En blåstempling

Der er menigheder i BaptistKirken, der vælger ikke at være statsanerkendt. Det betyder, at man ikke står i trossamfundsregisteret, og de vigtigste goder ved at stå dér er en mulig vielsesbemyndigelse og mulighed for skattefradrag.

baptist.dk har spurgt tre menigheder om overvejelserne ved at være statsanerkendt.

”Det er en glæde og sikkert også en fordel for os at være anerkendt af staten, da det er en form for blåstempling overfor dem omkring os. Men som kirke er det ikke noget, vi bør være afhængige af, da vi nemt kan dele troen uden,” siger Anders Hyldgård, præst i Hjørring Baptistmenighed. Han lægger ud med to overvejelser, når det gælder argumenter for, at en menighed skal stå i trossamfundsregisteret:

Kern Sloth

”Vi vil gerne være gennemsigtige overfor samfundet, og hvis vi ”fravælger” anerkendelsen, kan vi formode, at ved køb, bevarelse eller ændring af bygninger, vil myndighederne måske tage os mindre seriøst og kræve andre argumenter.”

Kern Sloth, menighedsrådsformand i Odense Baptistmenighed supplerer, at det er umagen værd at være statsanerkendt, og Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg fortæller, at det ikke har været til diskussion i menigheden.

De to vigtigste fordele ved at stå i det offentlige trossamfundsregister, er, at bidragsydere til menighederne kan få skattefradrag og menighedens præst kan få vielsesbemyndigelse.

Vielsesbemyndigelsen

Odense har denne sommer sendt præsten på kursus for at få vielsesbemyndigelsen.

”Men det er vildt, at vi måtte betale over 6.000 kr. for det”, siger Kern Sloth.

Anders Hyldgård

Lars Midtgaard har en stående vielsesbemyndigelse. ”Den er god at have, men ikke afgørende,” siger han.

Det samme siger Anders Hyldgård, der ikke har vielsesbemyndigelse: ”Vielsesbemyndigelsen er ikke vigtig for mig, da det er fint, at kommunen står for det lovformelige. Så kan vi fokusere på det, vi tror, der er det væsentlige, i kirken.”

Pengene

Der er lige nu overvejelser i Kirkeministeriet om at kræve, at alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Det vil betyde op til 30.000 kr. i udgift for hver enkelt menighed.

Hertil siger Lars Midtgaard: ”Jeg vil personligt mene, at så nærmer vi os i høj grad smertegrænsen for, hvad der er acceptabelt. Men om resten af menigheden og menighedsrådet deler denne opfattelse, ved jeg ikke.”

Kern Sloth fortæller, at Odense Baptistmenighed har et årligt menighedsbidrag på ca. 1,2 mio. kroner. Skatteværdien er ca. 335.000 kr. ”Hvis ikke medlemmerne fik skattefradrag, vil menighedens indtægter skrumpe voldsomt – måske ikke med alle 335.000 kr. men et stort beløb. Kravet om revision vil betyde at vi har 30.000 kr. mindre til de opgaver, vi ellers har planlagt. Vi bruger ca. 10% af vores midler til forskellige sociale projekter, og det bliver herfra, vi må tage midlerne. I forvejen er vores økonomi stram. Vi budgetterer med underskud hvert år, da vi ser behov for 1½ ansættelse.

Hvem skal stå til ansvar?

En tidligere kasserer i Bethelkirken påpeger, at overgangen til at skulle følge årsregnskabsloven har været bøvlet. Nu er indberetningsprocessen relativ simpel og uproblematisk, men det er fordi, man har haft én i menigheden med de rette kompetencer til at hjælpe menigheden. Ellers kunne det være blevet dyrt i ekstern hjælp.

Og så påpeger han det uhensigtsmæssige i, at der i bekendtgørelsen til loven står, at det er den, som indberetter tallene, som på tro og love står inde for rigtigheden i det indberettede. ”Det er jo ikke rimeligt, at det er kassereren, som vel i de fleste tilfælde er den, som indberetter, der står med det øverste ansvar. Det bør jo være den valgte ledelse i menigheden, som må stå med det ansvar.”

Fradrag bør ikke være altafgørende

Lars Midtgaard

Lars Midtgaard slutter med denne bemærkning:

”Muligheden for skattefradrag er en god ting, men jeg vil vurdere, at den ikke på nogen måde er altafgørende for vores menigheds økonomi. Hvis det skulle vise sig, at vi er afhængige af denne fradragsmulighed for at få økonomien til at hænge sammen, så peger det nok på problemer, hvis løsning skal findes andetsteds. Endvidere er fradragsmuligheden jo også blevet forringet/udhulet gennem årene.”