Dåben har flere betydninger

facts]Jakob Vagner

• præst i Roskilde Baptistkirke
• tidligere lærer på Skovbo Efterskole, ungdomspræst i Pinsekirken København, lærer på Mariager Højskole
• BA i praktisk teologi fra SALT København og MA i praktisk teologi fra Harvest University Australien[/facts]

Den kristne dåb rummer så utrolig mange aspekter, og dåben for den enkelte kan betyde vidt forskellige ting. Hvilken rigdom!

Det er en udfordring, at vi skal forkynde evangeliet for en ny generation, og helst på en sund og kulturel relevant måde. Det betyder, at i enhver kultur og generation må forskellige aspekter af dåben betones.

Den mystiske dåb

Et kirkesamfund eller en lokal kirke er lidt som en udvidet familie. Der findes både gode og dårlige vaner. Vi kan ikke være perfekte eller skabe fejlfri fællesskaber. Der vil være tænkning, der er skæv, og handlingsmønstre, der er uhensigtsmæssige.

Reflekterer vi over dåben i frikirkelige sammenhænge, så er vi baptister historisk set en reaktion på middelalderens katolicisme – og til dels også den lutherske bevægelse. Katolikkerne havde det, man kan kalde et magisk forhold til både dåb og nadver. Blev et barn døbt, så var ’den hellige grav vel bevaret’. Vandet havde på magisk vis fjernet al arvesynd, og barnet var i al evighed frelst.

De første frikirkefolk reagerede under reformationen på det ved at gå i den modsatte grøft. Som en reaktion på religiøsitet og manipulation røg de over i en rent symbolsk forståelse af dåben. Dåben blev betragtet udelukkende som en bekræftende symbolsk handling, der stadfæstede det frelsende værk, som Gud allerede havde gjort i dåbskandidaten.

På forunderlig vis handler Gud med mennesket i dåben.

Her kan vi altså tale om, at vores kirkefamilie, baptismen, har en ubalance med sig. I reaktionen mod katolicismen fik vi ’smidt barnet ud med badevandet’, da vi mistede sansen for Guds mystiske tilstedeværelse i dåben. Vandet er selvfølgelig ikke magisk, men på forunderlig vis handler Gud med mennesket i dåben, og ofte er det faktisk også den oplevede virkelighed hos den, der døbes. Det er væsentligt at holde fast i!

Den omvendte dåb

En af deltagerne i vores gospelkor har fortalt, at hun er vokset op i et stærkt religiøst hjem med et meget hårdt gudsbillede. Desværre har rigtig mange mennesker det indtryk, at kristendommen er en lovreligion, og Gud er ’ude efter os’. Derfor har vi betonet den kærlige og rummelige Gud. Vi forkynder en barmhjertig Gud, der ønsker at tilgive og genoprette os, og glemmer måske ind imellem Guds hellighed og retfærdighed.

I forbindelse med dåben kan vi glemme omvendelsesperspektivet. At dåb er commitment – en forpligtelse – til Jesus; en omvendelse fra det gamle liv og opstandelse til et liv med Ham som Herre.

Derfor giver vi dåbskandidaterne mulighed for at skrive en liste med ting fra det gamle liv, som de ønsker at lægge bag sig, når de bliver døbt. Den seddel tager de så i lommen og med ned i dåbsgraven for at markere deres omvendelse til Gud. For mange er det særdeles meningsfuldt og giver en oplevelse af ny frihed.

Den sociale dåb

En ung mand, der gerne ville døbes, ønskede sidste år at blive døbt i Roskilde Fjord ved en dåb med kun præsten og ham selv. Som han selv udtrykte det: ”Det her er jo en sag mellem Gud og mig”. Vi valgte at sige nej til det scenarium, fordi det sociale aspekt af dåben blev overset. Heldigvis endte det med, at den unge mand blev døbt ved en gudstjeneste i kirken.

Dåb er også commitment til Guds kirke.

Det er selvfølgelig rigtigt, at dåben først og fremmest er en overgivelse til Gud, men i Bibelen er det sociale aspekt også stærkt understreget. Dåb er også commitment – en forpligtelse til Guds kirke. En tydelig tilkendegivelse af, at man hører til i Guds store familie, og at man er med i sin lokale menighed. I en meget individualistisk vestlig kultur er det perspektiv særdeles vigtigt at understrege.

Dåben har altså mange aspekter i sig, og mennesker har ofte mange forskellige grunde til at lade sig døbe. Dåb er både mystisk, omvendelse og en social handling.