Lyt til artiklen:

Der er noget særligt ved at få lov til at kigge ind bag kulissen, når mennesker arbejder med noget så stort som en ny autoriseret bibeloversættelse. Det er ikke hverdagsstof, og måske netop derfor virker det så dragende. I Bibelselskabets podcast ”Hvad i himlens navn?” tager standup-komikeren Jakob Svendsen os kærligt i hånden, når han med humor og nysgerrighed stiller de spørgsmål, vi ikke vidste, vi havde.

Podcasten er faglig stærk, men aldrig utilnærmelig. Tværtimod åbner samtalerne for den dybde, som ligger under arbejdet med bibeloversættelsen: Et fælles ønske om at give fremtidens læsere et sprog for troen, som både er forståeligt og troværdigt.

Podcasten udkommer over fem torsdage i efteråret 2025. I skrivende stund er de første tre afsnit tilgængelige på de fleste podcast-platforme og på Bibelselskabets hjemmeside.

Et 66-binds bibliotek

I podcasten er det Jakob Svendsen, der fører os gennem samtalerne. Han stiller de spørgsmål, som de fleste af os sidder med, men aldrig får stillet. Hvad betyder det egentlig at oversætte et oldtidssprog? Hvor meget må man ændre? Hvad må man ikke ’pille ved’? Og hvorfor tager det 12 år at skabe en ny autoriseret bibeloversættelse?

Det sidste spørgsmål har en af gæsterne, Søren Holst, faglig leder for oversættelsen af Det Gamle Testamente, et svar på: Oversættelse af Bibelen er mere som at bevæge sig rundt i et stort gammelt bibliotek end at arbejde med én bog.

Faktaboks

Podcast: Hvad i himlens navn?
Udgiver: Bibelselskabet
Vært: Jakob Svendsen – læs mere på https://www.jakobsvendsen.dk/
Medvirkende: Søren Holst, Eva Skafte Jensen, Johannes Baun m.fl.
Tema: Arbejdet med den nye autoriserede bibeloversættelse (udkommer 2036)
Stil: Humoristisk, fagligt stærk og folkelig
Kan høres på: bibelselskabet.dk/podcast og gængse podcasttjenester
For hvem: Alle med interesse for Bibelen, tro, sprog og kirkeliv

En samtale, der vokser frem

Der er en særlig lethed i studiet mellem Jakob og gæsterne. Da samtalen handler om den seneste autoriserede oversættelse fra 1992, siger Jakob:
”1992… det er der, hvor vi har den rigtige Bibel fra, ikke?” hvortil Søren Holst meget tørt svarer:
“Lad os bare kalde den det.”

Vi får også en god forklaring på, hvad begrebet autoriseret oversættelse dækker over: at bibeloversættelsen er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i folkekirken. Søren Holst fremhæver den danske tradition med at bruge samme oversættelse på tværs af kirkesamfund, men pointerer:
”Dronningen blander sig ikke i, hvad man bruger i en studiekreds… eller hvad Pinsekirken gør.”

I studiet opnås der hurtig enighed om, at i 2036 er det nok Kongen, der undlader at blande sig! Og det er netop i latteren og humoren, at samtalen åbner sig. Og samtidig er det her, vi fornemmer, hvor meget alvor der ligger i arbejdet. For bag humoren ligger en dyb respekt for de ord, der skal bære troen videre.

Når Bibelen skal kunne læses højt – og bæres videre

Et gennemgående tema i de første afsnit er, hvordan oversætterne balancerer mellem det fremmede og det nære. Bibelens verden er anderledes end vores, men sproget skal stadig kunne tale ind i vores tid. Oversætterne taler varmt om fortællingens kraft, om rytmen i sproget og om glæden ved at gøre de gamle tekster tilgængelige.

I andet afsnit forklarer sprogforsker Eva Skafte Jensen, hvordan selv små ord kan bære teologi, kultur og følelser. Og hvordan nogle bibelske begreber i dag er blevet så hyggelige, at de mister deres oprindelige kraft.

Et af de smukkeste øjeblikke opstår, da Jakob forsøger at opsummere fortællerens arbejde på sin egen måde:
“Vejen hen til at slå sig på det skal være let – men så må du jo gerne slå dig, når du kommer derhen.”

Det er i virkeligheden en lille teologisk kommentar: Troen må gerne udfordre os. Men vi skal kunne finde vej ind til den.

(Foto: Bibelselskabet)

Humor som døråbner — og alvor som efterklang

Podcastens styrke ligger i balancen mellem det høje og det lave, det sjove og det alvorlige. Jakob Svendsen skaber et rum, hvor gæsterne tør tænke højt. Det giver plads til små humoristiske perler, som fx da Jakob og generalsekretær i Bibelselskabet, Johannes Baun, taler om Thomas Manns værk ’Josef og hans brødre’, og Jakob konkluderer:

“Det er et værk på 1600 sider. Han er nok blevet betalt per anslag af forlaget…”

En podcast, der giver plads til refleksion – og til Gud

Som lytter sidder man tilbage med en større respekt for det arbejde, der ligger bag en bibeloversættelse. Men også med glæde over, at den næste autoriserede Bibel bliver til med så meget faglighed, ydmyghed og kærlighed til sprog og kultur.

