At finde sig selv er ensomt

En sætning kan brænde sig fast, så den ikke slipper os. Det er sket for mig. Sætningen faldt i en samtale med biskoppen i Aalborg om, hvad advent betyder. Her peger han på, at håbet er den oversete del af treklangen: Tro, håb og kærlighed: ’Håb er den grundlæggende del af den kristne profeti. Der er håb om, at det ender godt’.

Det gjorde journalisten nysgerrig: ’Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?’ Biskoppen svarede: ’I en konfliktfyldt og usikker tid bør vi fokusere på at finde hinanden snarere end os selv. Vi skal ikke lytte så meget til os selv. At finde sig selv er ensomt. Vi skal finde hinanden og derved blive en del af noget større. Vi skal have vores anker udenfor os selv. Stole på Gud og hans almagt’.

Samtalen peger på tidens store problem: At vi er selvcentrerede. Men den peger også på, at vi kan blive sat fri af os selv: At tolke livets mening som en relation til Gud og til andre – det giver håb og mod til handling. Også i advent i år, der er fyldt med kriser.

Glædelig advent.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.