Jeg var enormt privilegeret, fordi jeg kom til Hjørring, min mands hjemegn, hvor hans forældre stadig boede, og det betød, at jeg fra dag ét havde et netværk, som hjalp mig med at navigere i papirer, sagsbehandlere, kommune, stat, sundhedsvæsen osv.
Thomas’ venner og pårørende kom ofte forbi for at sige hej, og jeg følte mig aldrig ensom eller bange på trods af nyt land og nyt sprog.
Skal alle følge den samme vej?
’Hvorfor sender du hende ikke i dagpleje?’ Spørgsmålet var uforståeligt for mig, og jeg kunne ikke give et svar.
Men især én ting undrede mig. Mange fra mit danske netværk undrede sig over, at jeg ikke meldte Aya på to år ind i dagpleje eller vuggestue. Jeg blev målløs, når folk spurgt mig: ”Hvorfor sender du hende ikke i dagpleje?” Spørgsmålet var uforståeligt for mig, og jeg kunne ikke give et svar. Hvor jeg kommer fra, er det et privilegium at kunne passe sine egne børn og have kontrol over børnenes opdragelse. Man prioriterer, at en af forældrene bliver hjemmegående, indtil børnene skal i skole, og det at aflevere børn i en institution vælger man kun, hvis det er nødvendigt, at begge forældre arbejder.
Jeg kunne ikke se nogen fordele ved at sende Aya i institution, mens jeg var hjemme. En ven forklarede mig en gang, at jeg kunne have tid til mig selv. En anden i netværket forklarede, at det var nødvendigt for Ayas socialisering, og en tredje sagde, at hun kunne blive mere selvstændig. Men som toårig?? Nu arbejder jeg sjovt nok selv i en børnehave, hvor der er en vuggestue i samme bygning. Jeg har oplevet, at nogle pædagoger kan være lidt fordømmende over for forældre, der vælger at beholde deres børn hjemme i stedet for at sende dem i vuggestue eller dagpleje.
Jeg tror, at mange danskere føler sig usikre, når nogle familier vælger andre løsninger end dem, de fleste vælger.
Otte år i Danmark har givet mig nogle erfaringer og tanker om det, og jeg tror, at mange danskere føler sig usikre, når nogle familier vælger andre løsninger end dem, de fleste vælger. Hvilke konsekvenser får det mon, når alle ikke følger den samme vej? Jeg tror ikke, det er bevidst, og måske er det bare almenmenneskeligt med usikkerhed overfor det anderledes. Men det kan føre til en slags kassetænkning, hvor folk, som ikke følger normen, men følger sideveje, betragtes som en trussel. Sidevejene kan udløse følelser af usikkerhed eller mistanke, og den automatiske reaktion i de situationer er, at man kommer til at betragte sidevejen negativt.
Sproget som nøglen til integration
Sproget har for mig været nøglen til integration. Jeg har benyttet alt, som jeg havde til rådighed, for at tilegne mig sproget: Mit netværk, grammatikbøger, sprogskole, kursus, osv. Danskere har altid været enormt tilgivende for mine sproglige fejl, og det betød, at jeg kunne føle mig tryg nok til at øve mig med sproget i forskellige sammenhænge.
Elizabeth Andersen:
- født i USA, bor i Hjørring
- uddannet pædagog og arbejder i en børnehave
- formand for menighedsrådet i Hjørring Baptistmenighed
Demokratiske rammer
Danskere har også været meget støttende, når jeg meldte mig til forskellige udvalg eller tjenester. Jeg hører faktisk regelmæssigt i de grupper, at danskerne ønsker, at flere udlændinge vil deltage i forskellige råd og udvalg. Min oplevelse har jo netop været, at jeg herigennem har fået en mulighed for at integrere mig og lære mere om Danmarks demokratiske rødder.
Jeg har ikke fra min baggrund en forståelse for nødvendigheden af at have fx forældreråd og bestyrelser, og uden sproget og min uddannelse ville jeg slet ikke have forstået det. Nu kan jeg se, at de demokratiske rammer flytter en del af byrden fra organisationen til folket, hvilket kræver stor deltagelse fra mange. Derfor er jeg kun taknemmelig for den støtte, som jeg igennem årene har fået, for den er medvirkende til, at jeg i dag føler mig velintegreret i det danske samfund.
Giv din mening til kende