Selv om podcasten ikke prædiker ordet, så åbner den et rum for refleksion over ordet: Hvad betyder det for os, at vi har Guds ord på et sprog, vi forstår? Hvordan har enkelte ord og vendinger betydning for vores tro? Og hvilke ord kommer til at få særlig betydning i den bibeloversættelse, der udkommer i 2036?

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 11. feb. 2026 - Gud har humor!
• 11. feb. 2026 - Invitation til fællesskab
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere

Men det ord, der fik mest opmærksomhed, særligt i medierne, var “Inshallah” – som på dansk betyder “om Gud vil”.

For nogle er optagelsen af et arabisk ord i sig selv en trussel, og det bliver ikke bedre af, at det er en påkaldelse af Allah. Personligt får det mest af alt mig til at tænke over mit eget sprogbrug, ikke bare som dansker, men også som kristen.

Jeg har faktisk altid beundret muslimernes vedholdenhed i, at det, vi beder om, kun sker, når Gud vil. Der er en ærefrygt og gudsfrygt forbundet med det. Noget jeg tror, vi som kristne kan lære af.

Så i stedet for at græmmes over, at en muslimsk gudspåkaldelse har fundet vej til vores ordbog, vil jeg i stedet lade mig inspirere og bede: Om Gud vil.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere

I år faldt sommeren lidt sent i ungdomsgruppen i Chin Bethel Church, Skjern. Årets weekend-sommerlejr var flyttet fra sommerferien til den 7. – 10. september for at få den unge chinprædikant fra Indiana, USA, Sailo Thangs kalender til at passe med sommerlejren.

En ung mand med en mission

100 unge fra hele landet deltog i Chin Bethel Churchs sommerlejr i Skjern (Foto: CBC)

Sailo Thang blev født i Indien og kom til USA som 5-årig i 1998 sammen med sine forældre og to små søstre. De var en af de første chinfamilier, der kom til USA. Både Sailo Thang og hans forældre oplevede et stærkt kald til tjeneste.

De holdt fast i kaldet, selv om de oplevede konkurs og i en periode var tæt på hjemløshed. Venner tog sig af familien, selv om det betød, at de to familier på ni personer delte en fire-værelses lejlighed i mere end to år. Sailo Thang fortalte, at familien trods modgangen fortsat oplever det som en velsignelse at tjene Gud.

Gennem deres liv og fortælling har Gud ændret mange menneskers liv. I dag er Sailo Thang ungdomspræst i en chinkirke i Indiana.

100 deltagere fra hele landet

Sommerlejren begyndte på en fredag. Omkring 30 deltagere havde valgt at tage en dag fri fra skole og gymnasium for at være med fra starten. Fredag aften dukkede endnu flere op fra chinmenighederne i hele Danmark. I alt deltog 100 unge og voksne i resten af weekenden.

Sproglige udfordringer

Fredag aften talte Sailo Thang på hakha (det vi kender som chin-sprog, navngivet efter hovedstaden Hakha i chinprovinsen i Myanmar). Men allerede næste dag blev der lavet om på det: Mange af de unge taler ikke hakha, og de kunne ikke følge undervisningen. Resten af weekenden underviste og prædikede Sailo Thang på engelsk for de unge, mens de voksne fik tolket budskabet til hakha.

Sommerlejren bød på masser af lovsang (Foto: CBC)

Et budskab, de unge forstod

Ungdomsleder Zo Lian Mang fra Chin Bethel Church, Skjern var meget begejstret for, at de unge fik lov til at høre evangeliet fortalt på et sprog, de forstår.

Det vakte også begejstring hos Zo Lian Mang, at budskabet kom fra en ung, der selv er opvokset udenfor Myanmar – et såkaldt ”tredje-kultur barn.” Sailo Thang havde selv erfaret mange af de oplevelser, udfordringer, dilemmaer, kriser og tvivl som unge chin’er oplever. Og han formåede at omfavne alle med sit budskab.

Identitetskrisen

Sailo Thang delte også oplevelsen af sin egen identitetskrise. Den opstod i en periode, hvor han ikke havde mulighed for at være sammen med chin-folk og ikke oplevede forståelse hos omgivelserne. Han fortalte, at det var helt almindeligt at havne i en identitetskrise, når man ser anderledes ud, har andre værdier, anderledes kultur og anden opdragelse end i det omgivende samfund. Når man så også oplever racisme og mobning, får man hurtigt følelsen af ikke at høre til nogen steder.

Lev troen ud i hverdagen

Der var også plads til leg og underholdning på sommerlejren (Foto: CBC)

De unge blev opfordret til at leve deres tro ud i hverdagen. Selv om det at være kristen ikke medfører en bestemt livsstil eller er knyttet til en bestemt kultur, accepterer kristne heller ikke en hvilken som helst livsstil.

Evangeliets sandhed er kærlighed, men kærligheden har en grænse: Den accepterer ikke synden. Derfor indeholdt undervisningen også formaning om og vejledning i at tage afstand fra en syndig livsstil.

Forældrene har også et ansvar

Ved det afsluttende møde søndag opfordrede Sailo Thang forældre med ”tredje-kultur børn” til at holde fast i sandheden og skabe et sundt og kærligt ægteskab, hvor børnene trives.

