Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
”Det tager en kirke at opfostre et barn”

Indvielse af børnelokaler i Bethelkirken

Astrid Melkær Andersen

Torsdagstanke

”Det tager en kirke at opfostre et barn”

“It takes a village to raise a child!” Sådan lyder et ordsprog – i kirkelige kredse siger man ”It takes a church to raise a child”.

Børn (og unge) behøver rollemodeller; nogen at spejle sig i, når det gælder at vokse i troen.

Derfor er det så vigtigt, at vi giver plads og rum til både vores børn og ikke mindst de ildsjæle, der påtager sig den vigtige opgave at videregive troen til børn. Lige nu fylder det en del hos mig, for vi har lige afsluttet en længe tiltrængt opgradering af børnelokalerne i kirken.

Der er brugt adskillige kroner og arbejdstimer, men for mig giver det totalt mening, fordi jeg kan se, at gode rammer hjælper vores børnekirkemedarbejdere med at skabe gode relationer til kirkens børn!

Jeg ved godt, at ikke alle menigheder er velsignet med en flok børn og unge, men min opfordring går til jer, der er: Pas på jeres børn og unge i kirken. Se dem, tal med dem, syng med på deres sange og fortæl dem om din tro – og vis ikke mindst ved dine ord og handlinger, hvordan du lever i troen.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Giv din mening til kende