Af kommunikationsmæssige årsager var det desværre ikke mange unge burmesere, som vi fik mulighed for at komme ind i hovederne på. Men i Chin-staten ude i landsbyen Dimpi, som deltager i projektet ’Hjælp til Selvhjælp’, mødte vi tre unge piger, som gerne fortalte os om deres fremtidsdrømme og visioner. I starten var vi dog meget i tvivl, om de havde forstået vores spørgsmål, for drømmene var slet ikke af samme karakter, som mange unge danskeres.
Hvorfor er pigernes drømme begrænset til livet i landsbyen?
Pigernes drømme
’Jeg vil gerne være dygtig til at dyrke afgrøder og passe markerne’, ’Jeg vil gerne være en god mor’ og ’Jeg vil gerne kende Bibelen godt’, sådan lød pigernes svar. Beundringsværdige svar, men også forundrende. Hvor blev drømmene om en god og populær uddannelse af, 12-tallerne og milliongevinsten? Samtalen med pigerne efterlod os med mange tanker. Hvorfor er pigernes drømme begrænset til livet i landsbyen? Tør de ikke drømme større, eller kender de bare ikke til alternativer?
Drøm og virkelighed
Vi fik senere på vores rejse denne forklaring: Uddannelse efter high school er ikke mulig i Chin-staten – kun hvis man vil være baptistpræst! Hvis du ønsker en anden videregående uddannelse, skal du til Indien eller nogle af de større byer i Myanmar. Alle børn i Myanmar får tilbudt en grunduddannelse. Regeringen betaler for skolebygningerne og undervisningen af alle til og med high school, men byerne/landsbyerne skal selv finde undervisere. Det begrænser kvaliteten af undervisningen, da kun få har været uden for Chin-staten for at tage en læreruddannelse.
Resultatet er, at de fleste ikke består deres eksamen.
Resultatet er, at de fleste ikke består deres eksamen efter high school, og derfor slet ikke har mulighed for videre uddannelse.
Faktaboks
- ’Hjælp-til-Selvhjælps’-projektet forebygger større og mindre katastrofer og afvikles af Baptistkirken i Danmark med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp og sammen med Myanmar Baptist Convention.
- Formålet med projektet er at sætte lokale kirker i stand til at deltage aktivt i at gøre lokalsamfundene mere modstandsdygtige i tilfælde af naturkatastrofer. Det kan fx være oversvømmelser og dermed forurening af drikkevand eller landbrugsjord, der er skyllet væk pga. erosion.
- Udvalgte deltagere fra 25 landsbyer oplyses om de muligheder, der er for at reducere konsekvenserne af bl.a. cykloner. Dernæst videreformidler kirkerne den nye viden til de lokale kirker og lokalsamfund.
- 50 ledere fra 25 landsbyer i primært Chin-staten er indtil videre uddannet.
- Der etableres lokale komiteer og beredskabsplaner udarbejdes i samarbejde med de lokale myndigheder.
- Bl.a. med hjælp fra jubilæumsindsamlingen tror vi på, at vi kan nå indsamlingsmålet på 375.000 kroner til projektet, men med flere penge kan der gøres mere!
- Send dit bidrag til konto. 3201 – 10042879. Gaver er fradragsberettigede efter gældende regler.
De, der består, skal fremskaffe en mindre formue for at kunne rejse ud af Chin-staten og for at kunne betale for uddannelsen. Derfor er uddannelse efter high school ikke normen for de unge burmesere i Chinstaten. Det er formentlig en del af forklaringen på drømmene om en mere praktisk form for uddannelse og succes.
Vores prioriteringer
Andre tanker pegede mere indad mod os selv. Er vores drømme overfladiske og ligegyldige? Bruger vi al energi på en uddannelse, eller husker vi at investere i Gud og familie? Er kriterierne for succes i Danmark bestemt af staten, eller er det op til den enkelte at vurdere, hvad succes er?
Vores konklusion på de tanker er indtil videre, at vi ville ønske, at unge burmesere havde et uddannelsesvalg, ligesom vi i Danmark har det, og at valget at blive landmand dermed er frivilligt. Første skridt mod det er bedre kvalitet af grunduddannelsen. Bedre uddannelse ville sætte gang i en kæmpe udvikling i landet. Dernæst ville vi ønske, at unge danskere lod være med at måle succes i karakterer og flotte resultater og huskede grundlæggende værdier i livet som tro og familie.
Giv din mening til kende