-10

^[2]    Johannes Møllehave: ‘Alle Børns Bibel – det største for de mindste’, SESAM 1991

^[3]    Sally Lloyd-Jones: ’Hvad Bibelen fortæller om Jesus’, ProRex 2008

^[4]    Ida Jessen: ‘Bibelhistorier’, Bibelselskabet 2016

^[5]    Desmond Tutu: ‘Guds Børn – bibelhistorier’, ALFA 2010.