Lyt til artiklen her:

Lea Næsby Kyed og Jakob Zimmermann er begge medlemmer af menighedsrådet i Brande. De er en del af ”det nye menighedsråd”. Her fortæller de om den præsteløse tid, der tærede på kræfterne og sammenholdet.

Tilflytteren og den indfødte

Jakob fortæller, at han kom til menigheden for fem år siden, da han sammen med sin familie flyttede fra Sjælland til Vejle. Menigheden var dog ikke et helt nyt bekendtskab for Jakob: I årenes løb har han deltaget i en del gudstjenester og arrangementer i forbindelse med besøg hos svigerfamilien i Brande. Lea har til gengæld levet det meste af sit liv i Brande, og menigheden har altid været en stor del af hendes liv.

Der er plads til fest igen i Brande (Foto: Privat)

Historien – ganske kort

Brande menighed var ”præsteløs” i en del år. For otte til ti år siden år siden forsøgte menighedsrådet at finde en ny præst. Man søgte både ved opslag og annoncer, men det lykkedes ikke at finde en præst.

Derefter forsvandt fokus på ønsket om en præst. Måske fordi menigheden valgte en menighedsleder, måske fordi menigheden var betænkelig ved, om økonomien rakte til en præsteløn.

Op til 2021 var menigheden udfordret. Det var ikke muligt at finde det minimale antal menighedsrådsmedlemmer. Vedtægterne blev tilpasset til færre medlemmer i menighedsrådet, men i flere år var det ikke muligt at få nogen til at stille op til menighedsrådet.

I løbet af 2020 og først i 2021 fortalte de fleste af menighedsrådets medlemmer, at de ønskede at gå på orlov eller helt at stoppe i rådet. I begyndelsen af 2021 havde menigheden ikke længere en ledelse, der levede op til vedtægterne. Uden en juridisk gyldig ledelse var menigheden i fare for at lukke.

Menigheden brugte sommeren 2021 på at holde gang i søndagsgudstjenesterne og indkalde til flere “samtalegudstjenester” og ”samtaleanledninger”. Her drøftede menighedens medlemmer, om de ønskede at fortsætte og hvordan de kunne fortsætte. På møderne blev det klart, at menigheden fortsat ønskede at eksistere og være menighed. I efteråret 2021 sagde flere ja til at blive valgt ind i et nyt menighedsråd – blandt andre Lea og Jakob. Ledelsesarbejdet kom i gang igen og tiden efter blev meget givende for fællesskabet.

”Det klarer menighedsrådet…”

Jakob fortæller om tiden op til 2021, at menigheden ”sad fast i en rille og havde lidt den holdning, at ’det klarer menighedsrådet bare’.” Jakob fortsætter:
”Menighedslederen løste en del af præstens opgaver. Menighedsrådet tog sig af den daglige drift. Jeg oplevede, at vi ikke havde mange muligheder for udvikling.”

Lea supplerer:
”Vi havde forskellige arbejdsgrupper, som varetog nogle af de opgaver, præsten plejede at tage sig af. Men der var også ting, vi måtte undvære på grund af manglende kompetencer eller ressourcer. Vi oplevede, at specielt sjælesorgsarbejdet var en svær opgave at løfte.”

Gudstjeneste i Brande (Foto: Privat)

Sammenholdet var udfordret

Før 2021 var livet og sammenholdet i menigheden også påvirket af den manglende præst. Jakob beretter om flere medlemmer, der blev trætte i deres tjenester, uden at der stod afløsere parat:
”Jeg tror, at den største årsag var den manglende ”motivator,” som en præst ofte er. Det medførte, at flere tjenester blev skåret ned, hvilket igen havde en negativ konsekvens, især på omsorgsområdet. Heldigvis er tingene stille og roligt ved at vende tilbage igen.”

Hyrden var savnet

I den præsteløse tid savnede Lea især en hyrde. Hun er lidt bange for at male lidt ”for lyserøde forventninger” til, hvad man kan forvente af en præst, men siger alligevel:
”Der har helt sikkert manglet en hyrde. En tryghedsperson. En der kunne varetage det nære åndelige fællesskab. En, der kunne hjælpe os med at dele vores kristne tro med hinanden. Vi har manglet en person i hvis selskab, man kunne føle sig åben, tryg, ærlig og naturlig i en samtale om livet med Gud, om tvivl og tro.”

