Genstart2025

Genstart2025 – med blik på præsterne

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Baptistkirkens ledelse mødtes i forrige uge, hvor vi i genstart-processen satte fokus på præsterne. Ledelsen havde indbudt Ole Lundegaard[1] og Henrik Holmgaard[2] til at give inspiration og fakta om vores nuværende situation og fremtiden.

Præsterne har et særligt kald

En menighed er et helt specielt fællesskab. Et klogt menneske sagde engang til mig, ”at en kirke er den eneste forening i dette land, som fortrinsvis er til for mennesker, som ikke er medlemmer”. Menigheder har et missionalt sigte. Vi skal fortælle mennesker om Jesus’ kærlighed og frelsesgerning. Det skal vi alle gøre, men vores præster har det særlige kald, at de har valgt at uddanne sig til det og bruge deres arbejdsliv på det. De kan på en helt særlig måde, både indadtil og udadtil, skabe passion for evangeliet. Derfor er det vigtigt, at vi husker dem i vores forbøn og giver dem den bedste støtte vi kan, både lokalt og nationalt.

BaptistKirkens paradoks

BaptistKirken står i en paradoksal situation, både når det gælder om at få og at have præster ansat i vores menigheder. Det paradoksale er, at mange menigheder i dag fungerer uden fast tilknyttet præst. Den situation er ikke noget, som er valgt med glæde, men simpelthen affødt af, at menighederne er for små til at have økonomi til en lønudgift.

Til gengæld oplever vi også, at de menigheder, som har ressourcer til en præst, kan have svært ved at finde en at kalde. Det betyder, at menighederne i dag ofte kalder præster med rod i andre kirkesamfund. Det er der intet forkert i – ja, det kan endog betyde udvikling og inspiration til både menigheder og kirkesamfund, at vi får præster, som måske ser tingene på nye måder. Det stiller dog krav til os alle både lokalt og nationalt om at hjælpe de nye præster ind i Baptistkirkens fællesskab på en god og konstruktiv måde.

Fremtidens præster giver nye udfordringer

Unge nyuddannede præster ser også kaldet på en anderledes måde end de tidligere generationer. De efterspørger i langt højere grad kollegaskab, inspiration, sparring og lederskab både lokalt og nationalt. Hvis vi skal tiltrække nye præster til vores fællesskab, så skal vi være parate til kunne levere det, som de efterspørger, ellers finder de ansættelse andre steder end hos os.

Nu skal vi heller ikke glemme alle de gode præster, vi allerede har, men her kan vi også se – via den solide og gode undersøgelse om ”Fremtidens præster”, som Ole Lundegaard har lavet – at der efterspørges mentorordninger, inspiration, efteruddannelse og sparring, både via kolleger og kirkesamfund.

BaptistKirkens opgaver i fremtiden

Kirkesamfundet skal derfor allerede ved nyansættelse af præst i en menighed tilbyde råd og vejledning både gennem kalds-processen og ved selve ansættelsen. Det kan ske gennem generalsekretæren eller andre, som er uddannet til at hjælpe menighederne.

Efter ansættelsen skal der tilbydes et individuelt forløb som f.eks. kan indeholde indføring i præstekollegiet, intro til tradition og teologi, intro om de forskellige præsteroller/præsteprofil, mentorordning samt tilbud om efteruddannelse.

For helt nyuddannede præster bør der også være et tilbud i lighed med Folkekirkens pastoralseminarium med prædikenlære, liturgi og pædagogik. Tilbuddet skal selvfølgelig tilpasses den enkeltes erfaringer og kombineres med “ny præst pakken” hvor en garvet kollega hjælper den nye præst ind i præstegerningen.

Tilbud om efteruddannelse skal fortsætte gennem hele præstens arbejdsliv. Her kan vi samarbejde med Studiecenter for menighedsbaseret teologi (SCMT), andre kirkesamfund eller etablere kurser i eget regi.

Præstepotentiale?

Både lokalt og nationalt skal vi også huske at være opmærksomme på både unge og mere modne mennesker, som oplever et kald til at være præst. Her forestiller ledelsen sig at etablere en form for uddannelseskonsulent, som kan vejlede om mulige uddannelsesveje og følge aspiranterne gennem forløbet.

Ordination?

Ledelsen drøftede også begrebet ordination. I migrantmenighederne ordineres præsterne stadig, men i de etnisk danske menigheder bliver præster ikke ordineret. Det er der gode teologiske grunde til – vi er alle gennem vores dåb indsat i tjeneste. Vi har måske alligevel brug for at skabe noget, hvor præster i vores kirkesamfund bliver offentligt anerkendt nationalt. Ledelsen vil gerne samle kirkens præster i et fællesskab, som forpligter sig på hinanden og har tillid til hinanden, uanset om der altid vil være forskelligheder. Det gør vi måske ved at give en formel anerkendelse af deres kald.

Mere fokus på BaptistKirkens ledelsesansvar

Uanset hvor meget vi inspirerer til fællesskab, så er en præstestilling ofte ensom og til tider svær. Præster i BaptistKirken har mange arbejdsgivere og der kan til tider opstå udfordringer både mellem præst og menighed og i præstens eget liv. Her skal Baptistkirken være tættere på den enkelte og bedre til at opspore problemer. Vi skal også nationalt være rustet til at gå ind i eventuelle problemer med hjælp. Derfor vil ledelsen gerne vægte generalsekretærposten mere som ”præsternes præst”. Det betyder en omarbejdelse af generalsekretærens funktionsbeskrivelse og på længere sigt måske en opnormering af stillingen med flere timer.

Næste opgave i Genstart-processen

Og så en “cliffhanger” – præster til de små menigheder? Det tager ledelsen fat på i marts 24, hvor vi sætter fokus på menighedernes udvikling.

Som slutning vil ledelsen gerne, at menighederne husker både vores kirkesamfund og denne proces i jeres forbøn.

Fodnoter

[1] Ole Lundegaard er præst i Korskirkens Baptistmenighed i Herlev og forfatter til undersøgelsen ”Fremtidens præster” om præstesituationen i BaptistKirken.