Jeg har i de seneste måneder, aldrig deltaget i så mange gudstjenester – og samtidig været så lidt i kirke.
Det har været en fornøjelse at klikke ind på min egen menigheds gudstjenester, følge med i nabomenighedernes gudstjenester og sågar lade mig inspirere og fylde af andre kirkesamfunds gudstjenester og onlineundervisning.
Frimodigheden har været stor, omsorgen og forbøn for hinanden forbilledlig. Jeg tror at mange er blevet opbygget og har fået fornyet relationen med Gud.
MEN der har manglet noget. Selv har min digitale deltagelse været støt faldende. Så stor var glæden, da vi igen kunne mødes til gudstjeneste.
Jeg tror det skyldes at nærværet, samværet og fællesskabet med andre, er uvurderlige i vores kristenliv.
Så størst af alt er nærværet.
Dette er udtryk for skribentens egen holdning.
Giv din mening til kende