Den første forkyndelse i Danmark inspireret af ’metodisme’ stammer fra 1850’erne. Hjemvendte danskere aflagde vidnesbyrd og prædikede i private hjem og i kredse, som var en del af tidens såkaldte gudelige vækkelse. Efter 1859 fulgte en række menighedsdannelser over hele landet, og i 1865 fik Metodistkirken status som ‘Anerkendt Trossamfund’.

Et øgenavn

Bevægelsen opstod i England i 1700-tallet og den fik øgenavnet: ‘Metodister’. Bevægelsens leder, John Wesley, tog smædenavnet til sig. Han indså, at modstanderne – uden at vide det – havde genoplivet den oprindelige betegnelse for de kristne: ’Metodist’ er et græsk ord, met-hodos, der betyder ‘planmæssig fremgangsmåde efter en given vej’. I Apostlenes Gerninger benyttes betegnelsen, ‘dem, der fulgte Vejen,’ i naturlig fortsættelse af Jesus´ sprogbrug: ‘Følg mig!’[1] og ‘Jeg er Vejen!’[2]

Tjeneste for næsten

Metodistkirken var altså fra starten kendt for at lægge vægt på disciplin og orden i bøns- og gudstjenesteliv. ’Metodisme’ er udtryk for et meget personligt forhold mellem det enkelte menneske og Gud, og det er samtidig et bud om at følge i Jesus’ fodspor i tjeneste for næsten. Et menneske, der tilstræber at praktisere kristen livsstil og leve helligt ifølge Bibelen, må nødvendigvis engagere sig i de udfordringer, som hører verden til. Individuel hellighed kan ikke trives isoleret fra medmennesket, for nerven i hellighed er netop relationen til Gud og relationen til medmennesket og verden. Kristentro er altid et dybt personligt anliggende, men kan aldrig være en privatsag. Wesley gentog ofte, at kristendommen er en social religion. Metodistkirken blev derfor fra starten stærkt engageret i samfundsproblemer som slaveriets ophævelse, kvinders og sortes rettigheder og undervisning af børn og unge fra alle samfundslag.

Kristentro er altid et dybt personligt anliggende, men kan aldrig være en privatsag.

Økumenisk arbejde prioriteres højt

Enhver kristen er forpligtet til at fremme kirkens enhed på alle niveauer. Kirkens opsplitning i mange kirker vidner om, at de adskillende og ødelæggende kræfter også har fundet vej ind i de kristnes rækker. Metodister er engagerede i al form for økumenisk virksomhed, og den klare tilslutning betyder, at mange metodistmenigheder og hele kirker er indgået i kirkesammenslutninger verden over. Man har valgt at ofre metodistkirken som organisation for at nå et økumenisk resultat til vidnesbyrd for verden. Metodismen som teologisk retning og bevægelse kan derfor udmærket leve og vokse under andet navn og anden struktur. Det gælder fx i Sverige, hvor metodistkirken siden 2011 har været en del af det nye kirkesamfund, Equmeniakyrkan. Også i Danmark har den holdning fået et umiddelbart udtryk gennem samarbejdsaftalen: ‘En tro – en dåb – en nåde’, som blev indgået mellem Folkekirken og Metodistkirken i 2018.

Enhver kristen er forpligtet til at fremme kirkens enhed på alle niveauer.

I Danmark

Metodistkirken i Danmark består af 11 lokale menigheder med ca. 2000 medlemmer. Børne- og ungdomsarbejdet omfatter 900 medlemmer spredt over forskellige aktiviteter fx spejderarbejde, ungdomsklubber, gospelkor og legestuer. Metodistkirkens Sociale Arbejde omfatter børneinstitutioner, et ungdomskollegium, en café, et herberg og bespisning af hjemløse.

Derudover har kirken idrætsefterskolen Lægården, ungdomsboliger og et plejehjem tilknyttet. Metodistkirken har tillige altid støttet forskelligt missionsarbejde udenfor landets grænser. I de senere år har engagementet samlet sig om Congo og Baltikum.

