To liv under Guds ledelse

Ordbog:

LBC, Lai Baptist Church i Ringe, 76 medlemmer, størstedelen er 30-50 år.

MCM, Myanmar Christian Mission, Rangoon

Chin-staten er en del af Burma, der grænser op til Indien. Der bor ½ mio. chin’er i Chin, og ca. 1½ mio. chin’er andre steder i verden.

”I Rangoon arbejdede jeg på kontoret på det teologiske seminarium”, fortæller Nu Nu. ”Lederen bad mig være sangleder. Vi var et team, der rejste rundt i Burma, afholdt gospelkoncerter og evangeliserede. I en periode var vi hos nogle mennesker, der led af spedalskhed. Vi gav dem mad, og vi fortalte dem om Jesus. Det var svært at se de elendige forhold, de levede under. Det var svært selv at leve med de uhygiejniske forhold, der var der. Vi måtte tro på, at Gud ville beskytte os, så vi ikke blev syge.”

Det har jeg ikke valgt. Gud har valgt mig.

Dawt fortæller, at hun efter sin uddannelse arbejdede som missionær blandt fattige mennesker i et område i Rangoon. ”Her er nogle menneskers hjem under en presenning, andre i huse af plastik eller bygget af bambus. Intet vand, intet toilet. Her arbejdede jeg blandt forældreløse børn, underviste i sundhed og hygiejne, gav dem mad og fortalte dem om Jesus. MCM hjalp med at grave brønde, der kunne pumpe vand op. Vandet betalte brugerne et meget lille symbolsk beløb for. På den måde værdsatte de hjælpen og var med til at betale for energiforbruget.”

”Gud har valgt mig”

I har begge været i Danmark i 8-9 år og tilhører Lai Baptist Church i Ringe. Hvorfor har I valgt at være ansat som ulønnede præster dér?

 

Nu Nu Tee

• er 36 år, gift med James Sui Kung. De har tre børn
• chin, født og opvokset i Sagain division, Burma
• bachelor i teologi fra Bethany Theological Seminary, Rangoon
• sekulære fjernstudier på universitet i Kalay, Burma
• kom til Danmark november 2008
• arbejder fuldtids som privat hushjælp

Svaret kommer hurtigt fra både Dawt og Nu Nu: ”Det har jeg ikke valgt. Gud har valgt mig.” Nu Nu forklarer: ”Hvis jeg havde boet i Burma nu, ville jeg helt sikkert have arbejdet som musikmedarbejder. Nu bor jeg i Danmark, og meget er anderledes. I Burma gav jeg mit liv til Gud og bad ”brug mig”. Det gør Han så. Jeg har ikke drømt om at blive præst – det kom bare. Jeg ser tjenesten som præst her i Danmark som et svar på min bøn til Gud om at bruge mig.”

Dawt føjer til: ”Jeg har elsket Gud, fra jeg var barn, og jeg har bedt Gud om at måtte være hans tjener, og jeg tror, jeg altid har været Guds tjener! Min tro på Gud er stor, og jeg giver stor plads til Gud i mit liv. Fordi jeg har familie, tænker jeg af og til, om det går at være så involveret i menighedsarbejde. Men i mit hjerte mærker jeg, at det skal nok gå, for det er det, Gud beder mig om.”

Delt ansvar

De to præster har fordelt ansvarsområderne i mellem sig. ”Mine ansvarsområder er menighedsråd og søndagsskole”, siger Dawt. ”Jeg prædiker en gang om måneden og sørger for gudstjenesteprogram sammen med Nu Nu og Kio, der er menighedsleder. I søndagsskolen er vi otte ledere, vi er opdelt i tre aldersgrupper, og vi har søndagsskole hver søndag. Vi bruger nu et undervisningsmateriale fra chin-fællesskabet i USA. Fra det nye år vil vi bruge et materiale, der er lavet af chin-litteraturgruppen i EU.”

Jeg ser tjenesten som præst her i Danmark som et svar på min bøn til Gud om at bruge mig.

Hun fortsætter: ”Vi er en del af BaptistKirken, og vi arbejder sammen med chin-menigheder i Danmark. I juli mødtes søndagsskolerne fra alle chin-menigheder i Danmark. Der var spændende bibelundervisning, og vi lærte nye sange. I en sangkonkurrence vandt LBC med en sang skrevet af Nu Nu”, siger en både genert og glad Dawt og tilføjer: ”I LBC hjælper vi også en missionsarbejder i Paletwa i Chin-staten, som jeg har kontakten til.”

Nu Nu fortæller om sine ansvarsområder: ”Jeg har ansvar for kvindegruppen og ungdomsgruppen, prædiker ved en gudstjeneste en gang om måneden og er med til menighedsrådets møder. De unge mødes en gang om måneden – lærer sange og har undervisning.

Vi vil gerne besøge andre menigheder – chin og danske. Det er vigtigt, vi lærer hinanden at kende.

Kvindegruppen mødes også en gang om måneden til bøn og faste og har desuden ansvar for tre gudstjenester om året. Vi laver mad til nogle af menighedens gudstjenester og sælger det, så vi kan hjælpe forældreløse børn, hjemløse børn og unge med skolepenge i den sydlige del af Chin-staten. Desuden er det vores opgave at besøge de syge i menigheden.”

Fremtiden

Dawt Hlei Kai

• er 34 år, gift med Bawi Cung. De har to børn
• født i Chin, Burma, og opvokset i Rangoon
• bachelor i teologi fra Myanmar Christian Mission, MCM, Rangoon
• kom til Danmark januar 2009
• i gang med pædagogisk assistent uddannelse (PAU)

Dawt siger: ”Jeg har ikke bestemte tanker om fremtiden, men jeg ønsker at tjene Gud.” Og fra Nu Nu kommer det stille: ”Jeg beder til Gud og har tillid til, at han lægger livet til rette for mig. Jeg fortsætter, så længe Gud vil bruge mig”.

Begge taler varmt om den migrant-præstekonference, som de begge har deltaget i foråret 2017. Den var arrangeret af Danske Kirkers Råd og Kirkernes Integrations Tjeneste. De var valgt af BaptistKirken til at deltage. ”Det var en stor oplevelse, der åbnede vores øjne for vigtigheden af fællesskabet med danske menigheder”, siger begge. ”I det fællesskab kan vores unge lære danske kristne unge at kende – og det er vigtigt!”

Vil besøge danske menigheder

Ved afslutningen af samtalen blev der åbnet til det sted, hvor drømme bor. ”Vi har en drøm!” sagde både Dawt og Nu Nu. ”Vi vil gerne besøge andre menigheder – chin og danske. Det er vigtigt, vi lærer hinanden at kende – og dermed lærer af hinanden! Vi drømmer om, at vi engang kan lave evangelisation sammen, prædike og synge i såvel danske som i chin menigheder.” – Hermed er denne opfordring givet videre!