Gudstjenesterne

I de fleste menigheder, der har en præst ansat, er gudstjenesterne en vigtig del af præstens arbejdsopgave. I den præsteløse tid i Brande har man både brugt egne lægprædikanter og prædikanter ’udefra’. Lea fortæller om erfaringerne:
”Prædikanterne ’udefra’ har både været fra andre baptistkirker og fra andre kirkesamfund. Den positive erfaring er, at det har givet dejligt forskellige gudstjenester. Den negative erfaring er, at der har manglet en rød tråd i gudstjenesterne.”

Menigheden har forsøgt at holde fast i de prædikanter, der lagde vægt på det glade budskab om Jesus, som ven, følgesvend og Frelser. Prædikanter, der gav inspiration til fortsat tjeneste i Hans rige.

Der er gang i børnene i Brande (Foto: Privat)

En meget VITAL forandring

Efter den turbulente tid uden et fuldtalligt menighedsråd fik menigheden også gang i et VITAL-kursus med Jan Kornholt som tovholder. Menighedens medlemmer lærte hinanden at kende på en ny måde. Gennem samtalen opstod ønsket om en ny præst.

VITAL førte også til, at menighedsrådsarbejdet kom op i omdrejninger igen. Og menigheden begyndte at fungere bedre. Samtidig blev samtalerne om en ny præst mere konkrete.

Jakob sætter lidt flere ord på processen:
”Vi stillede blandt andet spørgsmål som: ”Hvordan kan vi få kirken til at vokse? Både ved at få nye medlemmer, men også ved at den enkelte voksede i troen? Gennem menighedsmøderne blev menigheden involveret og menighedsrådet fik lov til at arbejde videre med præstespørgsmålet, selv om alle vidste, at økonomien kunne være en udfordring.”

Opbakning til menighedsrådet

Menighedsrådet fik lagt en plan for økonomien og menigheden bakkede op om budgettet. Inden stillingen blev slået op, havde menighedsrådet brugt lang tid på at formulere ønsker og drømme for menigheden, for derigennem at finde den rigtige profil for en præst. I processen blev der selvfølgelig også lyttet til medlemmernes tanker og ideer.

BaptistKirkens generalsekretær Torben Andersen taler ved velkomstfesten for Anne-Marie Højbak Winther og Søren Højbak Jonasen (Foto: Privat)

Den rigtige profil

Der var enighed om, at man ønskede en præst, der ville forkynde med fokus på en kærlig og altomfavnende Gud. Gennem den præsteløse tid havde man enkelte gange oplevet prædikanter med løftede pegefingre, fordømmende tale og lige lovligt meget fokus på menneskets synder.

”Vi ville gerne have en ny retning, så vi kan fastholde vores børn og unge. Ikke fordi disse emner ikke skal tages op. Det er selvfølgelig vigtigt, men det skal gøres som en opmuntring til at komme til Gud med sine oplevelser,” siger Jakob og Lea supplerer:
”Vi kom også frem til den rigtige profil ved at tænke over, hvad vi ikke selv kan, men manglede og savnede meget. Vi ønskede en gennemgående person. En samlende, rummelig, interesseret og visionær person.”

Vi ønskede en samlende, rummelig og visionær person

Vi fandt den rigtige!

Fokus ændrede sig også under processen. Der kom mere fokus på de ting, der havde manglet og måske mindre fokus på ønskerne.

”Vi indså, at vi har brug for en præst, der har fokus på generel vækst. Men også fokus på omsorg for både ældre og unge: Det har manglet i den præsteløse tid. Derfor er det fantastisk, at vi nu er i en situation, hvor vores nye præst, Anne-Marie, kan klare alt det og mere til!” slutter Jakob med et smil.

Relateret

• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 02. apr. 2025 - Kirkelukninger i Rwanda rammer baptistkirker hårdt
• 20. feb. 2025 - Er kirken – og vi som kristne – ved at svigte igen?
• 08. jan. 2025 - Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket
• 03. okt. 2024 - Valg

Find flere

Siden 2007 har Brande Baptistkirke været uden en fuldtidspræst, men det forhindrer dem ikke i at holde kirken og aktiviteterne kørende. De har aldrig haft problemer med at finde prædikanter til de forskellige gudstjenester (børne-, stille- og søndagsgudstjenester) med hjælp fra interne ildsjæle og en vifte af forskellige frikirkelige præster fra nær og fjern. Og selv om nogle af og til savner en rød tråd i prædikerne, så er de fleste glade for variationen.