[1]  Lukas-evangeliet kap. 5, vers 27

[2]  Johannes-evangeliet kap. 14, vers 5-6

Relateret

• 25. feb. 2020 - Det Danske Missionsforbund
• 03. jul. 2019 - BBU og MBU overvejer at slå sig sammen
• 03. jul. 2019 - Børn og unge hører til i menigheden

Find flere

Topbilledet viser Missionsforbundets ledelse, forbundsrådet, sommeren 2019

Missionsforbundet er en evangelisk frikirke, der opstod i 1888. Den blev født ud af en vækkelse, hvor en række nye menigheder blev til. Disse menigheder dannede i 1888 et forbund med det formål at arbejde sammen i mission. Forbundet har i dag 17 menigheder og knap 2000 voksne medlemmer i Danmark. Internationalt er Missionsforbundet med i IFFEC, International Federation of Free Evangelical Churches.

Guds børns enhed og synderes frelse

Missionsforbundets pionér var den svensk-amerikanske evangelist Frederik Franson, der som teenager immigrerede fra Sverige til USA. På møder med evangelisten Moody gav Franson sit liv til Kristus, og snart følte han sig kaldet til at afholde store kampagner i stil med Moodys. Inden længe ledte Gud ham tilbage til rødderne, til hjemlandet Sverige, hvor der opstod store vækkelser overalt, hvor Franson kom. Ud af disse vækkelser dannedes Det Svenske Missionsforbund. Det samme skete i Norge.

I Danmark holdt Franson store vækkelsesmøder i København og rundt omkring på Sjælland. Hans tid i Danmark blev dog kort, da han blev fængslet og udvist af landet, dømt for kvaksalveri på grund af hans forbøn for syge. Men han nåede at sætte sig nogle dybe spor. Hans forkyndelse handlede om menneskers frelse, Jesus’ snare genkomst og kaldet til mission. For at opfylde missionsbefalingen så han behovet for samarbejde med alle kristne. Derfor blev Missionsforbundet født med mottoet: ’Guds børns enhed og synderes frelse’.

Livet over læren

En anden formulering, der har kendetegnet Missionsforbundet, er ‘livet over læren’. Missionsforbundet opstod ud af en vækkelse, hvor det afgørende var forkyndelsen af evangeliet til frelse og omvendelse. Det var ikke bestemte læresætninger, der formede Missionsforbundet. Vægten blev lagt på livet med Kristus, et liv i omvendelse og helliggørelse.

På trods af det har Missionsforbundet naturligvis nogle læremæssige grundholdninger. Et par skrifter har defineret, hvad vi grundlæggende står for: ’Synodeudtalelsen’ fra 1967 og ‘Tro Til Tiden’, der udkom i 2013. I det sidstnævnte er ovenstående sætning omformuleret til ‘Livet før læren’. Først må mennesker opleve livet i Kristus. Derefter må de lære at leve som kristne.

Først må mennesker opleve livet i Kristus. Derefter må de lære at leve som kristne.

Fokus på livet i Kristus skaber rum for tanken om ‘Guds børns enhed’, der altid har kendetegnet Missionsforbundet. Vigtigere end at være enige i alle teologiske standpunkter er det, at se livet i Kristus hos hinanden, og på den baggrund begive sig ud på en fælles vandring. Vi lægger vægt på enighed i det væsentlige og plads til divergerende holdninger i det mindre væsentlige. Skal der alligevel siges noget om Missionsforbundets grundholdninger, er det et bibelsyn, der kan betegnes som værende teologisk konservativt; et menighedssyn, hvor mennesker optages på troens bekendelse alene, og et sakramentsyn, der skaber rum for, at mennesker med forskellige holdninger kan danne menighed sammen med det formål at fremme Guds mission i verden.

Vision 2022

Mission har altid haft sin centrale plads i kirkesamfundet. I Danmark kommer det i disse år til udtryk gennem ‘Vision 2022, Menigheder som lever og vokser’. Dette er er en satsning på discipelskab, menighedsudvikling, dannelse af nye trosfællesskaber og nye menigheder, socialt engagement og netværk mellem menighederne. Der er et mål om at påbegynde fem nye menighedsplantninger inden 2022.

Gudstjeneste i en romalandsby i Rumænien.