Gode relationer kræver, at man bruger tid sammen, og Sailo Thang opfordrede forældrene til at bruge tid med hinanden i familien. Han opfordrede også forældrene til at bede sammen med deres børn og til at være åndelige forældre for børnene.

Det var Sailo Thangs bekymring, at alt for mange forældre var med til ”dræbe” børnenes åndelige vækst i stedet for at udvikle den. Sailo Thang glædede sig til at komme igen om et par år og opleve weekendens unge deltage i tjeneste i menigheden.

Weekenden sluttede med besøg fra Højskolen Acts Academy fra Kolding, hvor de unge hørte om mulighederne for at tage på en kristen højskole.

Links

Du har mulighed for at lytte til noget af Sailo Thangs forkyndelse under sommerlejren på Facebook her

Relateret

• 12. dec. 2025 - ”Jeg havde glemt mig selv” – gennem Arrow Lederskab fandt Chin Chin styrke og rodfæste igen
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 05. nov. 2025 - Emil Lauge Ibsen

Find flere

Gilbert Rukundo:

• præst i International Baptistkirke på Amager
• arbejder som socialpædagog
• professionsbachelor i Teologi samt kandidat i Pædagogisk Sociologi

Jeg har levet en tredjedel af mit liv i Danmark, men den burundiske kultur fra min barndom og ungdom spiller stadig en stor rolle i mit liv. Jeg har danske uddannelser, har været aktiv i foreningslivet, har arbejdet frivilligt i mange år og er på arbejdsmarkedet. Det betyder, at jeg har forsøgt at gøre – og det gør jeg stadig – alt, hvad jeg kan for at begå mig i det danske samfund og har derved lært og lærer stadig den danske kultur at kende. Alligevel har jeg også den burundiske og afrikanske identitet. Den afrikanske kultur præger mig både i menighedslivet, i familielivet og i hverdagen.

Svært at finde balancen

Enhver kultur har sine egne værdier, som er mest betydningsfulde – værdier, som kan virke mindre betydningsfulde for folk med en anden kulturbaggrund. Værdier er kulturelt bestemt, og det er derfor forskelligt, hvad der opfattes som værdifuldt. Derfor kan det en gang imellem være svært at finde balancen, når man skal leve mellem to kulturer. Samtidigt synes jeg, at det er lærerigt og givende at have muligheden for at kombinere to kulturer og vælge at bruge det, jeg synes virker bedst.

Fordelen ved at være dansk-afrikaner, når det gælder om kulturforskelle, er, at man har muligheden for at vælge de bedste værdier fra begge kulturer. Noget kan være passende i en given situation, og så bruger jeg det. Her tager jeg hensyn til omgivelserne og omstændighederne: Hvor er jeg? Hvem er jeg sammen med? Hvilken begivenhed drejer det sig om? Og så videre…

Forskellige generationer

Det kan dog være svært at være dansk-afrikaner, når man har at gøre med en yngre generation af dansk-afrikanere, for de har ikke nødvendigvis forståelse af den afrikanske kultur. Det kan også være svært, når man har at gøre med ældre med anden etnisk baggrund, som ikke har begået sig i den danske kultur. Så er det ofte på grund af sprogbarrieren.

Jeg forsøger at navigere blandt de to kulturer på godt og ondt.

Jeg er blevet bedt om at beskrive de områder, hvor jeg er mest dansk, og de områder, hvor jeg er mest afrikaner. Det er svært. Men jeg ved, at jeg forsøger at navigere blandt de to kulturer på godt og ondt. Fra den danske kultur sætter jeg pris på de demokratiske værdier, på ærlighed, ydmyghed (Janteloven) og tillid. Jeg kan også godt lide at arbejde struktureret, at møde til aftalt tid og udføre mit arbejde indenfor de aftalte rammer.

Vi øver os på evigheden

Fra den afrikanske kultur sætter jeg pris på forskellige ting, men det er snarere burundisk kultur, da der er forskellige kulturer i Afrika. Fx at stå for det, man tror på, og at være rummelig. I International Baptistkirke på Amager er vi fra forskellige nationaliteter og kulturer, men vi er sammen som en kristen menighed. Som søskende i Kristus øver vi os i at være sammen på trods af forskelligheder, da vi kommer til at leve sammen i evigheden.

Vi synger og danser i menigheden på afrikansk vis, men vi holder ikke gudstjeneste i tre timer!

I menighedslivet opfatter vi en gudstjeneste som en fest, hvor vi som troende samles for at takke og lovprise vores himmelske Far for hans nåde og de gaver, som vi får fra Ham hele livet igennem.

I menighedslivet er jeg både dansk og afrikaner, og det sætter sit præg på den måde, vi fejrer gudstjeneste på. Vi har en kombination af dansk og afrikansk menighedskultur: Vi synger og danser i menigheden på afrikansk vis, men vi holder ikke gudstjeneste i tre timer! Vi synger danske salmer og spiser fx både afrikansk og dansk mad ved vores Agape-måltider.

“Afrikansk kirke på dansk”

Kom med til gudstjeneste hos Gilbert Rukundo og den Internationale Baptistkirke på Amager i 2012.

Relateret

• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”
• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende

Find flere

Nudansk, det ord har fyldt meget i mit liv de seneste år.

Det nye Testamente på nudansk.

Det smager så nøgternt, kedeligt.

