Jeg har altid syntes, at Helligånden har været lidt kringlet at forstå. Gud er min far og skaber, Jesus min ven og frelser, men hvem er det lige Helligånden er? Som barn fik jeg forklaret treenigheden som et æg. Et æg består af 3 dele – skallen, æggehviden og blommen – alle 3 dele er forskellige, men alle 3 dele er også lige meget æg. Hvilken del af ægget er Helligånden så? Blommen der giver næring, hviden der giver fylde eller skallen, der holder sammen på det hele?
I Bibelen hører vi, at Helligånden kommer som tunger af ild, der gør disciplene i stand til at tale forskellige sprog. Det lyder ret imponerende og som noget, man ikke er i tvivl om, mens det sker. Jeg har aldrig set en tunge af ild, hverken på mit eller andres hoveder, og for at være ærlig tror jeg også, det ville være en lidt for voldsom oplevelse. Det ville være lidt for meget som et luciaoptog, der gik galt.
Helligånden bliver også tit beskrevet som ’en mægtig vind’ eller ’en stille susen’ – især i lovsange. Hvis Helligånden er en frisk brise i vores liv, betyder det så, at dens arbejde går ud på at køle os ned eller vende vores sejl en anden vej? Er det Helligånden, der sørger for medvind eller modvind?
Jeg mødte engang Helligånden i et tog, men der var hverken æg, ild eller vind. Faktisk var der ikke andet end en tanke, der kom ud af det blå, som talte direkte ind i mit liv. Det lyder vildt og voldsomt, men det var det ikke – det var helt stille, roligt og uhøjtideligt. Jeg tror, det muligvis er her, Helligånden virker allerbedst: Lige midt i hverdagens gøremål, som en pendlertur i DSBs familievogn, en velkendt lovsang til formiddagsgudstjenesten eller i et stille øjeblik på gåturen til og fra bilen.
Hvis vi giver os tid og plads til at lytte, mon så ikke Helligånden er noget så ukompliceret som en vejleder og et talerør fra Gud? Måske er Helligånden så æggeskallen, der holder sammen på det hele, og sørger for, at blommen og hviden når helskindet frem til dem, der har brug for hele æggets næring?
Giv din mening til kende