International mission

Missionsforbundets internationale mission foregår i Thailand, Myanmar, Ghana, Rumænien og Grønland. Arbejdet udfolder sig bl.a. i fængsler, i flygtningelejr, på bibelskole, på børnehjem, i roma-landsbyer, blandt kriseramte kvinder og i menigheder og menighedsplantninger.
Vil du vide mere om Missionsforbundet, så besøg en af vores menigheder eller se http://www.missionsforbundet.dk.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre

Find flere

Billedtekst: I Rønne på Bornholm er der allerede et tæt samarbejde mellem Missionsforbundet, Baptistkirken og Pinsekirken omkring børne- og ungdomsarbejdet. Her er et billede fra Max-dagen, som hver sensommer samler ca. 1000 børn og deres forældre i centrum af Rønne.

Nyheden blev lækket på BaptistKirkens Lederkonference i april. Rasmus Mortensen fra Bethelkirken, som også sidder i BBUs ledelse, sagde det nærmest i en bisætning. Men den bestyrtede reaktion udeblev. Det virkede nærmest som om, folk tog det meget naturligt, hvis de helt havde fattet, hvad det var Rasmus sagde, for det blev ikke uddybet.

Der er netop sendt et dokument ud til BBUs medlemmer og foreninger, som skal drøftes på årsmødet tirsdag d. 23. juni i Lindenborg.  Heraf fremgår det, at de to ledelser ikke forestiller sig, at det vil få omvæltende betydning for lokalforeningerne.

Bliv i jeres lokalkirke

”Det er klart vores tanke, at lokalforeningerne fortsætter med at være lokalt forankret i den lokale menighed. Beslutningen skal derfor heller ikke opfattes som et pres på ”voksen”-kirkerne. Vi ser stor værdi i at være en del af kirken, og det er på ingen måde tankerne med denne sammenlægning, at B&U-arbejdet skal isolere sig fra voksen-kirken, tværtimod,” står der i oplægget, som er underskrevet af de to formænd, Rasmus Højmark fra BBU og Daniel Lundgaard fra MBU.

De gør det klart, at forslaget er et resultat at flere års samarbejde, dels omkring sommerstævnet, men også omkring ledertræning. De to ungdomsorganisationer rummer store forskelle, men i sidste ende er de enige om, hvad de vil: skabe de bedste forhold for børn og unge til at møde Gud og sammen med andre udvikle deres tro.

Vi vil ”lade vores fælles tro være fundamentet for at respektere vores forskelligheder. Vi ønsker at se os selv som en del af Guds store familie, på tværs af kirkeskel og menneskeskabte strukturer,” står der videre.

Mere landsdækkende

Kort over lokalforeninger. BBUs er blå og MBUs er røde prikker

Dokumentet peger på fordele som en bredere repræsentation rundt i landet. Det er ganske få steder, hvor der både er en missionsforbunds- og en baptistkirke i samme by. De to ungdomsforbund er stærke forskellige steder og dermed vil en ny organisation blive mere landsdækkende.

Samtidig taler det om besparelse af ressourcer for de ansatte, så de kan bruge mindre tid på administration og mere tid på at hjælpe i lokalforeningerne.

Teologisk råd

Begge formænd snakker allerede jævnligt omkring processen, muligheder og udfordringer ved en eventuel sammenlægning, ligesom de ansatte i sekretariaterne også mødes.

BBU og MBU har også søgt juridisk bistand og bistand i DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd.

Derudover henter de råd hos en række erfarne præster i begge kirkesamfund, som har været tilknyttet børne- og ungdomsorganisationerne. Tanken er at skabe et teologisk råd, der kan vejlede omkring teologiske spørgsmål. Tanken er at ”’medlemmerne’ med deres stærke teologiske fundament skal kunne hjælpe os igennem eventuelle teologiske diskussioner og dilemmaer – både nuværende og fremtidige – ved at vi lægger ungdomsorganisationerne fra to forskellige kirkesamfund sammen.”
Desuden har BaptistKirkens Teologisk Forum også stillet sig til rådighed. TF tæller to tidligere formænd for BBU, nemlig Christian Bylund og Bodil Højbak Møller.

BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund
24 lokalforeninger – 1049 medlemmer

Tre ansatte (Bo er på fuld tid, de andre på deltid):
Forretningsfører og foreningskonsulent Bo Lundgaard
Chin-konsulent Moses Lal Bawi Peng
Børne- og ungdomskonsulent Rasmus Elkjær Larsen

MBU, Missionsforbundets Børn og Unge
16 lokalforeninger – 567 medlemmer

To ansatte (sammenlagt er ansættelserne på 3/4 tid):
Simon Hollti, sekretariatsleder
Pia Daugaard, administrativ medarbejder

Besøg i Sverige

Planerne blev forelagt et ”topmøde” mellem Missionsforbundet og BaptistKirken i foråret. Nu forelægges det de to årsmøder, hvoraf det første er BBUs den 23. juli på Lindenborg.

I løbet af efteråret er der også planlagt en tur til Stockholm for at besøge Equmenia, der er en forholdsvis ny ungdomsorganisation, som er sammenbragt af ungdomsorganisationerne fra Missionsforbundet, Baptistkirken og Metodistkirken i Sverige.

Læs også et interview med BBUs formand Rasmus Højmark og et med BaptistKirkens formand Per Beck.

Relateret

• 22. jan. 2024 - Genstart2025 – med fokus på børn og unge
• 03. nov. 2021 - Hvor er de unge?
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os
• 13. jan. 2021 - Rasmus og Den Røde Tråd
• 27. nov. 2020 - Hvad er vitalt?

Find flere

Billedtekst: I Rønne på Bornholm er der allerede et tæt samarbejde mellem Missionsforbundet, Baptistkirken og Pinsekirken omkring børne- og ungdomsarbejdet. Her er et billede fra Max-dagen, som hver sensommer samler ca. 1000 børn og deres forældre i centrum af Rønne.

Per Beck blev orienteret om planerne for en eventuel sammenlægning mellem BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund) og MBU (Missionsforbundets Børn og Unge) på et fælles møde mellem lederne fra de to ungdomsorganisationer og de to kirkesamfund i foråret. Inden da var sløret dog løftet en lille smule ved en fortalelse på dette års lederkonference… Nu er et forklarende dokument fra BBU og MBU endelig blev offentliggjort. Per svarer på baptist.dk’s spørgsmål:

Hvad var din umiddelbare reaktion, da du hørte at MBU og BBU overvejer at lægge sig sammen?

”Min umiddelbare – og ikke gennemtænkte reaktion – var nogen forundring. Børne- og ungdomsarbejdet har vi altid betragtet som en væsentlig del af kirkesamfundets arbejde – er de nu på vej væk?”

Det kan smitte af

Hvad håber du kan blive effekten – på kort og langt sigt?

”I samarbejde og samtaler mellem Det danske Missionsforbund og Baptistkirken i Danmark er det fra begge sider erkendt, at samarbejdet er mellem to selvstændige kirkesamfund, og p.t. er der ikke stemning for at dette ændres.

Det er et meget vigtigt og fint signal, der sendes fra BBU og MBU, at foreningerne skal bevare tilknytningen til lokalmenigheden. Det er afgørende, at der er sammenhæng mellem ungdomsarbejde og menighed.

Vi har set og glædet os over en række praktiske samarbejdsområder for de to ungdomsorganisationer, og hvis en sammenlægning kan give nogle praktiske synergier, kan dette kun være en fordel.

Selvfølgelig kan en sammenslutning af BBU og MBU og styrkelse af samarbejdet ”smitte yderligere af” på kirkesamfundenes arbejde. Og hvordan det kirkelige landskab ser ud i næste generation, skal jeg ikke forsøge at forudsige.”

Er der noget, der bekymrer dig omkring disse planer?

”Det er vigtigt, at vi er bevidste om den kirkelige arv, vi bærer med os som baptister. Dét, vi har fundet ud af, styrker os som kirke, skal bæres med og udvikles i fremtiden, hvor der må findes måder, hvordan vi bedst formidler budskabet om Jesus Kristus som verdens frelser. Det er også en baptistisk arv.”

Læs også artiklen om BBUs og MBUs overvejelser om sammenlægning og et interview med BBUs formand Rasmus Højmark.

Relateret

• 22. jan. 2024 - Genstart2025 – med fokus på børn og unge
• 03. nov. 2021 - Hvor er de unge?
• 22. sep. 2021 - Der er brug for os
• 13. jan. 2021 - Rasmus og Den Røde Tråd
• 27. nov. 2020 - Hvad er vitalt?

Find flere