Kan et evangelium, et grænsespringende budskab fra skabelsens Herre formidles på nudansk?

Nudansk: betyder det dagligdansk, hverdagsdansk, børnedansk?

Har begrebet noget at gøre med lixtal?

Tænk der var faktisk engang i en ikke særlig fjern fortid, hvor man ikke anså det for væsentligt, at den brede befolkning forstod, hvad der stod i Bibelen.

De var afhængige af, at de gejstlige skulle udlægge teksten for dem.

Det blev ligesom mere rigtigt, mere åndeligt, hvis menigheden blev holdt i uvished, og de lærde i passende doser kunne formidle Herrens tale til den undrende hob.

Poesi opstår når ordene er sat sammen, rigtigt

Sådan ser vi ikke på det mere.

Evangeliet skal ud til hele folket, på nudansk.

Problemet er, om det poetiske niveau kan holdes?

Poesi skaber sprækker

Poesi opstår når ordene er sat sammen, rigtigt. Når ordene er sat sammen, så de åbner fantasien og rækker ud over det konkret skrevne ord. Poesi skaber sprækker i forsvaret, i det fasttømrede verdensbillede. Poesi ryster og henrykker. Digterpræsten Jacob Knudsen skriver, at ”den stryger duggen af sjælens rude”.  

Det nye Testamente er et poetisk værk i sig selv med breve, lovsange, hymner og evangelier. I evangelierne fortæller Jesus om Guds rige i kraftfulde poetiske billeder. Og han bruger fyndige og finurlige billeder i sit sprog:

Den, der ikke tager sit kors op og er parat til at gå i døden med mig, han kan ikke være min tilhænger. Lukas 14:27. “Den af jer, der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten.” Johannes 8:7b

Dramaet

I Det nye Testamente besynges Kristus som Guds søn, som vor frelser og menneskebror. Kan en nyoversættelse udskrive de poetiske tekster på ny, så fortællingen om Kristus – dramaet om Skaberens store offer – kan leve videre og stå klart, også for kommende generationer af bibellæsere? Ja, selvfølgelig. Vi kan ikke tillade os at lade det levende ord stivne i det hylster, som en oversættelse er. Den løbende sproglige bearbejdelse er en simpel pligt, en skøn pligt.

Han har revet os ud af mørket

Det nye Testamente er ikke en hygge bog, der klapper læseren på hovedet og opfordrer ham til at lade stå til. Skriften er fyldt med drama, og det er flere gange klart, at der finder en kamp sted. Skaberen kæmper for sine børn og er optaget af at redde sjæle. Det er liv og død, det drejer sig om:

I skal være glade og sige tak til jeres far. Han har sat jer i stand til at få del i det lys, som han har lovet dem, der tror på ham. 13 Han har revet os ud af mørket og ført os til sin søns kongerige. Sønnen har købt os fri og sørget for, at vi får tilgivelse for det, vi har gjort forkert. Kolosenserhymnen 1:12-14

Skriften er fyldt med drama, og det er flere gange klart, at der finder en kamp sted

Kampmotivet er klart. Dramaet understøttes af sproget: ”Han har revet os ud af mørket”. Og billedet af de kristnes far, som ledsager og beskytter på vej til sønnens rige, viser sig på nethinden og varmer hjertet. Den svenske filminstruktør Ingmar Bergman sagde: ”Al kunst bliver til i modtagerens hjerte. Og når den ikke dit hjerte, så findes den ikke”.

Vi ser den usynlige Guds billede,
når vi ser hans søn,
der blev født som den første,
før alt andet blev skabt. Kolosenserhymnen 1:15

Hjertet kan falde til ro. Jeg kan se Skaberens hånd; men denne kamp, dette drama, er det noget, jeg skal frygte? Kan jeg blive ramt af det, hvis jeg kommer til at stå i vejen? Nej, siger Herren:

19 Hele Guds fylde
skulle bo i ham,
20 og gennem ham
skulle verden forsones med Gud.
Da Jesus døde på korset,
stiftede Gud fred
på jorden og i himlen. Kolosenserhymnen 1:19-20

Hjertet kan falde til ro

Ordet slår fra sig

Det skal stå klokkeklart for læseren af Det nye Testamente, at det ikke er ham eller hende, der skal ud og slås med de onde kræfter. Dog er det ikke udelukket, at læseren ind imellem skal slås med sig selv. Og at han i Skriften ofte vil føle sig modsagt eller anfægtet:

Han er en sten, der vil få dem til at snuble,
en klippe, de vil falde over. 1. Petersbrev 2:8

Lethed og tyngde

Der er i sagens natur tale om komplekse tekster, som kan læses igen og igen, og som kun gradvist udfolder sig for læseren. De mange lag af betydning, der er i grundteksterne, er svære at få med i en oversættelse. En oversættelse kan risikere enten at blive kringlet og uforståelig eller simplificeret og alt for kedelig og entydig:

De lidelser, vi har så mange af nu, vil føles lette i forhold til tyngden i det evige liv.2. Kor. 4:17

Har vi som oversættere fået det med, som Skriften gerne vil fortælle os? Paulus prøver at få korintherne til at sætte deres nuværende liv i det rette perspektiv. Vi skal have kalibreret vores vægt. Dobbeltheden i ordparret let/tung er bevidst benyttet for at få denne mening frem i en vanskelig tekst.

