I en tid hvor pressemøder og samtaler om genoplukning af samfundet er det centrale, er det spændende hvordan kirker også må finde en ny måde at være kirke på.
Vi ser gudstjeneste fra præstens sofa, fra parkerings pladsen ved Lego, ja alle steder. Og mens vi alle sammen føler, at alt er lukket ned omkring os, at vi skal leve på en anden måde, er det fantastisk at kigge på naturen som lukker op efter vinteren og det bringer mig et kæmpe håb for fremtiden, at efter enhver vinter lukker naturen op igen.
Jeg ser frem til, at vi igen kan lukke op, men i hele optakten føler jeg mig tryg i at vide at jeg kan lægge al min bekymring over til Gud, at han nok skal vise vejen igennem hele denne corona krise – og så glædes jeg over, at selvom vi ikke kan mødes fysisk, så er kirken flyttet ind i vores midte, i vores stuer – det bringer håb.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende