Er danske baptister 'lutherske baptister'?

Bent Hylleberg:

• formand for Baptistkirken i Danmark
• tidligere studieleder på Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi og rektor på BaptistKirkens teologiske Seminarium

• cand. theol. fra Aarhus Universitet

De første danske baptister blev af myndighederne i 1840´erne afkrævet svar på, hvad de troede.  P.C. Mønster ville ikke skrive en trosbekendelse for baptisterne. Derimod fastslog han, at ‘Det nye Testamente … helt og holdent er vor eneste Trosregel’. Samtidig afleverede han ‘Den lutherske Bekendelse’ (CA) fra 1530 til myndighederne med sine egne kommentarer. Vi véd altså, hvordan Mønster vurderede den vigtigste af de lutherske bekendelser. Heraf fremgik bl.a.:

• Mønster anerkendte CAs udsagn om Gud, om Jesus og om frelsen. Luthers grundlæggende lære om frelsen, der alene gives af Guds nåde, var også baptisternes tro.
• Mønster så ikke CAs omtale af kirken som ‘de helliges forsamling’ virkeliggjort i det danske folk. Den stats- og kongekirke, han erfarede, tog han afstand fra. Tanken om kirken som ‘en fri kirke’ udtrykte han ved at hævde, at hverken kongen eller dennes biskopper, men ‘alene Menigheden har Ret til, lovlig og redelig, at beskikke til embederne i Kirken’.
• Når det gælder sakramenterne – et begreb, Mønster brugte! – var han enig med CA om, at disse ‘skal være tegn og vidnesbyrd om Guds vilje mod os, fremsat til at vække og styrke troen i dem, der bruger dem’. Derimod var han ikke enig i den lutherske kirkes praksis. Dåben er ikke for børn, og nadveren må kun nydes af dem, der er døbt efter Det nye Testamentes forskrift – derimod ikke forskelsløst af alle barnedøbte.^[1]

Den lutherske Reformation er efter sit inderste Væsen en Personalhistorie omsat i Kirke- og Verdenshistorie.

I den danske baptisme blev der snart stridigheder om, hvorvidt man skulle bekende sig til den calvinsk prægede udgave af baptismen, der kom hertil fra udlandet med J.G. Oncken og J. Købner. De medbragte en trosbekendelse fra 1847, som Købner havde forfattet. To år senere blev den formelt alle danske baptisters officielle bekendelse – bortset fra Mønsters menighed. Menigheden i Aalborg rettede senest ind og opgav kun hårdt presset deres lutherske tolkning af nadveren som et sakramente, der formidler Guds nåde, til fordel for en mere calvinsk nadveropfattelse.

For 100 år siden – i 1917

For 100 år siden, da 400-året for reformationen nærmede sig, skrev dansk baptismes mest betydende teolog P. Olsen et lejlighedsskrift med titlen: Martin Luther og hans Reformation. Han begyndte således: ”Den lutherske Reformation er efter sit inderste Væsen en Personalhistorie omsat i Kirke- og Verdenshistorie. Deri ligger baade dens Fortrin og dens Begrænsning.” Allerede her antyder P. Olsen, hvor han står i gæld til Luther, og hvor han ikke kunne følge ham. Han skriver bl.a.:

• ”Meget i Luthers Væsen forklares ud fra hans Afstamning og Barndomsoplevelser. Strengheden i Hjemmet og i Skolen hjalp til at skabe i ham ‘Angst’ – Angst for Gud og den dybeste Respekt for Myndigheder af enhver Art.” Også ”Luthers Grovhed i Tale og hans Voldsomhed over for Modstandere kan føres tilbage til alt dette.” (s. 5)
• Luthers opdagelse af betydningen af Romerbrevet 1,17^[2] forvandlede ham ifølge P. Olsen: ”Det var det, Skriften kalder Genfødelse, Luther oplevede, da han ved Troen kunde gribe Guds Naade i Kristus, og det forvandlede ham til en fri og glad Kristen. Hele hans følgende Liv er særpræget af denne store Oplevelse.” (s. 8)
• Efter bondekrigen i 1525, hvor titusinder af bønder blev dræbt med Luthers billigelse, fastslår P. Olsen kritisk om den reformator, der fulgte tiden mere end Skriften: ”Sin Reformations aandelige Karakter reddede han ud af Krisen; men Folket vendte sig fra ham, og han selv tabte Troen paa, at det evnede at ordne sit eget religiøse Liv. Den Ordning mente han nu at maatte overlade til Fyrstemagten.” (s. 32f) Og P. Olsen konkluderer: ”Dette hører til den halvgjorte Side af Luthers Reformationsværk.” (s. 35)
• På trods af Luthers forlis, når det gælder kirkens fornyelse, anerkender P. Olsen hans storhed som reformator af evangeliet: ”Vi staar alle i dyb Gæld til den Luther, der gennemkæmpede sin store Kamp med Gerningshelligheden og fandt frem til Troen paa Guds frie Naade og brød med Pavekirken og forkyndte Samvittighedernes og Sjælenes Frihed paa Grundlag af det guddommelige Ord. Saa langt kan vi alle istemme Løsenet: Tilbage til Luther! Thi det betyder det samme som: Tilbage til det ny Testamente!” (s.35)^[3]

For 40 år siden – i 1977

Da jeg skrev mit speciale om luthersk og baptistisk dåbsforståelse^[4], opdagede jeg i hvor høj grad, danske baptister er præget af Luthers teologi. Det kommer til udtryk på bl.a. disse områder:

• Luthers tanke, at alt i evangeliet bygger på Guds løfter – både når nåden rækkes os via ordet og gennem sakramenterne – er et afgørende grundlag for danske baptister i dag. Blandt andet dette blev baggrunden for, at jeg i 1980´erne blev fortaler for ‘det overførte medlemskab’, hvorved en barnedøbt kan optages i en baptistmenighed uden fornyet dåb.
• Luthers påpegning af, at ‘gode gerninger ikke gør en mand god, men at en god mand gør gode gerninger’ har også sat spor hos danske baptister. Al tale om efterfølgelse og om at være Jesus’ disciple bygger på Guds gerning. Herudaf springer både spiritualitet og etik. Først når vi hviler i Guds nåde, kan vi slippe for at sætte fokus på os selv, rette troens tak til Gud og begynde at tjene vort medmenneske. Leve frit og glad – med ansvar for næsten.
• Det er en tanke værd, at danske baptister stort set har modstået både syndfrihedslære og forskellige former for herlighedsteologi. Bag det ligger, tror jeg, en ‘luthersk baptisme’, hvor Luthers realistiske syn på ‘et kristenmenneske’ er fastholdt: En kristen er ‘på samme tid både synder og retfærdiggjort’.
• Luthers berømte udsagn, om at alle kristne – ‘alt, hvad der er krøbet ud af dåben, er viet til præst, biskop og pave’ – kan træde frem for Gud for andre med bøn om tilgivelse og livsmod, har sat dybe spor hos os. Det gælder forståelsen af nådegaverne, der gives hver enkelt til fælles gavn, men også at menighedsmødet er det centrale sted, hvor ligestillede søstre og brødre inspireret af Helligånden tager beslutninger om fællesskabets liv og virke. Hvad kirkeforståelsen angår, gennemfører den ‘lutherske baptisme’ reformatorens ærinde i langt højere grad end Luther selv og hans efterfølgere.

Luthers tanke, at alt i evangeliet bygger på Guds løfter – både når nåden rækkes os via ordet og gennem sakramenterne – er et afgørende grundlag for danske baptister i dag.

Hvorfor taler præsten ikke om Jesus?