Enkelhed

Nogle af de gamle tekster er poetiske i deres rørende, næsten barnlige enkelhed:

Solen skinner på sin særlige måde, det gør månen også, og så er der stjernerne. Hver stjerne har sit eget skær, der skiller den ud fra de andre. 1. Kor. 15:41

Hvor svært kan det være? Enhver nyoversættelse af Bibelen, enhver forkyndelse af Guds ord har kun et mål, nemlig at skabe kanaler mellem Skaberen og hans elskede børn. Det er modtageren af teksten, der har rettighederne til fortolkning, men under selve læsningen hjælpes læseren umærkeligt af Skriftens egne ord om, at ” bogstaverne slår ihjel, men ånden skaber liv” 2. Kor. 3:6b.  

Enhver nyoversættelse af Bibelen, enhver forkyndelse af Guds ord har kun et mål, nemlig at skabe kanaler mellem Skaberen og hans elskede børn

Hvad Gud rummer

Det poetiske sprog ryster og henrykker og fører et menneske frem og tilbage i tid. Håbet er, at ordet som ”var hos Gud før alting blev skabt” Johs. 1:2, vil trænge igennem vores rigide 2020 panser af ”før-Corona” tilstræbt positivisme og overbevisning om egen betydning og hjælpe os til klarhed over, hvem Skaberen er:

Jeg knæler for Gud, den far, der gør, at vi forstår, hvad slægtskab betyder både i himlen og på jorden. Jeg beder om, at han i sin guddommelige rigdom må give jer en indre styrke gennem Helligånden, at Kristus må være i jeres hjerter, fordi I tror på ham, at I slår rod og bliver fast forankret i kærligheden. Jeg beder om, at I sammen med alle andre kristne må blive i stand til at forstå omfanget af alt det, Gud har skabt; hvor bredt og hvor langt, hvor højt og hvor dybt det er. Jeg beder om, at I må få indsigt i, at Kristus’ kærlighed langt overstiger det, vi kan forstå, så I bliver fyldt med alt det, Gud rummer. Efeserbrevet 3:14-19

Bibelcitaterne er fra Bibelen 2020

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 30. mar. 2023 - Hvordan taler du?

Find flere

Det tredje af fire regionale møder i BaptistKirken blev afholdt torsdag den 5. marts i Ringe på Fyn med en migrantmenighed, Lai Baptist Church (LBC), som vært – i deres nye kirke. Fællesspisningen bar præg af det; ris, nudler, oksekød og grøntsager, og lidt over 40 deltog – halvdelen var fra værtsmenigheden.

Derudover deltog Brande, Give, Oure, Matu’erne fra Svendborg, Chin Baptist Church fra Ringe og Odense baptistmenighed.

For første gang deltog to repræsentanter; John og Peter, fra Myanmar Christian Fellowship, et nationalt fællesskab, som søger optagelse i BaptistKirken til sommer.

To sproggrupper

Som ved de andre regionale møder var hovedpunkterne dels Fælleserklæringen og hvordan den føres ud i livet ude i menighederne, og dels sammenhængskraften i BaptistKirken – hvad skal der til, for at fællesskabet bliver stærkere? Oplæggene er der skrevet om i artiklerne ‘Hvad binder os sammen som baptister?‘ og ‘Ideerne skal være helt nede på jorden‘. Odense kan bryste sig af at være den menighed, der er kommet med flest input til idékataloget, som skal gøre Fælleserklæringen levende. Se kataloget her.

Det, der var nyt i Ringe, var netop deltagelse af mange burmesere og derfor blev samtalen delt op i sproggrupper. Fælles for mange af de ideer, der kom på bordet, var fællesspisning – enten udelukkende af social karakter eller efterfulgt af en aktivitet.

Børn og unge

Der var fokus på afsnittet i Fælleserklæringen om børn og unge. Erland Grarup fra Brande fortalte om deres café-gudstjenester, hvor der er tid til at samtale rundt om bordene og samtalen fortsætter under den efterfølgende frokost. Dem form er særligt unge familier glade for.

Henrik Krak Søndergaard, præst i Odense, indrømmede, at de ikke er gode til at tale med de unge om troen. ”De unge har i en undersøgelse selv oplyst, at de gerne vil have nogle små puf fra de ældre”.
Ngun fra LBC fortalte, at de har to fredagsgudstjenester om måneden. Det er godt, hvis man er forhindret om søndagen. Alle har en opgave i kirken – også de helt unge, f.eks. med at byde velkommen i døren.

Der blev også nævnt fælles børnelejre, og regionale fællesskaber omkring gudstjeneste og fælles menighedsrådsmøder.

Cung fra LBC i Ringe fortæller, at de ikke har så mange aktiviteter, som rækker ud fra kirken. Men de har grillaftener om sommeren, hvor de unge inviterer efterskolevenner med.

Sammenhængskraft

Formand Per Beck spurgte, om BaptistKirken kan organisere sig på en måde, der styrker sammenhængskraften.

En deltager fra Give erklærede, at ”nedlæggelsen af missionskomitéen har været med til at aflive sammenhængskraften. Vi lærte folk fra andre menigheder at kende i missionskomitéen.”

Per spurgte igen: ”Hvorfor kan Landskonference 2, (LK2 – en lørdag i november) ikke løse det samme behov?”

