Drømmen om den eneste ene lever endnu

Søren Agerdal er 37 år. Han er nok typisk vendelbo. Han har kun haft ét job foruden det, han har nu i tømmerhandlen. Og her har han været foreløbig 11 år. Han har lige taget stort kørekort efter EU-standard, så han kan køre det gods, han pakker på lageret. Ikke at han kunne tænke sig at blive lastbilchauffør. Faktisk er han glad for sit job, ”men det er lidt rart ikke at være bundet til lageret”, som han siger.

Han kunne ikke drømme om at flytte væk fra Nordjylland. Han synes, at tempoet er lidt højt i København, når han gæster familie og venner der. Han har hus i Sæsing, hvor hans kirke har bygget et stort kirkecenter. Der er kun 70 husstande i byen, og han og hans søster er altså ejere af hvert sit af disse huse. Nu er hun ganske vist på Grønland. Den udlængsel har Søren ikke!

Og så er han single

Ikke helt selvvalgt, for han har haft én kæreste – for 15 år siden. Og han husker da, hvor dejligt det var at være forelsket. Og han længes efter at have én, man kunne komme hjem til, tage på ferie med og købe gaver til. Men siden da har det ikke lige flasket sig: ”Jeg føler mig ikke ensom. Jeg har en dejlig familie, mine forældre og en søster, der også er single, og mange venner. Jeg har altid været glad for at være spejder. Der er ikke mange kristne piger, der er alene,” lyder hans erfaring.

Jeg har hørt det modsatte, at der er mangel på kristne single-mænd …
”Ikke lige dér, hvor jeg kommer. Men jeg har heller ikke været parat til det med net-dating. Så desperat er jeg ikke,” fortsætter han.

Lavt selvværd

”Noget i mig siger, at det ikke lige er mig, der får en kæreste. Måske har jeg et lavt selvværd. Det har jeg ikke tænkt på før, men nu du spørger… – Når jeg ser en sød pige, er jeg i tvivl om, hvordan jeg skal gribe sagen an, og så er der en anden, der spiller op. Måske jeg skal til at turde mere?”

Søren synes, at de, der er gift, sætter for lidt pris på ægteskabet: ”Jeg har venner, der siger, at jeg er heldig. Men jeg synes, de er heldige. Familielivet er noget fantastisk. Nogen at dele hverdagen med og have oplevelser sammen med. Jeg har en god ven, men han har ikke altid råd til at tage på ferie, og jeg tager ikke afsted alene. Så bliver jeg hellere herhjemme.”

Ikke så mange tilbud

Jeg har ikke været parat til det med net-dating. Så desperat er jeg ikke.

Søren er kommet i baptistkirken hele sit liv, fra dengang det hed Østervrå Baptistmenighed: ”Der var ikke lige nogen på min alder. De, der var ældre, var allerede gift eller havde kærester, da jeg var teenager. Jeg er fra den årgang, hvor vi gik fra årsmøder til missionsstævner. Vi havde ikke så mange tilbud. I dag er vi meget bedre til at få de unge afsted, så de møder andre unge. Ikke kun baptister, også på tværs af kirker. Det gør vi også heroppe. Og så er det vigtigt med lidt ældre rollemodeller i kirkerne, som også kan lære de unge om det respektfulde forhold til det andet køn.”

Handy-mand

Søren er handy-mand, der selv har bygget flere af sine møbler. Også kirken har glæde af hans håndelag. Ud over, at han styrer power-point, er han med til at lave kirkens meget kreative udsmykning. Sidste sommer var det et ishus, der stod på scenen.

”Da jeg var teenager, ville jeg 100 pct. have en kristen pige. De senere år har jeg tænkt, at hun i hvert fald skulle acceptere, at jeg kommer i en kirke og er aktiv, for det er der, mine venner er. Jeg vil ikke skrotte alt det til fordel for en kvinde.”

”Man kan godt grine af drømmen om villa, volvo og vovhund. Jeg har hus og bil, men ingen hund. Det har jeg ikke tid til, når jeg er alene.” På spørgsmålet, om han fylder sit liv med spejderi og meget andet i savnet af en kæreste eller kone, siger han tøvende: ”Jae, måske?”

Børn?

Søren har også en længsel efter at få børn, men er ved at komme til et punkt, hvor han er ved at acceptere, at det måske ikke bliver: ”Jeg er ikke skræmt af tanken om at få en ’pakkeløsning’ (en kvinde med børn). Men jeg er meget bevidst om, at jeg ikke vil være en del af mudderkastning. Det skal være en afklaret situation – for børnenes skyld skal de stadig have det godt med hinanden.”

Søren synes, at de, der er gift, sætter for lidt pris på ægteskabet.

Hvad går man så efter som 37-årig single-mand?

”Ja, det er gået op for mig, at smag og behag er forskellig. En ven og jeg var til koncert med Skywalk i Strandby, og så sagde han: ”Se den smukke pige dér!” Jeg kunne ikke lige se hende, og det viste sig, at hun var en kraftig pige. Hun så da sød ud, men ikke lige min smag! Udseende er ikke vigtigt, men man går nok ubevidst efter noget bestemt. Noget med udstråling.”

Kanterne

Hvad så, hvis du ikke finder hende?

”Jeg har aldrig været så desperat, at jeg har været på jagt. Jeg er blevet bedre til at komme i nye cirkler. Jeg var på Sommer Oase sidste år, og jeg boede ikke i single-gaden! Men det giver da et stik i hjertet, når jeg ser et nyforelsket par.”

”Der findes andre gode ting i livet. Jeg kan godt lide at glæde andre, fx min netværksgruppe. Så laver jeg en udflugt, hvor vi sejler i kano og lader telefonen være derhjemme. Jeg kan godt leve og have det godt med andre ting i livet. Skulle hun dukke op, er der nok nogle kanter, der skal slibes af, lidt dovenskab herhjemme. Jeg gør ikke rent hver uge – og vi skal være to om at sammensætte et hjem. – Så kender du en pige, der vil flytte til Nordjylland?”

Læs også Jeg er meget taknemlig for minderne.