Da vi opholdt os i Bosten, USA, først i 1980´erne med vores drenge på 6 og 8 år, tilhørte vi en af byens baptistkirker. Drengene forstod ikke meget engelsk, men nok til at stille dette spørgsmål en søndag, vi gik fra kirke: ”Far, hvorfor taler præsten ikke om Jesus?” Fra kirkegang i Danmark var de vant til at høre om Jesus – både i søndagsskolen og i prædikenen, der knyttede til ved ‘søndagens evangelium’. Så meget ‘luthersk baptist’ var deres far, at han som præst fulgte Folkekirkens læsninger, hvor en tekst fra evangelierne sætter fokus på Jesus. I Bosten skete det sjældent. Her blev prædikenens emne slået op foran kirken, hvor det i ugens løb skulle pirre folks nysgerrighed. Om søndagen prædikede præsten om emnet ud fra en frit valgt passende tekst – ofte fra Det gamle Testamente. Selv små drenge kunne lytte sig til denne baptist-spiritualitet, der lå langt fra en dansk ‘luthersk baptist’-prædiken – baseret på et evangelium med Guds nåde i centrum.

Hvad kirkeforståelsen angår, gennemfører den ‘lutherske baptisme’ reformatorens ærinde i langt højere grad end Luther selv og hans efterfølgere.

Jesus i centrum – uden varme?

Som i Bosten forholder det sig naturligvis ikke blandt baptister, som de er flest udenfor landets grænser. Generelt står Jesus centralt i de fleste baptisters forkyndelse, mens det treenige aspekt hos Gud er sjældnere at træffe. Hvis Gud som Skaber og som Helligånd præger dansk baptisme, skyldes det Grundtvig mere end Luther. Luthers virkningshistorie er generelt svag, når det gælder den treenige Guds handlen. Derimod står loven (synden) og evangeliet (frelsen) centralt.

Den klassiske danske baptist-gudstjeneste, der er bygget op med en temmelig forudsigelig liturgi, giver gudstjenesten et ‘luthersk præg’, som jeg ofte savner, når jeg besøger baptister i udlandet. Derimod præges deres gudstjeneste sædvanligvis af stor begejstring og en gæstfri atmosfære. Vores ‘lutherske baptisme’ kan vinde stort ved at blive beriget af andre baptisters åndspræg. Det behøver vi – uden at vi derfor skal opgive vores eget grundlag i den ‘lutherske baptisme’.

Summa summarum – amen!

Uden plads til de mange nuancer vil jeg svare ‘Ja’ på spørgsmålet i overskriften! I hvert fald så længe evangeliet om Guds nåde er grundlaget for troen og kærligheden hos os. Troen vender sig med tak mod Gud. Og kærligheden udfolder sig som tjeneste overfor alle, vi møder – i kirke og i mission, i hjem og i hverdag. Hvor det er ‘dansk baptisme’, har vi meget at takke Martin Luther for!

^[1] Se http://baptistteologi.dk/2016/11/07/et-kirkesamfund-bliver-til-danske-baptisters-historie-gennem-150-aar/ s. 22f

^[2] I evangeliet ”åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: ’Den retfærdige skal leve af tro’”.

^[3] I 400-året for den lutherske reformation i Danmark skrev P. Olsen en kort ‘læreopfattelse’ for danske baptister. Heraf fremgår min pointe meget tydeligt: Vi er Luther dybt taknemlige for hans reform af evangeliets kerne, men kritiske når det gælder hans manglende reform af kirken, se http://baptistteologi.dk/2016/04/25/p-olsen-danske-baptisters-almindelige-laereopfattelse-1936/

^[4] ‘Én dåb. Forholdet mellem luthersk og baptistisk dåbsforståelse – den aktuelle spænding mellem det teologiske indhold i den lutherske kirkes tolkning af barnedåben og baptistkirkens tolkning af bekendelsesdåben belyst på baggrund af konfrontationen mellem Martin Luther og døberbevægelen på reformationstiden’, Århus Universitet 1977.