Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Trump og de amerikanske baptister

Trump og de amerikanske baptister

Donald Trump har bygget sin præsidentvalgkamp på at benytte et hårdt ordvalg mod mexicanske indvandrere og muslimske flygtninge. Derved har han lagt sig ud med mange grupper af vælgere i USA.

palle-pedersen-002

Palle Pedersen

  • uddannelse i statskundskab fra Københavns Universitet 2012
  • arbejdede for Demokraterne i USA under valgkampen i 2012
  • bor nu i Wisconsin sammen med Dagny og to sønner
  • kendt blandt danske baptister som Palle Højris

Da pave Frans tilbage i februar på vej hjem fra et besøg i Mexico udtalte, at en person der kun tænker på at bygge mure i stedet for broer, hvor end de måtte være, ikke er kristen, fik det Donald Trump til at kalde pave Frans for en skændsel. Trump har også i flere tilfælde udtalt sig nedsættende om kvinder. På trods af de episoder, der normalt ville være diskvalificerende for en politiker, så har Trump stadig opbakning blandt mange amerikanere, inklusiv mange af de amerikanske evangeliske kristne.

I USA er der forskellige grene af baptister, og medlemmerne har forskellige politiske holdninger. Medlemmerne af de historisk sorte baptistmenigheder befinder sig ofte på den politiske venstrefløj, mens medlemmerne af de evangeliske hvide baptistmenigheder ofte er konservative og befinder sig på den politiske højrefløj. Evangeliske menigheder inkluderer også andre kristne, men baptisterne og de amerikanske sydstatsbaptister er den største gruppe inden for de hvide evangeliske menigheder. Meningsmålinger viser, at Donald Trump har opbakning fra næsten 2/3 af de evangeliske kristne[1]. Det gør gruppen til en af de befolkningsgrupper, hvor der er størst procentdel, der støtter Donald Trump[2].

trump-by-gage-skidmore

Valgsystemet er anderledes

Det amerikanske valgsystem er flertalsvalg i enkeltmandskredse, i modsætning til det danske proportionale valgsystem. Det betyder, at hver enkelt af USA’s 50 stater og hovedstaden Washington DC har et antal valgmandsstemmer. Den præsidentkandidat, der vinder flertallet af stemmerne i hver stat, får alle statens valgmandsstemmer.

En stemme på en anden kandidat end de to store partiers kandidat – Republikanerne på højrefløjen og Demokraterne på venstrefløjen – vil derfor højst sandsynligt være en spildt stemme. Der er ingen mulighed for som i Danmark at stemme på et støtteparti, og dermed trække den endelige vinder i den retning, når der skal gennemføres politik.

Meningsmålinger viser, at Donald Trump har opbakning fra næsten 2/3 af de evangeliske kristne.

For vælgerne er det et valg mellem to reelle kandidater. Det har resulteret i, at valgdeltagelsen er meget lavere end i Danmark. I amerikansk politik er det svært at overbevise vælgere om at skifte side, og valgkampen handler i mindst lige så høj grad om at sikre, at støtterne stemmer, og at modkandidatens støtter ikke stemmer, for det har det samme resultat.

Et valg med fire muligheder

I løbet af foråret afgjorde vælgerne, hvem der skulle være præsidentkandidat i de to store amerikanske partier. Meningsmålinger viser, at Donald Trump ikke var de konservative, evangeliske vælgeres førstevalg. Der var mange andre kandidater bl.a. Marco Rubio, Ted Cruz og den tidligere baptistpræst Mike Huckabee.

Men nu hvor Donald Trump har vundet primærvalget, så gør den måde det amerikanske valgsystem er skruet sammen på, at de traditionelle republikanske vælgere – inklusiv rigtig mange baptister – har fire muligheder:

  • stemme på Donald Trump
  • stemme på Hillary Clinton
  • stemme på en af kandidaterne fra et af de små partier, der ingen mulighed har for at vinde det samlede valg
  • lade være med at stemme.

clinton-by-brwn_yd_grl

Udpegning af nye højesteretsdommere

Det er et væsentligt emne i valgkampen i USA, at præsidenten skal udpege nye højesteretsdommere. Højesteretsdommere i USA er langt mere politiske end i Danmark, og når de først er blevet udpeget og godkendt, så er de højesteretsdommere resten af livet, eller indtil de selv vælger at gå på pension.

Siden den konservative højesteretsdommer Scalia døde i februar, har den føderale højesteret bestået af fire venstreorienterede dommere og fire højreorienterede dommere. Det betyder, at der ikke har været flertal for nogen af siderne i kontroversielle sager. En af de første opgaver for den nye præsident bliver at udpege en ny højesteretsdommer, og det kan få betydning for, hvor USA bevæger sig hen i de næste 20-30 år. To af de emner, som højesteret kan have indflydelse på de kommende år er retten til abort og muligheden for homoseksuelle vielser.

Meningsmålinger viser, at Donald Trump ikke var de konservative, evangeliske vælgeres førstevalg.

Den befolkningsgruppe i USA, der har størst modstand mod abort, er de evangeliske kristne, hvor 63% mener, at abort skal være ulovligt i alle eller de fleste tilfælde. Og hos evangeliske kristne mener 64%, at homoseksuelle ikke skal have mulighed for at blive viet, heller ikke borgerligt. Sammenlignet med andre kristne, så er det for katolikker hhv. 47% og 34%.[3]

For evangeliske kristne er det derfor vigtigt, at der bliver valgt en præsident, som vil udnævne konservative højesteretsdommere, og så er det muligt at tilgive andre mangler hos præsidentkandidaten.

For evangeliske kristne er det derfor vigtigt, at der bliver valgt en præsident, som vil udnævne konservative højesteretsdommere, og så er det muligt at tilgive andre mangler hos præsidentkandidaten.

Trump sender signal konservativ politik

Donald Trump har strategisk valgt sin vicepræsidentkandidat for at vise republikanerne og de evangeliske kristne, at han vil føre konservativ politik. Trumps vicepræsidentkandidat, guvernør Mike Pence, har ført en konservativ politik i Indiana og har betegnet sig selv som “kristen, konservativ og republikaner, i nævnte rækkefølge”. Donald Trump har også offentliggjort en liste med 21 kandidater til højesteretten for at forsikre, at han vil vælge en konservativ kandidat.

Et let valg

For de konservative vælgere er valget mellem Hillary Clinton, som de ikke stoler på, og som helt sikkert vil føre en politik, de er uenig i, og Donald Trump, der er uberegnelig, men har givet indikationer på, at han vil omgive sig med hjælpere, der vil føre konservativ politik, ikke svært.


[1] http://www.pewforum.org/religious­landscape­study/#religions

[2] http://www.prri.org/research/prri­atlantic­october­1  ­2016­presidential­election­horserace­clinton­trump

[3] http://www.pewforum.org/religious­landscape­study/religious­tradition/evangelical­protestant/

Giv din mening til kende