Den sidste gudstjeneste i Karmelkirken: ”Gå efter lyset!”

Lyt til artiklen og musikken her:

Søndag den 4. januar inviterede Karmelkirkens Baptistmenighed til nadvergudstjeneste for sidste gang som selvstændig menighed. Gudstjenesten og det efterfølgende samvær blev en vemodig afsked alt det, der var. Men gudstjenesten og de mange hilsner på dagen blev også et budskab om, at det fællesskab, der har båret menigheden siden stiftelsen i 1952, ikke går i opløsning og forsvinder blot fordi rammerne ændrer sig.

Efter gudstjenesten var der kaffe og Othellolagkage i kælderen (Foto: Henrik Andersen)

Hanne Kiel sluttede sin prædiken med et stærkt budskab om, at livet i Kristus ikke er bundet til vedtægter eller bygninger: ”Hver for sig kommer I til at gå videre ad Kristus-vejen, ud i verden. Gå efter lyset! Hvor det lys skinner, er Jesus Kristus centrum for mennesker.”

Beslutningen om at stoppe – truffet med rettidig omhu

Under gudstjenesten gav menighedsrådsformand Per Beck et samlet overblik over de beslutninger, der har ført frem til Karmelkirkens ophør som selvstændig menighed. Han pegede på, at samtalerne om fremtiden over flere år gradvist havde samlet sig om, at kræfterne blev færre.
”Det er alder og kræfter, der har været afgørende,” sagde Per og understregede, at beslutningen var truffet med rettidig omhu.

Menighedsrådsformand Per Beck redegjorde for forløbet (Foto: Henrik Andersen)

Forhandlingsmøderne førte til to hovedbeslutninger: sammenlægning med Østhimmerlands Baptistmenighed og salg af kirkebygningen.
”Vi kunne se, at en fortsættelse ikke var realistisk,” lød det fra Per.
Samtidig fremhævede han, at bygningen får nyt liv gennem salget til Youth For Christ Danmark (YFC). Per afsluttede sit indlæg med et klart budskab: Processen havde ikke handlet om mursten, men om mennesker:
”Det her skulle ikke handle om en bygning. Det var menigheden, det handlede om.”

En levende kirke i forandring

Hanne Kiel holdt den sidste prædiken i Karmelkirkens Baptistmenighed (Foto: Henrik Andersen)

I sin prædiken knyttede Hanne Kiel afskeden med Karmelkirkens Baptistmenighed sammen med et håb, der rækker videre. Hanne tog udgangspunkt i en fortælling om en kjole, der gennem årene er blevet slidt, blevet væk bag fryseren og fornyet flere gange:
“Det er med kirken og menigheden her som med min kjole: Den har været flittigt brugt og er højt elsket. Den er blevet skubbet til side, er gået i stykker, men er opstået igen til fornyet brug,” sagde hun.
Hanne mindede om den betydning, Karmelkirken har haft for mange mennesker, og understregede, at arbejdet ikke har været forgæves:
“I har rakt troen på Kristus videre til mange mennesker.”
Med afsæt i Johannesevangeliets ord om lyset, der skinner i mørket, pegede Hanne på Jesus Kristus som den, der fortsat samler og bærer.
”Menigheden lukker,” lød det, men “Kristusvejen snor sig stadig gennem verden”, og derfor går medlemmerne ikke mod tomhed, men videre ind i nye fællesskaber med samme grundlag og samme kald.

“Ungdomsbordet” fortalte om overvejelser i forbindelse med kirkens ophør (Foto: Henrik Andersen)

Valg, overvejelser og nye fællesskaber

Ud af menighedens 57 medlemmer har 23 valgt at flytte til Østhimmerlands Baptistmenighed. Ved et af bordene er det fire gamle spejderkammerater og venner gennem mange år, der deler Othellolagkagen: Karin Anesen, Lars Tørholm og Anne Tørholm sammen med ægtefællen Søren og deres datter Ida. Menighedens lukning har givet mange overvejelser, som Karin sætter ord på: ”Jeg flytter til folkekirken. Mine børn kommer i den lokale folkekirke og har fundet et fællesskab der. Jeg oplever, at folkekirken har mange tilbud, vi som familie har glæde af. Vi havde ikke længere kræfter til at fortsætte.” Anne tager ordet: ”Vi har ikke formået at fastholde vores børn i et fællesskab i Karmelkirken. Men vi er glade for det fællesskab, de har fundet i folkekirken. Det vil vi gerne støtte.”

Hilsener fra nær og fjern

Under kaffen havde ordstyrer Louise Varberg et fast greb om mikrofonen: der var alt for mange præster på talelisten! De forsikrede dog alle, at de ville fatte sig i korthed. For flere lykkedes det faktisk!

Inger Margrethe Andersen fortalte om sin barndoms oplevelser på kirkebænken (Foto: Henrik Andersen)

Hilsenerne strømmede ind. Klaus Abildgaard takkede både for samarbejdet på vegne af Baptistkirken Nørresundby – Vodskov og på egne vegne for modtagelsen, da han for 30 år siden kom til Aalborg. Og ikke mindst takkede han for, at Karmelkirken havde fundet en hustru til ham!

Inger Margrethe Andersen fortalte, hvordan hun som barn havde siddet på kirkebænken og talt murstenene i korbuen og lamellerne i radiatorskjuleren. På vegne af dem, der var vokset op i Karmelkirken, men senere havde fundet andre kristne fællesskaber, hilste Inger Margrethe: ”Tak fra alle os, der flyttede hjemmefra!”

Baptistkirkens formand, Vibeke Dalsgaard, kom med et godt råd: ”Kom glad i jeres nye menighed. Fornem stemningen og glæden det nye sted. Ræk efter et stykke tid hånden frem og tilbyd at bidrage, med det I kan give. Det er en gave at komme med evner og vilje til at arbejde.”

Vibeke Dalsgaard, formand for BaptistKirken, bragte også en hilsen (Foto: Henrik Andersen)

Fra menigheden i Østhimmerland ønskede menighedsrådsformand Sinne Christensen: ”Vores ønske som menighed er, at vi fortsat kan finde gejsten og kræfterne til at berige hinanden med fælles oplevelser.”

Et komma – ikke et punktum

Da kaffen var drukket, Othellolagkagerne spist og hilsenerne bragt, var det tydeligt, at dagen ikke kun var en afslutning, et punktum. Dagen blev et komma, for selv om Karmelkirken lukker som selvstændig menighed, så lever fællesskabet videre i de mennesker, der var menigheden og som nu går videre – ad Kristusvejen.

“Velsignet er det bånd, som os forener her…”