Hertil svarede Karin Hansen fra Oure, at det måske skyldtes, at man er sammen så kort tid (typisk seks timer) på LK2. Missionskomitéens møder var med overnatning på en af efterskolerne.
Torsten Wendel-Hansen fra Odense beklagede bl.a. det manglende sammenhold mellem baptistkirkernes præster. Sammenholdet mellem præsterne er en del af sammenhængskraften.
Han konkluderede også: ”Vi er gode til international mission, men vi skal blive bedre til mission i Danmark.”

Migrantmenighederne talte med én stemme, da de erklærede, at hvis der skal være bedre sammenhængskraft i BaptistKirken, skal de unge gå forrest.

Læs også om det sidste regionale møde i artiklen “I kan nå familier gennem spejderne“.

Relateret

• 24. aug. 2025 - Hånd, hjerte og hoved
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 26. dec. 2023 - Aktive lemmer i Lyngby
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 02. apr. 2023 - Chinmenighederne holder fast i påskens traditioner

Find flere

”Hvis menigheden lukkede i morgen, var der så nogen i lokalsamfundet, der ville savne den?”
Sådan blev vi spurgt, da Baptistkirken i Odense i 2016 drøftede en ny vision for menigheden. Vi tror, vi i dag kan svare: ”Ja”, for vi har nu mange tilbud til mennesker i Odense. Vi er kendt i byen blandt dem, der har sociale aktiviteter. Foreningen Klosterbakken danner ramme om mange af aktiviteterne.

Caféer

Café Klosterbakken har åbent mandag-fredag kl. 14-17 og søndag kl. 9.30-12.30. Her kommer både stamgæster og nogle, der lige kommer forbi. Også menigheden bruger caféen. Nogle af caféens medarbejdere har hjulpet til i årevis uden anden tilknytning til menigheden. Der er et hold af kagebagere. De seneste år har vi oplevet, at nogle af caféens gæster og medarbejdere er blevet medlemmer af menigheden. Et nyt initiativ med en månedlig fællesspisning torsdag aften har været en succes. Et måltid mad til 25 kr. er populært.

Lær dansk.

TorsdagsCaféen er et tilbud om ‘lær dansk’ og praktisk hjælp vedrørende integration. En stor gruppe flygtninge fra Eritrea har behov for hjælp med fx familiesammenføring, jobsøgning, pas, visum og tolkning af breve fra det offentlige. To arbejder med de sager, og to arbejder med ’lær dansk’. Den ene uden tilknytning til menigheden.

Samarbejde med kommunen

Turen går til legoland.

Hvert år sender vi en busfuld børn, der ikke kommer på ferie, til Legoland. Ved hjemkomsten serveres aftensmad. Kommunens sagsbehandlere og andre, der arbejder blandt udsatte medborgere i byen, visiterer deltagerne. En samarbejdsaftale med KIT sikrer økonomien.
Hjælpepakker er et nyt initiativ. Vi vil uddele hjælpepakker til udsatte familier. Vi har præsenteret projektet for nogle af kommunens sagsbehandlere. Den første pakke blev leveret kort før jul til en syrisk flygtningefamilie med ni børn. Der var varer for 1.000 kr. Familien manglede bl.a. helt basale ting som sæbe, tandbørster og shampoo. Fattigdommen findes omkring os, og den vokser.

Kommunens Modtagenetværk er et forum bestående af foreninger og kommunalt ansatte, der arbejder med integration. Vi er en aktiv del af netværket. Det har gjort os kendt i kommunen. TorsdagsCaféen er med i kommunens folder over ‘lær dansk’ tilbud og i ‘Paletten’, kommunens oversigt over sociale tilbud.
Onsdags Træf hver anden onsdag samler mange mennesker til socialt samvær. Et spændende foredrag og et ord fra Bibelen samt en årlig udflugt. Det arbejde er støttet økonomisk af kommunen.

Vi vil uddele hjælpepakker til udsatte familier.

Sommerfest og Alpha-kursus

Den årlige sommerfest er en dag, hvor vi inviterer alle ind i kirken til loppemarked, koncerter, børneaktiviteter, frokost og aftensmad. Dagens overskud – omkring 8.000 kr. – går til det sociale arbejde.

Alphakurset samlede i 2018 op til 38 deltagere hver onsdag i 13 uger samt en lørdag. Vi oplevede et fantastisk fællesskab. Flere deltagere, som aldrig havde været i kirken før, ønsker at komme til cellegruppemøder.

Aktive i og udenfor menigheden

Det sociale vender også indad i menigheden. Besøgsgruppen besøger menighedens gamle. Menighedens præst Henrik Søndergaard besøger medlemmerne på mærkedage og ved sygdom. Han har også mange samtaler på kontoret både med medlemmer og andre.

Nogle af menighedens medlemmer er også engageret i aktiviteter udenfor menigheden fx biavlerforening, sportsforening, beboerforening og som besøgsven. De samme er meget aktive i menigheden, så det opleves ikke som om, menigheden mister ressourcer af den grund.

Relateret

• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 26. jul. 2023 - Familie og fællesskab fylder hverdagen
• 16. maj. 2023 - ”Brave Chin Mentor” – Jesse hjælper unge i gang med uddannelse

Find flere

Søren P. Grarup

• baptistpræst
• salmedigter
• medvirkede ved udgivelsen af Baptisternes Salmebog, 1989.

