Døden, livet – og dåben

Det er sket …

Vores kristenliv hænger sammen med Jesu liv, død og opstandelse. Når Paulus taler om dåben, tager han fat i de helt centrale temaer i evangeliet. Han tolker dåbens betydning i sammenhæng med tro, frelse og Helligånd^[1]. Paulus siger til de Kristus-troende i Rom, at de i deres dåb er ’døde fra synden’, og at de nu ’skal vandre i et nyt liv’^[2]. De har i kraft af deres ’dåbs-død’ og deres modtagelse af Ånden fået en ny identitet.

Allerede nu kan Kristus-troende leve det liv, der hører opstandelsen til – leve med kærligheden som praksis. De kan som døbte efterleve apostlens formaning: ’Stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud som redskaber for retfærdighed’^[3]. Vi skal ikke frygte vores biologiske død, der endnu venter. Vi er gået over fra ’døden til Livet’; vores evighedsliv er begyndt!

Lev som om …

For Kristus-troende i Rom – og alle andre steder – drejer det sig om at leve i dette dobbelte perspektiv: I kraft af det, der allerede er sket i deres dåb, og det, der hører fremtiden til med Gud. Det er – i lys af det, Paulus har sagt om tro, frelse, dåb og Ånd – allerede nu muligt at leve livet som en lang gudstjeneste på jorden. Vort liv skal i samspil med trosfæller (venner), med modstandere (fjender) og i det offentlige rum^[4] tage sigte mod at fastholde ’det gode’ – dét, der venter i hele dets fylde, når vi kommer frem til målet, der er livet hos Den Opstandne i Guds rige.

Som Kristus-troende får vi i dåben en ny identitet. Dåbens dramatiske form – at blive begravet under vandet og oprejst til ’Livets nyhed’ – illustrerer dét, der er sket. Derfor siger Paulus, at Kristus-troende i dåben gennemgår en forvandling, der fornyer os. Når vi står op af dåbsvandet, træder vi op og ind i et nyt livsrum, hvor vi møder Kristus i hans opstandelses-legeme, der er den kristne menighed. Vi hører til i et nyt fællesskab^[5].

Her i menigheden skal forvandlingen ses og vedligeholdes. Herudfra skal vi med liv og lemmer tjene Gud. Vort liv tager ikke længere form efter omgivelserne i den gamle verden. Vores tankegang skal præges af ’en ny måde at tænke på’. Det gælder om at lade os forvandle gennem en eftertanke, der er mærket af Guds vilje til at gøre ’det gode’^[6]. Ifølge Paulus er det de Kristus-troende, der kan tænke fornuftigt! De er i stand til at ’skønne’, hvad opstandelsens liv og glæde går ud på!^[7]

Hvorfor ikke …

Når jeg blandt baptister lytter til vidnesbyrd eller prædikener om dåben, hører jeg sjældent noget, der minder om dette! Hvorfor lever vi så fattigt? Vort evighedsliv, der er begyndt i dåben, skal udvikles frem mod målet: Jesu Kristi dag og frelsens endelige opfyldelse. Der er saft og kraft i Paulus’ forkyndelse om dåben til menigheden i Rom. Lad os øse!

Jeg tænker ofte på Benny Andersens ’Morgenhymne’, som han begynder: ’I dag skal der leves, folkens’! Hans overskuds-digt slutter sådan: ’Thi kendes for ret: Du er dømt til at leve! Bid livet i låret! Find fremtiden frem! Rut med planer og visdomsord! Brug store ord i massevis!’ – Det er i den stil, Paulus skriver om dåben! Lad os begynde at leve, fordi vi er ’døbt til Kristus – til døden og til livet’!

¹ Kasper Bro Larsen & Troels Engberg-Pedersen (red): Paulusevangeliet – nye perspektiver på Romerbrevet, Anis 2015, om tro (kap. 4), frelse (kap. 5), dåb (kap. 6) og Helligånd (kap. 8).

² Romerbrevet kap. 6, vers 2 og 4

³ Romerbrevet kap. 6, vers 13

⁴ Det er de tre områder af kristenlivet, som Paulus fortolker i Romerbrevets kap. 12:1-15:13.

⁵ Romerbrevet kap. 12, vers 3-9

⁶ For døbte sigter alt liv i menigheden og i det omgivne samfund på at virkeliggøre ’det gode’. Det fastholdes gennem hele afsnittet, se 12:2,9,21; 13:4 og 14:6.

⁷ Romerbrevet kap. 12, vers 2