Karin Christiansen fortæller om etableringen af OOA – Organisationen til Oplysning om Atomkraft – i 1974 og indleder med at slå fast, at hun ikke var en af dem, som hverken etablerede eller senere bar organisationen. Hun havde bare den velsignelse at være til stede: ’Vi var en del unge mennesker, som var forankrede i Forsoningsforbundet,[1] og vi var forsamlede i haven hos formanden for Pastoralseminariet og studenterpræst Jens Brøndum. Her skabtes kimen til OOA’.
Ebbe Holm
Frontfigurerne i både etableringen og det senere arbejde var bl.a. Siegfried Christiansen, Øjvind Kyrø og Ebbe Holm. De to sidstnævnte med rødder i Baptistkirken. Derfor fik OOA fra begyndelsen lokaler hos Baptisternes Ungdomscenter i København.
Oplysning, formidling og fredelig protest
En reaktion på, at der var meget lidt stillingtagen og debat i det danske samfund.
OOA blev etableret som en reaktion på, at der var meget lidt stillingtagen og debat i det danske samfund om atomkraftens negative sider. Der var skabt en solid alliance mellem folketinget, industrien og de fleste forskere om, at atomkraft var fuldstændig uproblematisk. Så i begyndelsen var hovedformålet for OOA indsamling og videreformidling af viden.
Det blev formuleret i en kort tredelt formålsparagraf:
- En kritisk vurdering af og oplysning om alle problemer ved brug af atomkraft
- Øget forskning i og fornyet vurdering af andre energiformer
- Udformning af en langsigtet energipolitik, der også tager sociale og økologiske hensyn
Senere blev indsamling og videregivelse af information suppleret med meget store, men fredelige atommarcher, men det skete først, da der gennem nogle år var skabt en konstruktiv dialog i hele samfundet om atomspørgsmålet.
En ægte græsrodsbevægelse
OOA var en ægte græsrodsbevægelse, der var baseret på selvstyrende og selvstændige lokalgrupper. For at få hele systemet til at arbejde sammen blev der holdt landsmøder flere gange årligt, hvor bevægelsens fælles initiativer blev drøftet og besluttet. Hele arbejdet byggede på gensidig tillid, og i de 26 år, bevægelsen eksisterede, blev den aldrig ‘overtaget’ af politiske fløje eller opdelt i fraktioner. En bedrift, som vist ikke har noget sidestykke i Danmarkshistorien.
OOA har en anden og mere håndfast rekord. Den smilende sol med teksten ‘Atomkraft? – Nej Tak’ er trykt i 15-20 millioner eksemplarer og oversat til 60 forskellige sprog. Det kaldes verdens mest ikoniske logo, og vi er mange, der kan huske, at det har prydet vores biler og barnevogne, jakker og tasker, døre og breve i den periode.
Engagement i samfundet
Karin Christiansen
’Det var en naturlig ting for os som kristne dengang, at vi også var samfundsmæssigt engagerede. Sådan er det ikke helt i dag, oplever jeg’, siger Karin Christiansen lidt eftertænksomt. ’Vi var selvfølgelig engagerede i et menighedsfællesskab, men vi var også virksomme andre steder til gavn for næsten’.
Det var en naturlig ting for os som kristne dengang, at vi også var samfundsmæssigt engagerede.
Ebbe Holm beskriver det samme: ’Det er troen på Gud og opfyldelse af et kald til at omsætte Jesus’ ord om næstekærlighed til praktisk handling, der har styret mit engagement i OOA. Jeg har ærligt kunne fortælle, at jeg ikke egner mig til at sidde i et fint gudshus og bede om større retfærdighed uden at omsætte det til praktisk handling!’[2]
Overflødig og derfor lukket
I år 2000 – 26 år efter oprettelsen – blev OOA nedlagt. Barsebäck var nær total lukning, og det danske Folketing havde skrinlagt alle planer om atomkraft i Danmark. OOA havde nået sit mål.
Vi kan ændre samfundet
Vi kan have godt af at erindre os selv om, hvad der kan komme ud af nogle unge, engagerede menneskers samtale på en græsplæne. Hvis der er beslutninger i vores samfund, som vi ikke er enige i, så kan det lade sig gøre at lave dem om. Det kan det især, hvis vi er seriøse og kan arbejde tillidsfuldt med mennesker med mange forskellige holdninger. Den viden kan OOA give os med i bagagen.
[1] Tidligere: Kristeligt Fredsforbund
[2] Kristeligt Dagblad 28. april 2000: ’Guds Kraft og atomkraften’
Sjovt hvordan man har troet, at man gjorde samfundet en tjeneste, “Hvis der er beslutninger i vores samfund, som vi ikke er enige i, så kan det lade sig gøre at lave dem om.” – i virkeligheden satte man den bæredygtige energiomstilling mange mange år tilbage. En gerning man skal have på samvittigheden, og som vi nye generationer kan lære af – hav det fulde billede og den fulde forståelse for teknologien med i dit argumentationsgrundlag – for eller imod. Hvis ikke du har det, så lad være med at udtal dig om det.
En af efterkrigstiden mest skadelige organisationer. Bygning af nogle A-kraftværker i DK omkring 1975 ville have sparet mange menneskeliv. Kulfyring er den aller farligstew energikilde der findes og A-kraft er den mindst farlige. Fremtidige reaktorer forventes at blive endnu sikrere og effektive.