Vellykket børnebibel

www.bibelselskabet.dk

264 sider, 249,95 kr.

Bibelselskabet har lige udgivet en ny børnebibel. Endnu en i den lange række af børnebibler. Den hedder ”Den lille bibel”, målgruppen er 2-5-årige og forfatterne er Joan og Daniel Øhrstrøm.

Det er selvfølgelig en højtlæsnings-bibel, godnathistorier måske. 40 korte bibelhistorier, hvor der ofte er fokus på barnets vinkel og hvert afsnit sluttes af med et spørgsmål (bortset fra skabelsen… hvorfor mon det?) og nogle med et forslag til en aktivitet. Og som historien vokser, dukker der en lille mus og senere en tromme og en tallerken frem i de fleste – og børn elsker jo gemmelege, så det er en genial detalje. Nogle gange virker det lidt søgt, men det er børn jo ligeglade med. De går på opdagelse i Bibelen.

Der har været lidt kritik af, at det onde er negligeret. Adam og Eva spiser af det træ, de ikke må og får ondt i maven. Men jeg tror faktisk godt, at de 2-5-årige kan genkende, at man får ondt i maven, når man gør noget, man ikke må.

Og der er ingen grund til at pensle ud, at selvom Noa og hans familie overlever, er der mange, der ikke gør. De små skal tids nok stifte bekendtskab med lidelser og ondskab. Det vigtigste er vel, at de lærer, at Gud er der, selv når noget gør ondt!

Den er også politisk korrekt – med den multietniske discipel-flok.  Og Jesus selv er brun og ikke hvid!

”Den lille bibel” er blevet til på Bibelselskabets initiativ. Forlægget var hollandsk og tegningerne af Merieke ten Berge er dermed genbrug, så det var en bunden opgave for forfatterne, hvilke historier, de skulle have med, og hvor lange de måtte være.

baptist.dk har interviewet ægteparret, der bor i Rønne og begge arbejder som journalister og forfattere. Daniel er faktisk ofte prædikant i Baptistkirken Bornholm.

Daniels actionhelte

Har I selv fået Bibelen ind med modermælken, læst og genfortalt som børn?

Daniel: Da skovbørnehavepædagogerne spurgte mig, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, svarede jeg: ”Profet!” For jeg kunne ikke forestille mig noget sejere. Derhjemme havde vi ikke fjernsyn, da jeg var lille. Og mine hallelujahippie-forældre ville ikke lade mig lege med legetøjsvåben.

Men i søndagsskolen fik jeg masser af voldelige historier og drama, så de gammeltestamentlige profeter blev mine actionhelte, selvom jeg hørte bibelhistorierne i skånsomme versioner for børn.

Mine forældre havde den autoriserede bibel liggende på deres natbord, og det var faktisk også Bibelen, der var med til at lære mig at læse.

Min mor sagde, at jeg måtte få min egen bibel, hvis jeg læste 1000 sider, der ikke måtte være Anders And. Og jeg bar den bibel rundt, som var det en bamse. Til sidst blev den så slidt, at den faldt fra hinanden. Men jeg er aldrig holdt op med at læse i Bibelen. Den er fundamentet for hele vores kultur, men også et fundament at stå på. Man kan altid søge trøst i Bibelen.

Det lærte jeg både derhjemme og hos min mormor og morfar, der havde kælderen fyldt med gideonit-bibler, som min morfar delte ud på skoler og hoteller, fordi han mente, at Bibelen var det bedste, man kunne give andre. Når jeg var på ferier hos dem, startede dagen altid med kryddere og bibellæsning. Og da jeg skulle vælge en ting fra min mormors rækkehus, da hun døde, valgte jeg hendes bibel, der var fuld af understregninger.

Joan: Bibelen har også været en del af mit liv, så længe jeg kan huske. Mine forældres bibler er også fulde af understregninger, og mens min mor også hyggelæste romaner, kender jeg ingen, der har læst så meget i Bibelen som min far. Om aftenen satte han sig tit til at læse i Bibelen, når han havde fri fra sit arbejde som maskinmontør. Og jeg blev også tidligt selv optaget af Bibelen og dens gode historier.

Jeg husker, at jeg især blev fanget af historierne om Josef, der gik så grueligt meget igennem, og den smukke dronning Ester, der reddede sit folk. Så jeg er glad for, at de to historier er med i ”Den lille bibel”, som vi fik lov til at skrive for Bibelselskabet.

Men den historie, jeg syntes var stærkest at skrive, var om det fortabte får, fordi den bekræfter mig i et kærligt gudsbillede. Jesus er som en god hyrde, der kender sine får og ikke vil lade et eneste i stikken. Det er dejligt at tænke på. Alle kan føle sig fortabt, men hyrden giver ikke op, før vi er fundet igen. Hyrden kender sine får og kender vores navne, som der står i Johannesevangeliet. Og derfor gav vi også fårene navne i vores version, hvor det er det brune får, Bruno, der er blevet væk, men bliver fundet af hyrden.

Det understreger, at Gud kender og elsker den enkelte, synes jeg.

Med kærlighedens briller

Når man skal genfortælle Bibelen for 2-5-årige, bliver det let overfladisk, og nogen vil måske kritisere, at det ikke er bibeltro. Hvad er jeres bibelsyn?

Joan: Jeg vil klart sige, at vi har forsøgt at være tro mod Bibelen i ”Den lille bibel”. Enhver genfortælling er jo i sagens natur en fortolkning, men vores børnebibel bygger på det, som vi syntes var vigtigst, da vi læste grundteksten til hver eneste af de 40 historier, vi gengiver i vores eget sprog og i en børnevenlig beskæring.

Bibelen er jo, som Daniel siger, sine steder voldsomt drabelig, men denne børnebibel er netop målrettet de helt små, der gerne skulle kunne sove trygt, efter de har fået læst op af bogen. Og det er da klart et valg, at vi ikke ville have, at børnene skulle skræmmes ved puttetid. Men det hænger også sammen med vores bibelsyn og måde at læse Bibelen på. Vi tror begge på, at Gud er kærlig. Der står jo også direkte i Bibelen, at Gud er kærlighed. Og man skal læse Bibelen med kærlighedens briller, synes vi.

Sådan bliver mange af de svære historier fra Det Gamle Testamente til billeder på Det Nye Testamente. For eksempel skriver vi, at hvalens mave var mørk som en grav, da Jonas var dernede i tre dage. For Jesus sammenlignede jo også sin gravlæggelse og opstandelse med ”Jonastegnet”.

Daniel: Vi har også forsøgt at vise, at Bibelen hænger sammen. Den lille bibel begynder og slutter ikke for ingenting med ordet ”lys”. Det peger igen på Jesus som verdens lys. Og det understreger vi også i skabelsesberetningen, der i vores version begynder med: ”’Lys’, siger Gud, og lyset skinner i mørket. Men i begyndelsen var der helt sort”. Her har vi lånt formuleringen ”lyset skinner i mørket” fra den berømte prolog i Johannesevangeliet for at understrege, at Jesus var med fra begyndelsen, og for os er Jesus også Bibelens lys. Det understreger vi ved at lade bogen begynde og slutte med ordet lys.

Sådan afspejler vores børnebibel også vores kristocentriske bibelsyn.

Selv er jeg meget inspireret af den tyske teolog Bonhoeffer, der netop skrev, at man først skulle læse Det Nye Testamente og så Det Gamle Testamente. Så bliver Det Nye Testamente Det Gamle Testamentes lys. Det gjorde jeg selv i en læsegruppe, og pludselig så vi billeder på Jesus overalt i Det Gamle Testamente.

Titlen ”Den lille bibel” peger jo også ind i Johs. 3,16. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” For det bibelvers bliver netop kaldt den lille bibel.

Deres børn har været med

Har I selv haft held til at læse bibelhistorier for jeres børn, da de var 2-5 år – og hvad var erfaringen/udfordringerne?

Joan: Ja, vi har forsøgt med alle vores tre drenge, men nogle af børnebiblerne var for svære at forstå, og andre virkede, som om de var skrevet af forfattere, der blot betragtede bibelhistorierne som gode røverhistorier. Vi ville gerne have med, at Bibelen også er et godt sted at finde trøst, og at man altid kan komme til Gud

Daniel: Hvis børnene tænker, at man godt kan blive ven med Gud, når de har læst ”Den lille bibel”, så er vi glade.

Hvordan har I inddraget jeres egne børn i processen? 

Daniel: Vores børn har – udover vores dygtige redaktør, Mathias Anker Kure – været vores vigtigste litterære konsulenter. Vi har prøvet det hele af på dem, der også har inspireret os. For eksempel tegner den yngste meget. Det inspirerede os til skabelsesberetningen, hvor der står, at verden i begyndelsen var tom som tegnepapir, der venter på at blive fyldt ud.

”Den lille bibel” skulle gerne sætte gang i samtalerne og bringe lys og håb ind i børneværelserne. Det er der brug for. Ikke mindst i denne mørke tid med krig, Corona og klimakriser, som børn kan blive bange for. Men det er ikke tilfældigt, at vi begynder vores version af Det Nye Testamente med at citere en engel for at sige: ”Du skal ikke være bange!”