Den unikke bygning rummer også børnekirke og -lejre, seniorgruppen med foredrag og bibeltimer, tre store årlige fester og en sommerudflugt samt alt det praktiske. Dét fylder ikke for lidt. Køkkenet er i gang til kirkekaffe og fællesspisninger, musikken og teknikken til gudstjenester, der skal lægges på menighedens hjemmeside, samt lydanlæg, diasshow og hjemmesiden skal passes. Så er der også gudstjenester, der skal planlægges og gennemføres, og omsorg, der skal drages!

Mange meldte sig og overtog de forskellige opgaver uden, at menighedsrådet var nødt til at udpege nogen eller oprette bestemte udvalg. Det, man brændte for, var det, man meldte sig til og fik koordineret og planlagt, og endda uden en oplevelse af at stå alene om en bestemt opgave. Og sådan er det også i dag.

Vitalitets-processen

Denne proces har muligvis set kaotisk ud til tider, især hvis man er vant til, at præsten og menighedsrådet helst skulle tage sig af den slags. For menigheden er en af de ældste, fra 1863, med en lang og stolt tradition for et stabilt antal medlemmer på ca. 100, trods udvandring til USA og oprettelse af nye menigheder i nærheden.

Af forskellige smertefulde årsager stod menigheden, som nu har 70 medlemmer, for et par år siden pludselig også uden menighedsråd nærmest fra den ene dag til den anden. Man valgte at bruge tre søndage på at kigge hinanden i øjnene og få talt sammen, mens nogle af de hidtil vigtigste kulturbærere manglede. Ingen vidste, hvad det ville føre til. En nedlukning eller noget andet?

Det eneste, de vidste, var, at de ville hinanden og at de elsker hinanden.

Det eneste, de vidste, var, at de ville hinanden og at de elsker hinanden. De besluttede at indgå et samarbejde med Jan Kornholt om et Vital-forløb. Ordet ”vital” betyder livskraft og livsnødvendigt, og det er et kursus-redskab til at finde kernen i menighedens udvikling.[1]

Need to have

Nogle meldte sig til menighedsrådet, mens andre måtte skubbes og trækkes. Tanken var at give det en skalle midlertidigt. Oplevelsen var præget af, at Helligånden fik lov til at erstatte alt det praktiske for en stund, hvor menigheden fik talt frimodigt, åbent og kærligt om deres ønsker og drømme. Samtidigt fik de lagt fokus på need to have (nødvendigt at have) frem for nice to have (dejligt at have), netop for at passe på hinanden.

Vi skal leve i den enkeltes inspiration fra den levende Gud og under Guds ledelse.

Man overvejede individuelle styrker og skånehensyn, og alle blev inddraget i, hvad man ønskede at forsætte med og hvad man ønskede at lægge fra sig. Jørgen Johansen, den nuværende menighedsrådsformand, siger: ”Der er styr på det ud fra den aktuelt realistiske situation, fordi folk tog ansvar, men vi skal ikke dø i menighedsforpligtende drift. Vi skal leve i den enkeltes inspiration fra den levende Gud og under Guds ledelse”.

Brande har en smart måde at inddrage alle menighedens medlemmer – også dem, der bor langt væk. Alle er delt op i fire forskellige grupper, hvor opgaven for de fire centrale begivenheder: adventsfest, julefest, takkefest og sommerudflugt går på skift. Så har alle haft mulighed for at være med til at stå for alle fire begivenheder i løbet af fire år. Flammen går videre endnu.

[1] Se ”Hvad er vitalt?”, https://baptist.dk/hvad-er-vitalt/?

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere

BaptistKirkens Landskonference 1 (LK1) var ikke som den plejer. Den blev afholdt udenfor sommerstævnet på Lindenborg, fordi der ikke er noget fælles sommerstævne i år. I stedet samledes vi på Pejsegården i Brædstrup, og Landskonferencen indledtes med nadvergudstjeneste.

Der var også ekstraordinært mange navne, fordi sidste LK1 er næsten to år siden. 114 døde og 64 døbte eller nytilkomne medlemmer blev nævnt med navn. Det var en meget smuk, men også anderledes nadvergudstjeneste:  Fællessangen var erstattet med smuk solosang og musik ved Johanne Bjørnestad og Matthias Bjørnestad, og brødet var byttet ud med mini-oblater, der lå i et forseglet ’nadverkit’. Man må håbe, at Coronaen til efteråret tillader mere normale forhold.

Landskonferencen konstituerede sig med Bodil Højbak Møller, Korskirken Herlev, og Erik Nielsen, Pandrup-Birkelse som dirigenter. De konstaterede, at Landskonferencen var lovligt indkaldt, og at der var 93 stemmeberettigede fra 30 menigheder og fire organisationer.

