Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
’Den rige onkel’ fra Svendborg

’Den rige onkel’ fra Svendborg

Det er ikke så tit, at BaptistKirken modtager en millionarv. Det gjorde vi i 2019 – ikke mindre end 3,4 mio. kr. Men hvem var den Holger Bogh fra Svendborg, som havde testamenteret så mange penge til vores fælles kirkesamfund og især International Mission? En del af svaret er, at Holger havde været gift med Grethe.

Holger Bogh blev i 2011 enkemand for anden gang. Han var 18. juni 1991 blevet gift med Grethe, som på det tidspunkt var 66 år – de var jævnaldrende. Hun var også blevet enke. Grethe kom i Baptistkirken i Svendborg og havde gjort det hele sit liv. Hun var blevet døbt her som 15-16 årig i 1940.
Da de blev gift, solgte Holger sit hus i Svendborg og de flyttede sammen til Søby på Tåsinge i det mest idylliske stråtækte hus.

Huset i Søby, som ægteparret flyttede ind i, da de var blevet gift i 1991.

Holger blev så også baptist. Han kom fra Folkekirken, men blev med glæde og taknemmelighed budt velkommen i Svendborg Baptistmenighed i 2000.
Gennem alle årene, så mange som de fik sammen, levede de på deres omsorgsfulde måde med i ikke alene menighedens arbejde, men også BaptistKirkens.
De havde begge omsorg for og overskud til de nyankomne i Svendborg Baptistmenighed. Først vietnamesere, sidenhen tamiler, bosniere og sidst burmesere.

Sygeplejerske og tolder

Faktaboks:
Samlet arv til BaptistKirken: 3.419.371,05 kr.

Fordeles:
1/3 til DBSU: 1.139.790,35 kr.
1/3 til IM: 1.139.790,35 kr.
Administration, BiD: 100.000 kr.
Kvindenetværket: 519.895,18 kr.
Mission i Danmark: 519.895,17 kr.

Mens de levede, støttede Holger og Grethe BaptistKirkens arbejde, mest børneprojekter i Afrika, med ikke mindre end 368.825 kr.

Grethe var oprindelig sygeplejerske, men sluttede sit arbejdsliv som sundhedsplejerske. Holger var pensioneret tolder og en omhyggelig mand, der på sin egen stille måde gav udtryk for sine holdninger i menigheden. Han levede interesseret med i, hvorledes det gik i menigheden også ud over det, han selv oplevede.
Det var ikke alene menigheden, der havde Holger og Grethes interesse. Han og Grethe var med i en læsekreds i den lille by Landet på Tåsinge, og Holger gik mandeture på Monnet på Tåsinge.
Da Holger blev alene i 2011, hvor Grethe døde, forsatte han sin trofaste gang i Svendborg Baptistmenighed og levede med så langt kræfterne rakte. Interessen og medleven i menigheden var den samme. Han spurgte interesseret til, hvad der skete i BaptistKirken, i Rwanda og Burundi? Hvordan går det i Burma?

Holger Bogh ved en fødselsdagsfejring. Han blev 94 år.

Kræfterne svandt, og Holger måtte flytte fra landstedet i Søby til en beskyttet bolig i Svendborg. Her tog han af praktiske årsager den beslutning at flytte tilbage til Folkekirken, Sankt Jørgens Kirke, som lå tæt ved plejehjemmet. Den intense interesse for Svendborg Baptistmenighed og Baptistkirken forblev dog den samme.

Jesus i centrum

Holger Bogh døde mæt af dage 94 år gammel en augustdag 2018.
Til bisættelsen fra Sankt Jørgens Kirke havde Holger et klart udtrykt ønske om, at evangeliet om Jesus Kristus skulle forkyndes. Efter Holger Boghs ønske blev bisættelsen forestået af hans tidligere præst i Baptistkirken, Poul Erik Jensen. Det skete i god forståelse med præsterne ved Skt. Jørgens Kirke – i øvrigt en aftale som Holger selv havde indgået.
Og skulle der siges noget om ham, måtte det vente til kaffen bagefter.
Han efterlod sig en søn, Stig, som vel at mærke har modtaget en lige så stor arv som BaptistKirken. Stig har ingen børn, og det havde Holgers afdøde datter heller ikke. Grethe fik aldrig børn og hendes afdøde plejebror fik heller ingen børn. Retteligen kunne Holger havde ændret sit testamente efter Grethes død, men det gjorde han ikke. Så nu gør BaptistKirken sit bedste for at forvalte arven på en forsvarlig måde i Grethes og Holgers ånd.

Holger og Grethe Bogh. Grethe døde i 2011.

Arven er fordelt fortrinsvis til International Mission, Kvindenetværket og Danske Baptister for Sundhed og Udvikling (DBSU).
Kvindenetværket regner med at have første udspil til, hvad pengene skal bruges til, klar til Landskonference 2 den 16. november i år.
BaptistKirken har allerede sat gang i aktiviteter for arvemidlerne og har fokus på uddannelse og børn. Ledelsen har besluttet, at en del af arven skal bruges til at støtte en kvindelig teolog med yderligere uddannelse, så hun i løbet af fire år tilegner sig en ph.d. i systematisk teologi med fokus på kønsaspekterne i Bibelen.
Desuden er Jan Kornholts 2-årige deltidsansættelse som menighedsudvikler betalt af arven.

Giv din mening til kende