Lyt til artiklen:

Under juleferieoprydningen på redaktionens hylder dukkede en prøvekuvert med flere årgange af ”Flammen” op. ”Flammen” var medlemsblad for Danske Baptisters Drengespejderkorps’ kreds i Aalborg. I januar 1947 bringer den ene af bladets to redaktører, Jens Erik Tranholm, en nytårshilsen til drengespejderne. Det er en tankevækkende hilsen, der sætter vore dages bekymringer for verdens fremtid i historisk perspektiv og viser, at mission ikke behøver at handle om mange og store ord.

Nytårshilsen

”Saa gik 1946, det Aar, som vi alle havde sat saa store Forhaabninger til. Og naar vi nu ved Slutningen af Aaret gør op, opdager vi, at vi er blevet skuffede paa mange, mange Omraader.

Vi havde ventet, at Verden vilde falde helt til Ro efter den store Styrkeprøve, men det ulmer stadig overalt. I Kina, i Spanien, i Tyrkiet, i Grækenland og sidst, men ikke mindst i Palæstina. Vi havde ventet, at de store Statsmænd vilde skaffe os Fred, men indtil for ganske nylig, da en fremtrædende engelsk Statsmand udtalte, at man nu har faaet et Grundlag at udarbejde Freden paa, har Freden kun været en Vaabenstilstand.

Rundt omkring i Verden sulter der daglig mange Mennesker ihjel, og Nøden er næsten lige saa stor, som under Krigen. Mange Hjælpeorganisationer er oprettet, men den Hjælp, de giver, er foreløbig kun Draaber i havet. Du havde sikkert ogsaa ventet, at det vilde være blevet bedre herhjemme med alting, naar Krigen var forbi, men ogsaa her har 1946 skuffet. Rationeringerne er ikke blevet lempet synderligt, og et godt Sæt Tøj og en god Skjorte, er stadig sjældne Ting. En anden Ulempe, som 1946 har bragt, er Valutapuklen[1], som vi kommer til at føle det næste Aar ogsaa.

Er der da slet intet opmuntrende sket i 1946? Jo, men det overskygges desværre næsten helt af de mange Skuffelser. Der er blevet aabnet for Grænserne, til Dels da, saa vi kan igen rejse ud, om end i begrænset Omfang. Og vi har jo heller ikke, trods Mangel på Luksusvarer, sultet, som de har maattet i mange Lande. Og mange andre smaa opmuntrende Hændelser er passeret. Du har faaet den længe ventede Cykle, og har smagt den første Banan i mange Aar. Du har faaet de Julegaver, du ønskede dig, eller har opnaaet et godt Resultat i Skolen, eller faaet Løntillæg paa Arbejdspladsen. Jo, der er skam ogsaa Ting at glæde sig over.

Men har du i det svundne Aar faaet Fred med Gud og oplevet ham som din Frelser?

Men har du i det svundne Aar faaet Fred med Gud og oplevet ham som din Frelser? Har du det, saa har du i hvert fald en stor Begivenhed at glæde dig over. Alle de Bekymringer, som Verden giver, kan du gaa til Gud med og faa Hjælp til at bære. Og du har, midt i denne underlige og urolige Verden, faaet et fast Holdepunkt, der ikke glipper – hvad der saa end sker. Du har Fred i dit Hjerte, selv om den urolige Verden larmer omkring dig. Hvis ikke du har faaet dit Forhold til Gud bragt i Orden i det forløbne Aar, saa lad det være den første Ting, du bringer i Orden i 1947.”

Få det bragt i orden

Det var Jens Erik Tranholms opfordring til spejderne i 1947. Men det er også en opfordring, som vi hver især kan reflektere over i dag. Fulgte jeg den vej Gud opfordrede mig til at følge i 2024? Har jeg tænkt mig at gøre det i 2025? Kan jeg være lige så direkte og ærlig i min mission som spejderførerne var det i Aalborg i 1947?  Eller lader jeg verdens begivenheder være en undskyldning for ikke at handle?