Hvem er stjerner?

Hele formandstalen kan læses her, men i slutningen sagde Per Beck:

”I forbindelse med den elektroniske afstemning af forslagene og valgene i efteråret, fik jeg sendt et spørgsmål fra en menighed. Nu var mailen en fortsættelse af en korrespondance i menigheden (som jeg ikke tror, jeg skulle have set), og hvor menighedsrådsformanden skrev til menighedens repræsentanter: ”Jeg foreslår, at vi støtter alle kandidater med tre stemmer hver, selvom det ikke ligefrem er stjerner, der er opstillet til ledelsen.”

Så er det dejligt at synge eller læse salmen, som vi hørte til indledning ”Morgenstund har guld i mund” og i sidste vers læse: ”Gud give os at skinne så, som himmellys, skønt af de små, da randt for os guldterning!””

Formandstalen affødte ikke umiddelbart kommentarer, men senere i dagens program sagde Lasse Åbom, præst i Aarhus Baptistmenighed:

”Jeg tog ikke ordet i forbindelse med formandstalen, men inden jeg går videre med dette (præsentation af BASIS,) kan jeg mærke, at jeg er nødt til at sige: ”Dem, der stiller op til valg til ledelsen, er stjerner i min bog. Tak, fordi I gør det. Lad det ikke være en del af vores kultur, at vi taler hinanden ned, for det gør så meget skade. Lad os tale hinanden op – både i menigheder og kirkesamfund.”

Og så gik vi videre med dagsordenen.

Heller ikke fremlæggelse af ledelsens og udvalgenes beretninger og beretninger om samarbejdsrelationerne affødte spørgsmål eller kommentarer.

Optagelse af ’Myanmar Christian Fellowship Danmark’

Den nye menighed, der bor spredt i Danmark, men primært samles i Odense Baptistkirke blev enstemmigt optaget i Baptistkirken i Danmark. De blev budt velkommen med klapsalve fra forsamlingen og forbøn ved Per Beck og Torben Andersen.

Sæt gang i menigheden

Jan Kornholt, præst i Holbæk baptistmenighed, præsenterede ’Vital’ – en måde menigheden kan arbejde med sin identitet. Det er en proces med workshops og coaching, der sætter fokus på fakta, forandring og fremdrift, men også inddrager det personlige engagement hos hver enkelt i menigheden. Hør Jan Kornholt fortælle i denne video og læs mere i præsentationen eller folderen.

’Vital’ – en måde menigheden kan arbejde med sin identitet.

Vital henvender sig til etablerede menigheder, der føler et behov for at se menigheden efter i sømmene og forny engagement og initiativ. Det er et projekt, der anvender mange moderne metoder til at skabe begejstring, men samtidig også vil udnytte menighedernes erfaring af, at forudsætning for en sund udvikling er åndelig fordybelse. Det bliver spændende at se, om den kombination kan skabe udvikling i gamle baptistmenigheder,

– eller etablér en ny menighed?

Scott Tumillo, Regen/Kristuskirken, og Anders Hyldgård, Pandrup-Birkelse Baptistmenighed præsenterede det menighedsplantningsprojekt, som BaptistKirken har bedt dem om at udarbejde sammen med Lars Midtgaard, Bethelkirken Aalborg. Anders Hyldgård sagde bl.a.: ”Vi har en længsel og en passion for at se flere trosfællesskaber etableret og blomstre op. Det kommer ikke til at skubbe noget væk, men det vil tilføje en ekstra dimension. Vi vil plante trosfællesskaber for at række ud. Det er måske sundt for os at få ind under huden, at vi ikke kun gør det for os selv.”

Anders Hyldgård opfordrede til, at menighederne fremover inddrager menighedsplantning i den økonomiske planlægning på lige fod med menighedens egne initiativer, BaptistKirkens basisbudget og projekter.

Anders Hyldgård opfordrede til, at menighederne fremover inddrager menighedsplantning i den økonomiske planlægning på lige fod med menighedens egne initiativer, BaptistKirkens basisbudget og projekter. Menighedsplantningsprojektet arbejder med den tanke, at menighedsplantning skal foregå i samarbejde mellem menighedsplantere, modermenighed, støttemenigheder og BaptistKirken. Læs en grundigere fremstilling her.

Ændring af BaptistKirkens vedtægter

Så sent som på Landskonferencen i 2019 var BaptistKirkens vedtægter til behandling. Her var temaet også en udvidelse af ledelsen til seks medlemmer plus formanden. Dengang faldt forslaget.

Alligevel fremsatte ledelsen igen i år et forslag om en vedtægtsændring – nu med ordlyden: ’BaptistKirkens ledelse består af formanden og fire til seks medlemmer’. Det affødte en kommentar fra Ole Broholm Andersen, Østervrå Frikirke:  ’Ledelsen bliver ikke mere velfungerende af at blive udvidet’, og samtidig gjorde han indsigelse imod, at emnet blev taget op igen allerede nu: ’Det er udemokratisk!’ Per Beck forsvarede bl.a. forslaget med behovet for en større bredde i ledelsen og henviste til, at ’det bliver meget smalt, når ledelsen består af fem mennesker, og to har meldt afbud til mødet’. Endvidere orienterede han om, at forslaget oprindelig var stillet af Korskirkens Baptistmenighed, så det ville under alle omstændigheder skulle behandles.

Det bliver meget smalt, når ledelsen består af fem mennesker, og to har meldt afbud til mødet.

Efter en del forviklinger om afstemningsproceduren blev ændringer til §6, §7 og §8 sat til afstemning enkeltvis. Alle ændringer blev vedtaget med overvældende flertal for. Da det er en vedtægtsændring, skal den vedtages igen på Landskonference 2.

En konsekvens af vedtægtsændringen er, at valgene fremover igen skal forberedes af en forslagskomité. Menighederne skal meddele opstillinger til en forslagskomité, der indhenter tilsagn og også har mandat til at supplere antallet af opstillede. Det kan forhåbentlig medføre, at der fremover bliver opstillet tilstrækkeligt mange kandidater til de enkelte poster – og også gerne flere end nødvendigt. Det vil dels give nogle at vælge imellem, dels give suppleanter.

På valg var…

En væsentlig del af hver eneste Landskonference er valgene. Størst interesse er der altid om valg af formand og ledelsesmedlemmer.

Per Beck blev genvalgt som formand med 82 stemmer for, 8 blanke og 1 ugyldig.

Bodil Højbak Møller fra Korskirkens Baptistmenighed, Biak Chin Par Lian (Chin Chin) fra Chin Bethel Church i Skjern og Christian Bylund fra Tølløse Baptistmenighed var opstillet til valg til ledelsen. Bodil Højbak Møller og Christian Bylund blev valgt, mens Chin Chin er suppleant.

Lotte Holm Boeriis, Korskirkens Baptistmenighed, og Poul Erik Bjerg, Ingstrup menighed trådte ud af ledelsen. Per Beck takkede dem på fællesskabets vegne for deres indsats for Baptistkirken i Danmark.

Ved Landskonferencens afslutning ledte Lotte Holm Boeriis og Poul Erik Bjerg landsforsamlingen i bøn for de ansatte og ledelsen.

Afviklet som enkeltstående dagsarrangement

Mange væsentlige emner og drøftelser var samlet til en relevant og vedkommende dagsorden, der blev afviklet efter planen. Men afviklingen som et dagsarrangement gjorde det til en lang dag med begrænsede muligheder for samtale udenfor programmet. Dertil kommer, at næsten alle havde lang transport både før og efter.

Jeg foretrækker afgjort den traditionelle placering af LK1 i forbindelse med BaptistKirkens sommerstævne. Derved danner sommerstævnets fællesskab klangbund for Landskonferencen. Det giver mulighed for uformelle samtaler om dagsordenen før og efter – og jeg hører til sommerstævnedeltagerne, så jeg slipper for at lægge flere timers transport oveni et pakket dagsprogram. Men mulighederne taget i betragtning var Landskonferencen veltilrettelagt og fint gennemført.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

BaptistKirken lancerer nu Vital, som et ”redskab til menighedens udvikling”. Jan Kornholt, menighedsudvikler i BaptistKirken, er den, der vil komme ud i menighederne og præsentere materialet.

”Endnu et koncept”, tænker du måske. Men nej, siger Jan Kornholt. Vital er langt mere end et koncept. Det er en mulighed for, at en menighed forvandles. Fordi mennesker i menigheden forvandles.

”Jeg skal ikke forvandles”, tænker du så måske…. Hvorfor ikke? Er det ikke det, Jesus kalder os til?

Paulus skriver i Romerbrevet 12: ”Lad jer forvandle, ved at sindet fornyes”.

