I denne artikel beskrev Lorenz ’sommerfugleeffekten’ sådan: En sommerfugl i Amazonas’ regnskov basker med vingerne på en flyvetur. Det resulterer i mikroskopiske lufttryksforandringer, som trinvist forstærkes og accelereres for at ende med at forårsage en gigantisk tornado i fx Texas. Sommerfugleeffekten er fortællingen om, hvordan tilsyneladende ubetydelige lokale hændelser gennem forbundne processer kan ende med at resultere i kolossale regionale og endda globale omvæltninger.
En nutidig sommerfugleeffekt
Den nuværende pandemi er et eksempel på sommerfugleeffekten.
Den nuværende pandemi er et eksempel på sommerfugleeffekten. Ingen ved præcist, hvordan og hvornår covid startede, men muligvis opstod sygdommen, da en vildfaren viruspartikel på et tilfældigt marked i Wuhan på et tilfældigt tidspunkt blev overført fra et dyr til et menneske, som så blev syg, smittede et par kollegaer, nogle familiemedlemmer osv., indtil vi her godt et år senere står midt i den største globale krise i mange år med omfattende aflysninger, massive nedlukninger af hele samfund, konkurser, depressioner, afskedigelser, pressede hjemmeskoleforældre og -børn, skilsmisser og ikke mindst 2,5 millioner døde på verdensplan.
Svindel – og tillid
Netop i krisetider sættes forholdet mellem mennesker allermest på prøve. Har vi tillid til hinanden i pandemiens modsætninger, dilemmaer og ubarmhjertige prioriteringer? En pandemi, der afslører vores dobbeltmoral og hykleri. Vi ryster på hovedet ad folk, der hamstrer gær og WC-papir i Netto – alt imens vi i EU hamstrer covid-vacciner. Indtil videre har Danmark købt 25 mio. vacciner, ca. det dobbelte af behovet, hvis hele befolkningen vaccineres, mens man i verdens 100 fattigste lande kun har formået at købe i gennemsnit 0,2 vaccinedoser pr. indbygger.
Vi bruger enorme summer på temmelig usystematisk at teste befolkningen uden helt at vide, om det for alvor medvirker til at bryde smittekæder. Dagligt testes 200.000 danskere til en udgift på mere end 50 mio. kr., alt imens resten af sundhedsvæsenet lægges ned af aflysninger og eksploderende ventelister.
Vi har set omfattende svindel med velmente hjælpepakker. Vi har oplevet minkskandaler, hvor ministre udsteder ulovlige instrukser. Vi har hørt om hospitalsdirektører, der snyder sig foran i vaccinekøen, og om mennesker, der holder luksusbadeferie på kunstige sandstrande i Mellemøsten, mens andre viser samfundssind i isolation. Mægtige varehuse får udover minimælk og fastelavnsboller lov til at sælge cykler, mens den lille cykelhandler på hjørnet har forbud mod at åbne sin butik på 30 m2.
Har vi tillid til hinanden i pandemiens modsætninger, dilemmaer og ubarmhjertige prioriteringer?
Pandemien har det hele. Uretfærdighed, humbug og mistillid. Satan klapper sig på lårene af morskab, mens befolkningen og især politikerne famler desperat i blinde. Hvordan er det dog i den situation muligt at bevare tilliden til hinanden og troen på, at alt bliver godt igen?
Gud har en plan
Pandemien er ikke Guds vilje. Den er ikke hans plan, men ofte ser man jo, at der efter storm kommer stilhed, efter krig kommer fred, og efter fiasko kommer succes. På et tidspunkt slutter pandemien. Måske først i 2022, men før eller siden bliver alt godt igen, og vi kan vende tilbage til en hverdag med alt det, vi savner. Og dog, en decideret tilbagevenden bliver der næppe tale om, for vi vil være mærket i mange år, måske endda for altid, men Gud vil være med os, og han har i sin kærlighed gemt en postpandemisk plan for os.
Mads Leth:
- Gymnasielærer og cand.scient. i matematik og kemi
- Medlem af Lyngby baptistmenighed
Det store spørgsmål er, hvad vi har lært af pandemien. Hvad tager vi med os ind i fremtiden fra dengang, hvor et beskedent sommerfuglebask med vingerne i form af en virus på et fiskemarked i det centrale Kina satte gang i en verdensomspændende tornado?
Giv din mening til kende