Det danske sprog er i virkeligheden mange forskellige sprog, som hvert især kan udtrykke noget ganske særligt. Læg fx en lovtekst ved siden af et kærestebrev og sammenlign sproget. Eller prøv at skrive et kærestebrev i medicinsk fagsprog – ikke godt!

Et af de danske sprog er det poetiske sprog. Slår man ordet poesi op i en ordbog, får man at vide, at sproget er følelsesladet, blomstrende og stemningsfuldt. Men det er meget mere end det. Ordet poesi kommer af der græske ord poiein, der betyder at gøre, at skabe. Da dette særlige sprog skulle have et navn, blev det altså opfattet som skabende – det gjorde noget ved nogen.

Forskellige udtryksmidler i stramme former

Umiddelbart forbindes poesiens sprog med rim. Det kan være enderim: ‘Pris Gud, fra hvem al nåden kom, pris Herren i hans helligdom’[1] eller bogstavrim: ‘Vov at være hvad du i Kristus er’[2] eller meningsrim, hvor det samme indhold gentages med andre ord: ‘Min sjæl, Pris Herren,/ alt i mig skal prise hans hellige navn’[3].

Poesi er ordmusik.

Poesien benytter sig ofte af billeder eller lignelser. Det kan være hele teksten, der maler et billede – fx salmen ‘Den yndigste rose er funden’[4], eller enkelte ord, der i sammenhængen får ny betydning: ‘Tænd nu kærlighedens bål’[5].

Gentagelsen er et af poesiens ofte benyttede virkemidler. Et omkvæd i en sang eller et ord, der går igen i teksten for at bore dybere i emnet eller svinge sig højere i glæden: Se fx salmerne ‘Krist stod op af døde’ og ‘Herren Krist opstod i dag’[6].

Det poetiske sprog er rytmisk – enten med versefod eller en underliggende puls – ofte begge dele. Men også rim og gentagelser giver en rytme. Poesien er altså beslægtet med musik, og derfor er det naturligt at synge poesi på melodi. Poesi er ordmusik.

Poesiens sprog er beslægtet med andre sprog

Poesien i de bibelske salmer er kendetegnet ved meningsrim. Analyserer man bønner i en bønnebog eller frit formulerede bønner, finder man ofte den samme opbygning som en spontan udtryksmåde. Det poetiske sprog er beslægtet med bønnens sprog. Og de fleste salmer er faktisk bønner.

I poesiens billeder gemmer sig ofte den samme underfundighed, som kendes fra humorens sprog.

I poesiens billeder gemmer sig ofte den samme underfundighed, som kendes fra humorens sprog. Både i bønnen og i humoren ligger den egentlige pointe ofte dybere, højere eller ved siden af det, der direkte siges. Således også i poesiens sprog. Det sprog kan tale om ting, der ikke kan tales om med almindelige snakkeord eller videnskabelige, eksakte gloser. Der tales mellem linjerne, i pauser og kommaer. Hvis man gør det i en almindelig samtale eller et foredrag, er man ude på at føre tilhøreren bag lyset. Men poesien bruger dette ‘kneb’ for at føre os til lyset – til den mening, der ikke kan siges direkte, fx når vi taler om Gud.

Mere end følelsesladet og stemningsfuldt

Poesiens sprog er kreativt, skabende – det gør noget både ved den, der taler, skriver eller synger det, og ved den, der hører det. Det kan åbne for perspektiver, vi ikke umiddelbart ser. Det kan udtrykke det, der ligger gemt dybt i et hjerte, og som ikke i daglig snak kan finde ord, der kan give indsigt, som vor tanke ellers er blind for – også for den, der formulerer det poetiske sprog, så poeten må undre sig: ‘Hvor vidste jeg det fra?’ Sådan bliver det poetiske sprog et erkendelsessprog.

Det kan udtrykke tro mere troværdigt end mange trosbekendelser. Det kan udtrykke håb hinsides drømme og ønsker. Det kan udtrykke kærlighed dybere, højere og mere ægte end roser og guldringe. Det kan sætte ord på den dybe sorg og den høje glæde. Det kan skabe et kighul ind til Guds evighed, som ellers er utilgængelig for vor tanke. – Det skaber nyt i os.

Læs mere om Sørens salmer og andre skriverier.

[1]    Baptisternes Salmebog (BS), nr. 1

[2]   BS nr. 527

[3]    Salmernes Bog kap. 103, vers 1

[4]    BS nr. 135

[5]    BS nr. 540

[6]    BS nr. 205 og nr. 206

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 30. mar. 2023 - Hvordan taler du?

Find flere

Det sprog, vi bruger på nettet, er en variant af det sprog, vi bruger, når vi taler med hinanden ansigt til ansigt. En samtale er mere end det, der siges. Det er i lige så høj grad det, der ikke siges. Det er gestik, intonation, ansigtsudtryk og pauser mellem ord og sætninger. Et glimt i øjet eller et smil kan ændre en spydig kommentar til en ironisk bemærkning, man sammen kan grine af. Et åbent kropssprog indikerer, at du interesserer dig for den, du taler med. Et nik opmuntrer din samtalepartner til at deltage i samtalen, og dine pauser og intonation hjælper din samtalepartner til at afkode, hvornår du forventer særlig opmærksomhed mod det, du siger.

