Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Den vigtige samtale om køn, sex og kærlighed  

Den vigtige samtale om køn, sex og kærlighed

#MeToo-bevægelsen har endnu en gang sat fokus på, hvordan vi gebærder os indenfor feltet kønsroller, seksualitet og kærlighed. Hvad er acceptabel adfærd – og hvad er problematisk?

Har vi i menighederne de samme holdninger til køn, kærlighed og seksualitet, som præger det omliggende samfund?

Skal vi tale om sex?

Det kan være meget overvældende at skulle lytte til debat eller tale om seksualitet, kønsroller eller sexisme, hvis man stammer fra en konservativ, religiøs baggrund. Det ubehag ved et emne, der historisk har været tabubelagt, er til stede i de danske (fri)kirkemiljøer, men også mange sekulære danskere føler det.

Hvis vi ønsker at give vores teenagere og unge en realistisk og tidssvarende mulighed for at tale om seksualitet og ligeværd med udgangspunkt i et næstekærligt værdigrundlag, skal vi turde lytte med åbne hjerter.

Porno eller dig?

Som moderne mennesker burde vi kunne lytte til vores børn og unge og tale med dem uden at fastholde uhensigtsmæssige mønstre. Alle undersøgelser viser, at de nysgerrige vil søge viden fra porno og andre uhensigtsmæssige kilder, hvis vi ikke er klædt på til at møde dem der, hvor de er. Er du klar til at lytte til dem med åbenhed?

Spørgsmål til ligeværdige dialoger i tre forskellige og fortrolige sammenhænge

… til de unge i teenageklub eller spejderarbejde ca. 12-18 årige

  1. Hvordan kan man flirte uden at overskride andres grænser?
    Hvornår er man kærester?
    Hvad er ok at gøre sammen, når man er kærester?
    Hvor går din grænse for, hvad du vil gøre?
    Hvor går din grænse for, hvad andre må gøre overfor dig?
    I hvor høj grad er du bevidst om dine egne grænser og din seksualitet?
  2. Hvad betyder det for din opfattelse af kærester og sex, at du er kristen?
    Hvornår kan det være svært at sige, at du er kristen, og at det måske har en betydning for, hvad du vil være med til?
  3. Hvem taler du med i forhold til din seksualitet, køn eller grænser? Lytter de til dig?

… til de voksne, forældre, bedsteforældre – fx i fællesskabsgrupper

  1. Hvilken viden om sex og erfaringer med kropskontakt gav din opdragelse dig med? Hvordan møder du de unge om det emne?
  2. Hvilke fordele og ulemper er der ved at være kristen eller vokse op med et mere forpligtende syn på sex, end det man ofte møder i samfundet?
  3. Hvilke overvejelser har du (haft) om at overskride egne eller andres grænser? Har #MeToo-bevægelsen sat gang i dine overvejelser, også af egen ageren?
  4. Har du selv følt dig forulempet? Kunne du tale åbent om det, og i så fald, hvordan blev det modtaget?

… til ungdomsledere og spejderførere ved et ledermøde

  1. Hvordan sætter du grænser for andre eller dig selv i forhold til sex? Hvordan reagerer andre, når du sætter grænser for dig selv eller dem?
  2. Vil du gerne være forbillede for de unge? Oplever du dig selv som et naturligt forbillede? Hvorfor/hvorfor ikke?
  3. Hvis du har haft en samtale om seksualitet og samspil med det andet køn med en ung:
    Hvem tog initiativet?
    Hvad ville du gerne opnå i samtalen?
    Og hvad var det vanskeligt at tale om?
  4. Hvordan kan du blive bedre til at tage samtalen med de unge om seksualitet og samspil med det andet køn?

 

Mere info

Vejledning og Rådgivning

Giv din mening til kende