En aktiv Helligånd

Det gik for alvor op for mig, da jeg var i midten af 30’erne og deltog i et voksenpædagogisk grundkursus. Jeg ville undervise om baptisterne, og da jeg havde skrevet tavlen fuld, var der én der spurgte, om forskellen på baptister og andre kristne var, at vi ikke troede på Helligånden …

Gud i tre farver

Mens jeg læste på seminariet, blev jeg introduceret for Christian Schwarz^[1] og hans teori om Den treenige Gud i tre farver: Grøn for Skaberen, rød for Jesus og blå for Helligånden. Her blev det helt synligt, at jeg havde brug for at få balance mellem Guds tre personer i mit liv. Jeg havde en klar overvægt af Gud Skaber, grøn – måske fordi jeg er spejder.

Siden da har Helligånden fået lov til at røre mig mere og mere.

Vejledning og nærvær

Siden da har Helligånden fået lov til at røre mig mere og mere. Jeg oplever, at Han vejleder mig – gennem erfaring af Guds nærvær, enkelte gange meget stærkt. Jeg har grædt, så min sidemand i kirken ikke anede, hvad han skulle stille op med mig. Jeg har modtaget skriftsteder, som har været bekræftelse på min livsvej og som har givet vished i hjertet omkring beslutninger. Var de rigtige, fik jeg fred.

At åbne sig for Gud

Vi har alle forskellige måder at kommunikere med Gud. Jeg er et følelsesmenneske, hvor andre er fx visuelle og kan se billeder. Eller drømme. Jeg erfarer Gud som en følelse, i tanker, som former sig i mit indre. Sådan får jeg også inspiration til mine prædikener.

Det handler om at åbne sig for Gud.

Jeg tror, det handler om at åbne sig for Gud. Jeg har givetvis fået Helligånden som gave, da jeg blev døbt som 14-årig, men hvis ingen lærer os, at Helligånden skal have plads, og hvordan Han kommunikerer, så er det ikke sikkert, at vi opdager, at Han bor i os. Jeg ønsker at blive vejledt af Gud og at opleve Guds nærvær i mit liv. Og det forventer jeg, at Helligånden giver mig, når jeg er åben for Ham.

¹    Tysk teolog tilknyttet ‘Naturlig kirkevækst’