En dag under min 3 ugers pilgrimsvandring i Italien fór jeg vild. Altså, som i rigtig vild. Jeg mistede først enhver forbindelse til både app og internet. Og dernæst orienteringen.
Jeg endte med at gå mindst 10 km, som absolut intet havde at gøre med den oprindelige rute.
Men hvilken oplevelse! Jeg endte med at gå 7-8 km gennem den smukkeste skov, jeg kunne forestille mig. Med trækroner så høje, at de dannede et skyggefyldt tag over mit hoved hele vejen. I kontrast til den oprindelige rute, hvor jeg ville have vandret under den bagende sol i 37-38 graders varme. Ikke mindst den oplevelse forvandlede ret hurtigt min irritation og nederlagsstemning til himmelråbende taknemmelighed.
Jeg troede, jeg fór vild. Men fandt jeg egentlig ikke blot vejen i stedet? En anden vej. Nogle gange kan vi måske opleve at fare vild i tilværelsen. Men vent lige lidt. Måske er det netop den rigtige vej for os at gå. Vi tror, vi har regnet den ud. Men måske er der en endnu bedre vej, som Gud vil vise os. Måske.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende