Forleden var det 2 års dagen for Hamas angreb på Israel, hvor mange uskyldige blev dræbt og mange taget som gidsler, hvor en del stadig befinder sig i fangenskab. Det blev også starten på en krig i Gaza, som har haft helt umenneskelige konsekvenser for den palæstinensiske befolkning.
Dette indlæg er ikke skrevet for at tage stilling til konflikten. Det er jeg ikke kapabel til. Til gengæld skal vi være stærkt opmærksomme på, at den har skabt en polarisering også i det danske samfund, som er utrolig farlig.
Vi er alle skabt i Guds billede og elsket af Ham. Den enkelte jøde og palæstinenser er ikke ansvarlig for, hvad hverken Netanyahu eller Hamas tænker og gør. Hvem den enkelte holder med, er egentlig også uvedkommende, så længe striden slås med ord og aldrig med vold.
Vi skal derfor møde vores medmennesker med respekt og nysgerrighed – også dem, som vi måske ikke er enige med.
Det er sådan et demokrati værnes om, og det er sådan Jesus mødte alle mennesker, da Han færdedes på jorden.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende