Der grubles for tiden over, hvordan baptistmenighederne skal skaffe sig præster i fremtiden. I BaptistKirken er der et tiltag for at opkvalificere lægprædikanter. Foreløbig har 32 gennemført BASIS i Aarhus, hvor Lasse Åbom og andre underviser i et forløb over to år. 16 jyder er nu i gang med første år på fjerde hold.

Der er to teologistuderende ved Københavns Universitet fra en dansk baptistmenighed, så det er ikke der, man skal finde det lille dusin præster, man kunne ønske sig i den nærmeste fremtid.

20 år uden eget teologistudiested

Siden 2000 har BaptistKirken ikke haft sit eget teologiske studiested.

Ole Lundegaard er præst i Korskirken i Herlev og tidligere underviser på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse. Det lukkede i 2000. Derefter kom SALT, Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi. Det lukkede efter ti år.

De seneste år har BaptistKirken været en drivkraft i SCMT, Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi. Her kan teologistuderende på fx universiteterne møde andre fra frikirkerne og fra Dansk Oase, og lære frikirke-teologi som supplement til den lutherske teologi, de lærer på universitetet. Her sidder Ole Lundegaard med i bestyrelsen sammen med Torben Andersen, BaptistKirkens generalsekretær.

Second Career

”Ser man til Sydsverige, vil der i mange menigheder være en præst, som har en erhvervskarriere bag sig,” fortæller Ole Lundegaard

Præster med erfaringer fra andet job kaldes Second Career, ’anden karriere’-præster. Kan de findes blandt de studerende fra BASIS?

”Det tror jeg ikke, de ser sig selv som,” siger Lasse men tilføjer, at man nok skal tilbage til en tænkning, som der var omkring en forstander eller menighedsleder i en baptistmenighed. ”Måske vi ikke skal kalde dem præster – det ord kan lyde for stort og uoverskueligt. Jeg tror, vi skal se til dem, der allerede nu naturligt tager ansvar for menighederne. Nogle af dem er med på BASIS – og så kan vi supplere deres færdigheder med flere kurser,” siger Lasse Åbom.

Ole Lundegaard tilføjer: ”Der skal være en kombination af lyst, kald, evner og træning. BASIS kan ikke være en mini-præsteuddannelse, men vi kan måske lave en overbygning på BASIS. Kunne vi på sådan et studie få tre til seks personer, der kunne fungere i deres egen menighed, måske med en ansættelsesgrad, så er det den vej, vi kan gå. Ikke mindst for de mindre menigheder er second career-præsten en mulighed”.

BASIS øst for Storebælt

Lige nu er der kun studerende på BASIS fra Jylland, og kurset har siden starten ligget i Aarhus. BaptistKirkens ledelse har spurgt Lasse om at lave et tilbud øst for Storebælt. Det vil der komme efter sommeren 2024.

Der har også været tale om, at SCMT kan lave et forløb for second career-studerende.

”Men det er svært nok at finansiere SCMT i forvejen”, fortæller Ole og tilføjer, at man skal være teologistuderende for at få noget ud af det fællesskab og den undervisning, der lige nu er i netværksgrupperne i SCMT.

Men de to præster og lærere er enige om, at BaptistKirken kunne få meget ud af et spor for second career-præster.

Lige nu er der altså kun to baptist-studerende, som er i målgruppen for SCMT.

De fleste, der deltager i netværket, er fra Dansk Oase og Apostolsk Kirke.

Lasse indrømmer, at han er lidt bekymret for SCMT. Ole indvender:

”Vi bliver ved, fordi vi er langmodige og har tradition for at støtte undervisning. Men vi skal måske i fremtiden være rimeligt kyniske og bruge de fleste af vore midler der, hvor vi har størst udbytte af det selv.”

3K uddannelsen

Endelig er der den fireårige uddannelse 3K på Diakonissestiftelsen i København og Diakonhøjskolen i Aarhus. Her er der også lige nu flere baptister, der læser. 3K står for Kristendom, Kultur og Kommunikation. Er det så en mulig præsteuddannelse?

”Nej,” svarer de to samstemmende. Der er ikke nok teologi i studiet, indvender de og måske kun en enkelt af dem, der har læst på 3K, har set sig selv om præst. ”Der lægges mest vægt på kommunikation”, er Lasse og Oles erfaring.

Nødden er altså ikke helt knækket, men BaptistKirkens temadage omkring præstesituationen og ledelse i menighederne d. 18. og 25. marts 2023 i hhv. Vaarst og Roskilde kan måske vise en vej.

Læs også artiklen Vi skal fortælle den gode historie.

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred

Find flere

At der mangler baptistpræster er en gammel nyhed. Ole Lundegaard og Lasse Åbom, baptistpræster og nøglepersoner for teologisk undervisning i BaptistKirken, har for længst erkendt, at der er flere grunde til problemet.

”I bund og grund er vores problem, at vi ikke har nok levedygtige menigheder, der har råd til at ansætte en præst,” siger Lasse. Problemkomplekset bider sig selv i halen, så der er ganske få præstestuderende, fordi det ikke virker attraktivt at være baptistpræst.

”Samtidig er det min erfaring fra studiegrupper med unge præstestuderende fra en anden baggrund end baptistkirken, at vi har noget at tilbyde,” siger Lasse og fortæller, at han har mødt unge fra andre kirker, som siger, at de ville kunne ånde meget friere i en baptistkirke. ”Én sagde, at han i sin sammenhæng ’aldrig ville kunne sige, hvad han i virkeligheden tror.’ Dem, der har det sådan, kan vi tilbyde et job, hvor de kan føle sig hjemme. Vi skal fortælle den gode historie om os selv.”

Ole supplerer: ”Vi skal tale det op at være baptistpræst. For vi er den rummelige frikirke.”

Udfordringer

Men der er visse udfordringer, selvom man tager ’ja-hatten’ på.

F.eks. at det ikke er appellerende at være deltidspræst i en lille menighed. Og måske endda ikke at være fuldtidspræst alene i en menighed.

”Det er langt mest attraktivt at komme et sted, hvor der er noget, der fungerer, og hvor der er en anden præst at arbejde sammen med,” siger Ole.

To af de seneste nyansættelser er dog som enepræst, men i ressourcestærke menigheder som Østhimmerland og Tølløse.

Eksemplet Aarhus

Aarhus Baptistmenighed er et af de få eksempler, der er på en menighed med tidligere selvstændige menigheder som satellitter. Der er to ’kredse’ ud over menigheden i Aarhus; Sydøstjyllandskredsen i Vejle, som har hørt under Aarhus helt fra 80’erne, og som i det store og hele fungerer helt selvstændigt. Derudover er der Sydjyllandskredsen, som har kirkebygning i Esbjerg, og som er kommet til for få år siden. Lasse er præst i Aarhus Baptistmenighed og fortæller:

”Eksemplet med Aarhus er ret unikt. Sydjyllandskredsen henvendte sig selv for nogle år siden om muligheden for et samarbejde og de har været positive og parat til at drage de nødvendige konsekvenser hele vejen igennem.

Vi oplever, at det giver mening at slå kræfterne sammen bl.a. omkring undervisning, smågruppe-materiale og gudstjenester. Jeg tror, det betyder meget for en lille kreds som Sydjylland, at de har en præst, der kan være med til at lægge en linje og bidrage med inspiration. Måske har nogle af de mindre menigheder været uden præst så længe, at de har glemt, hvor vigtigt det kan være. Men det ændrer også min måde at arbejde på – jeg skal tænke mere i, hvad der fungerer flere steder end bare et enkelt sted, og jeg skal brug min tid anderledes og uddelegere flere opgaver her i Aarhus.

Men hvad skal der til, før nogle af de menigheder, der mangler præst, bliver villige til at gå sammen om ansættelser?

Lasse Åbom svarer: ”Det skal BaptistKirken hjælpe dem til. Det kan menighederne ikke selv tænke sig til. De har nok at gøre med at få hverdagen til at fungere og har ikke kræfter til at tænke i et større perspektiv.

BaptistKirken skal sige: ’Vi tror, I skal gå den her vej. Vi vil gerne hjælpe jer med en model.’
Men menighederne skal opgive deres selvstændighed og samarbejde, og det er der nok meget få, der er parate til. Så hellere gå ned…” siger Lasse med et opgivende suk.

Eksemplet København

Ole Lundegaard husker erfaringerne fra København i 00’erne, hvor en gruppe præster med forskellige kompetencer var ansat i flere kirker. ”Men det var kun et samarbejde om en andel af en præst. Man opgav ikke noget. Derfor lykkedes det ikke. Hver menighed tænkte bare; ’Hvad kan vi gøre for at få mest muligt ud af vores procent.’ Laver man distriktsmenigheder, så skal man forstå sig selv som en enhed, ellers bliver det en kamp om, hvem der får mest mulig ud af præsten eller præsterne. Og så er det ikke en attraktiv arbejdsplads.”

Han fortsætter: ”Det handler også om menighedernes forventninger til at have en præst, og hvad det vil sige at være en god arbejdsplads. Der er alt for mange eksempler på, at det ikke fungerer. Også i andre kirker og andre lande. Præster holder ganske få år. Der er ofte knas om arbejdssituationen.”

Lasse tilføjer: ”Vi har helt sikkert gjort meget i BaptistKirken, bl.a. gennem vores personaleudvalg. Men der er stadig lang vej at gå. Spørgsmålet er, om menighederne nogen sinde bliver kvalificerede til at være gode til personaleledelse. Mange menigheder har ikke en erfaren erhvervsleder, som ved, hvad det handler om.”

Og så skal BaptistKirken skabe et godt kollegialt fællesskab, er de to enige om.

”Når nye præster kommer til, skal vi som kolleger støtte dem, ligesom der skal være et menighedsliv, der bakker præsten op.”

Læs også artiklen Hvad skal BaptistKirken gøre ved manglen på præster?

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred

Find flere

Før sommerferien fik BaptistKirkens ledelse en seriøs henvendelse fra to centrale baptistpræster. Lasse Åbom, der er præst i Aarhus Baptistmenighed og leder af BASIS – et lægmandskursus i teologi, og Ole Lundegaard, der er med i bestyrelsen for SCMT, Studiecenter for Menighedsbaseret Teologi, gav bl.a. et øjebliksbillede af situationen omkring ansættelse af præster i BaptistKirkens danske menigheder.

Det viste ikke overraskende en både akut og fremtidig mangel på baptistpræster.

Og de kom også med forslag til, hvad BaptistKirken kan stille op med denne udfordring.

En dobbelt udfordring

10 danske baptistmenigheder står uden præst. Det er Brande, Frederikshavn, Holstebro, Nyrup, Oure, Saltum-Ingstrup, Thisted, Østervrå, Karmel og nu også Pandrup-Birkelse, efter deres præst er blevet ansat i Hjørring.

Seks præster ansat i større menigheder er i 60’erne og går på pension indenfor få år. En anden menighed betjenes allerede af en præst, der for længst har nået pensionsalderen.

Og samtidig er der kun to, der læser teologi for øjeblikket, hvad Lasse og Ole ved af.

”Vi står derfor overfor en dobbelt udfordring: at en række små menigheder ikke har råd til præsteansættelse og en række større menigheder om ganske få år vil ønske at ansætte en ny præst på hel- eller deltid,” skriver de to og spørger:

”Hvordan bistår vi på bedst mulig måde de små menigheder, så de fremover kan have en form for præstelig betjening og inspiration, og forhåbentlig styrkes og ikke svækkes yderligere? Og hvordan opmuntrer vi potentielle kommende præster til at gå i gang med en uddannelse, så de større menigheder kan bevare præstelig betjening og inspiration?”

Få præstestuderende

De konkluderer, at det afgørende problem ikke er manglende muligheder for teologisk uddannelse, ”men at få eller ingen hos os studerer med henblik på at tjene i en af vores menigheder, og at mange menigheder ikke ser ind i en fremtid, hvor de får en uddannet præst.

Som vi ser det, er der derfor brug for, at vi arbejder målrettet på at finde og opmuntre potentielle kommende præster og at klæde gode medarbejdere i de mindre menigheder på til at løse præstelige opgaver.

Det første og vigtigste er, at vi styrker arbejdet med at identificere mulige præsteemner blandt yngre baptister og inspirerer dem til at uddanne sig og gå ind i tjenesten. Her er der brug for en langt større og mere strategisk indsats på alle planer. Det handler om at styrke kontakten med BBU, spejderne og de større menigheder, hvor der findes unge – men også om at øge interessen for og fokus på præstetjenesten.”

Ikke attraktivt at være baptistpræst

Der har for nylig været en del unge teologistuderende fra baptistkirker, men kun én har valgt at blive præst i en baptistmenighed.

Henrik Holmgaard, der er leder af SCMT, har sagt det meget direkte på et præstekonvent: ”Det er simpelthen ikke attraktivt at skulle være baptistpræst.”

Lasse og Ole peger bl.a. på, at baptistpræsterne skal være meget mere synlige for de unge. Kan man ”tænke i en national lejr for kristendomsklasserne, en BBU-ansat børne- og ungdomspræst, at vi prioriterer, at præster deltager i lejre og stævner for børn og unge mv., spørger de og skriver: ”Hvordan skal man ønske at blive baptistpræst, hvis man aldrig har mødt en?”

De to foreslår også, at man styrker BASIS-studiet med en overbygning, som måske kan være en vej ind til et teologi-studie. BaptistKirken har penge stående til uddannelse, som Lasse og Ole foreslår man bruger til en målrettet indsats for at hjælpe menighederne.

Sæt kryds i kalenderen

BaptistKirkens ledelse har taget de første initiativer i et forsøg på at finde løsninger. De har indkaldt til to temadage med fokus på ledelse af menighederne, og specielt fokus på præstesituationen. Det er den 18. marts i Vaarst og 25. marts i Roskilde. Temadagene er henvendt til alle ledelserne især i de danske baptistmenigheder, da situationen i migrantkirkerne er ganske anderledes.

Der er udsendt spørgeskema til alle menigheder – de, der ikke har en præst – og med andre spørgsmål til menigheder, der forventes at skulle finde en ny præst indenfor de næste par år.

Ole Lundegaard hjælper BaptistKirkens ledelse med at gennemgå svarene på spørgeskemaerne, så de kan indgå i forberedelsen af temadagene i marts 2023.

Læs også artiklen Second Career er en løsning.

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør
• 29. jun. 2026 - Når trosfrihed bliver et spørgsmål om fred

Find flere