På nettet mister vi muligheden for at afkode situationen, stemningen og hinandens følelser. Det bliver et ‘rum’ vi kan træde ind i og ud af efter vores egne behov, og det kan medføre flere misforståelser og konfrontationer, der ellers kunne være undgået.

Den hårde tone accepteres på en anden måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm, vi kan gemme os bag.

Et rum med plads til forskellighed

På nettet nedbrydes barrierer, og man deltager og tilkendegiver personlige holdninger i andre og flere sammenhænge, end man ellers ville. I og med, at vi ikke kan se hinanden, har vi behov for at markere, når vi synes, at noget er særligt vigtigt, og at andre skal lytte. Derfor råber vi med STORE bogstaver og fylder ud med udråbstegn og punktummer – og gerne mange af dem – for at markere de funktioner, vi mangler fra det talte sprog.

Fordi vi ikke kan se hinanden, opstår der et behov for at sikre sig, at ens intentioner træder tydeligt frem. Tonen bliver grovere, mere direkte og fyldt med udråbs-markører. I forsøg på at deltage og interagere med andre får man måske sagt noget, man ikke mener. Og så får man tilbage fra samme skuffe. Den hårde tone accepteres på en anden måde på nettet, fordi vi hver især har en skærm, vi kan gemme os bag.

Udtryk forbeholdt nettet

Et andet særtræk for sproget på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv. Hashtagget (#) dominerer de sociale medier og er et fælles værktøj til at kategorisere dét, der bliver skrevet på nettet. Det er stikord, der ikke fungerer i samtalen eller i skriftsproget, men det er en helt afgørende faktor for, hvordan vi iscenesætter os selv og hinanden på de sociale medier.

Et andet særtræk for sproget på nettet er den iscenesættelse, der i høj grad finder sted på de sociale medier: #morgenfrisk #spinatjuice #løbetur #elskermitliv.

Omkring årtusindskiftet kom de små emojis frem, men de vandt først rigtigt indpas med smartphone-bølgen. Emojis er små humørikoner, der rummer alt fra pandaer til sushi og hjerter og følelser som glæde, skuffelse osv. De er på mange måder et sprog i sig selv, og de hjælper os til at udtrykke det, vi mangler, når vi skriver på nettet. Sommetider kan enkelte emojis sågar udtrykke hele pointer og samtaler, og ord bliver overflødige. De har stor betydning for, hvordan man fortolker det, der bliver sagt.

Forskere har udtrykt bekymring for, at de små ikoner kommer til at overtage det skrevne sprog, og nogle vil endda sige, at det danske skriftsprog er i forfald. Så langt behøver man imidlertid ikke nødvendigvis at gå. Emojis har ikke så mange facetter som skriftsproget og vil ikke kunne erstatte ansigtsudtryk, kropssprog osv.

Maria de Melo Lundegaard

• 25 år
• stud.mag. i dansk på Københavns Universitet med fokus på sprog og sprogbrug
• studiejob: sprog og kommunikation i revisionsbranchen

De digitale kommunikationsformer fylder mere og mere, og vores sprog udvikler sig i takt med det. En god regel, når man gebærder sig på nettet, er: Hvad du ikke ville sige til et andet menneske i det fysiske rum, skal du heller ikke skrive på nettet!

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 30. mar. 2023 - Hvordan taler du?

Find flere

Det ses i boligindretningen som plakater eller som billeder til væggen, som print på blomstervaser og på tøj, i det offentlige rum, som wallstickers osv. Nogle gange er det bare for meget, men de giver som regel noget at tænke over, og der er også flere gange dobbelte betydninger af statements.

EVERY DAY MAY NOT BE GOOD,
BUT THERE IS SOMETHING GOOD IN EVERY DAY![1]

Ja, sådan er livet, tænkte jeg, da jeg så denne tekst! Ikke alle dage er lige gode, men der er noget godt i alle dage! Det giver os også alle sammen et ansvar – jeg kan være med til at gøre din dag god, og omvendt kan du også bidrage med noget positivt til min dag. Lad os øve os i at give et smil, møde dagen med positivt sind, tage del i andres liv og situation, lægge mærke til alle de små ting omkring os…!

Hvad kan vi gøre …

Her på vej til sommerstævne på Efterskolen Lindenborg glæder jeg mig til nogle dejlige dage med spændende indhold sammen med ’hele familien’ fra Baptistkirken og Missionsforbundet. Lad os gøre vores til, at det bliver en samling af gode dage for os allesammen – store som små! Ikke alt er målrettet netop til mig, men hvis jeg med positiv indstilling kan bidrage til andres gode oplevelser, får vi nok alle sammen en fantastisk uge!

Og endnu ét …

Endnu et statement til eftertanke er teksten på det rustne flag blandt havekrukkerne: ’Imagine, if earth is Paradise and we are unaware of it![2]. Tænk efter en gang – og nyd dagen, livet og hinanden!

[1] ‘Ikke alle dage er lige gode, men der er noget godt i alle dage!’
[2] ‘Tænk, hvis jorden er paradis, og vi slet ikke lægger mærke til det…!’

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 30. mar. 2023 - Hvordan taler du?

Find flere