Fra Missionsforbundet

Vital er prøvet af i Missionsforbundet i flere menigheder siden 2016 og nu tilbydes det til baptistmenighederne.

Vital-processen varer to år og omfatter tre heldags workshops, hvor to eksterne konsulenter guider deltagerne igennem temaerne: fakta, forandring og fremdrift.

De menigheder, der går ind i processen, får tilknyttet en konsulent igennem hele perioden – formentlig Jan Kornholt. Lokalt skal der være et vitalitetsteam, som skal sikre, at der bliver en sammenhæng mellem menighedens daglige liv og processen.

Personlig fornyelse

Hvad er forskellen til alt det, vi har været præsenteret for som menighedsudvikling de sidste 25 år; Naturlig Kirkevækst, Livsmønstre, Kirkeplanternet og Innovative menigheder?

Jan Kornholt

”Min vurdering er, at Vital har evnen til at grave dybere. Erfaringerne fra de menigheder, der har været igennem processen, er, at de menighedsmedlemmer, som vælger at engagere sig, oplever en personlig fornyelse. Der sættes fokus på den enkeltes tro og villighed til at følge Jesus. Det er en proces, hvor man ikke har den store pegefinger fremme, men hvor den enkeltes personlighed og tro ses som en ressource,” svarer Jan og uddyber: ”Man bliver taget med på en rejse, som er ens egen, og som hænger nøje sammen med fællesskabet, fordi vi sammen udgør menigheden.”

Han ved, at det er let at ryge i forsvarsposition: ”’Du skal ikke stille spørgsmålstegn ved min tro’. Men det er heller ikke det, der sker. Tværtimod har dem, der har været med på rejsen, oplevet, at de er blevet favnet undervejs.”

Ingen færdig manual

Han understreger, at der ikke er en færdig manual for, hvordan menigheden skal ende med at se ud. Det, der sker i løbet af de to år, er, at menigheden finder ind til sin kerne, tager fat om det, der er uhensigtsmæssigt – det kan være strukturen eller kulturen i menigheden; hvordan man tager beslutninger, eller hvordan man taler med og om hinanden. Det kan også være fokus, som skal skærpes; hvordan kan vi være i mission med de ressourcer, vores menighed har?

”Vital kan ikke svare på alle spørgsmål. Svarene ligger i menigheden. Vital er en styret proces, hvor vi sammen finder frem til svar på det spørgsmål, vi har til det at være menighed.”

Fem menigheder i 2021

Jan kender baptistkirkerne godt, da han var generalsekretær i 00’erne. Han mener, at halvdelen af alle baptistmenigheder kan have glæde af Vital. Og han håber, at der vil være fem menigheder, der går i gang med processen i 2021, og fem andre i 2022.

”Det handler om at komme først, for vi har pt. ikke ressourcer til mere. Men hvis der kommer 20 menigheder, der vil være med, så må vi finde de ressourcer, både de økonomiske og menneskelige,” slutter han.

I første omgang vil Jan og en af Vital-konsulenterne fra Missionsforbundet være de to undervisere på workshops. Tanken er, at med tiden vil der være flere baptister, der vil blive tændt på at blive Vital-konsulenter.

Pagt og puls

Milepæle i løbet af de to år vil være dels en pagtslutning i begyndelsen af forløbet, dels en indvielsesgudstjeneste ca. halvvejs og dels en undersøgelse, kaldet Puls, som fortæller, hvordan menighedens puls er, hvilket er forudsætningen for at kunne tage beslutninger om fremtiden.

”Det er vigtigt, at menighedens ledelse prioriterer denne proces, så den ikke bare bliver en aktivitet for nogle få i menigheden. Den skal gerne gennemsyre alt, hvad der sker i menigheden i de to år.

På Vitalitetsvejen, som de kalder processen, tages pulsen på ti bibelske kendetegn på den sunde menighed. Disse ti kendetegn skal f.eks. bruges til undervisning eller gudstjenester. Kun kreativiteten sætter begrænsninger.

Der er sendt folder og en introduktion til Vital ud til alle menigheder med menighedsforsendelsen 25. november.

Se video, hvor Jan Kornholt fortæller om VITAL

Relateret

• 30. sep. 2022 - Brændende kærlighed i Brande
• 24. sep. 2021 - Ledelsen samler på sedler
• 09. jun. 2021 - ”Lad os tale hinanden op”
• 20. nov. 2019 - Lønnede og ulønnede tilbud
• 03. jul. 2019 - BBU og MBU overvejer at slå sig sammen

Find flere