I 2025 udkommer webmediet baptist.dk fortsat med stort og småt om livet i BaptistKirken. Vi tømmer postkassen webredaktion@baptist.dk hver eneste dag, så hold dig ikke tilbage med at sende forslag til artikler, navne på ildsjæle, vi kan interviewe eller historier fra din menighed

Godt nytår.

[1] “Valutapuklen” er et økonomisk begreb, der blev brugt i Danmark efter Anden Verdenskrig til at beskrive den betydelige ophobning af udenlandsk valuta, som ikke kunne bruges på grund af internationale restriktioner og mangel på adgang til frie markeder.

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!

Find flere

Lyt til artiklen her:

Hvert år, når vi passerer Fastelavn, popper der synspunkter op om, hvad ’fasten’ går ud på. Aviser, livsstilsblade og andre medier spørger folk om, hvad de faster fra, og måske også hvorfor de faster. Og det er godt! Tænk, at folk, som de er flest, inddrager kirkeårets faser i deres omtanke. Men så godt som alle svar gør mig frustreret. På søndag passerer vi Midfaste – vi er altså halvt igennem fasten. I år er min oplevelse (næsten) den samme som tidligere, desværre!

Faster vi fra – eller til?

Fasten er en periode på 40 dage i kirkeåret. Den ligger forud for påskens store begivenheder med Jesus i centrum. Fasten har altså noget med evangeliets centrum at gøre. Den forbereder påsken, ligesom adventstiden forbereder julen. Men hvordan forbereder vi os så som danskerne på påsken?

De lærde udtaler sig

Kristeligt Dagblad skrev Askeonsdag – den dag fastens 40 dage begyndte – om fasten med overskriften: Fasten handler både om fravalg og tilvalg. Denne overskrift synes at være skabt af de tre, der blev spurgt om, hvad faste betyder for dem. En teologistuderende vender blikket indad og prøver at droppe de konstante nyheder. En højskoleforstander holder pause fra de sociale medier for i stedet af forberede sig på påsken ved at læse i Bibelen. Og en præst tager på stilhedsretræte, hvor ’et nyt fokus for mig vil blive at se på kroppen som et tempel. Det er et udtryk, som Paulus bruger. At tage sig godt af sit tempel kan være en gudsdyrkelse og ikke bare en kropsdyrkelse, som vi kender det fra fitnesscentrene’.

Her møder vi ’fasten’ som fravalg. Ofte drejer fravalget sig om at holde pause – fra fx chokolade (det får præsten også nævnt) og fra alkohol. Og for ikke at stå tilbage i et tomrum må fasten så også bestå af tilvalg. I livsstilsbladene vælger de fleste at fokusere på kroppen. I Kristeligt Dagblad vælger de tre, der blev spurgt, altså at pleje deres åndelige form – og derfor går de ind i sig selv.

Fasten gennem kirkehistorien

I den første del af fasten i år dukkede der et interessant link op i min indbakke. Her beskrives i ord og ved hjælp af grafik, hvordan kristne siden kirkens første tid har opfattet fasten. I oldkirken hører vi fx om to ugentlige fastedage (fravalg) og om fastetid forud for voksendåben (forberedelse, tilvalg). Kristne fastede som udtryk for sorg over Jesu død eller over deres egne synder. I middelalderen fastede kristne stadig to dage om ugen, men reglerne blev mildere. Til gengæld blev de overvåget af præsterne. Sammenlagt skulle kristne faste 180 dage om året.

Folkekirken.dk’s oversigt

Oversigten, som ’Folkekirken.dk’ står bag, slutter med en omtale af fasten år 2020. Her står bl.a.: Hvert år markerer folkekirken fasteperioden mellem fastelavn og påske. Men der er ingen forventning om, at medlemmer faster i praksis. Fastfood, slik, alkohol, tv-kiggeri eller andet forbrug er nogle af de ting, folk giver afkald på i 40 dage. Det kan blandt andet være for at give sit åndelige liv opmærksomhed. Eller for at dyrke fællesskabet i stedet for sig selv. – Altså både fravalg og tilvalg. Den historiske oversigt kan ses her https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/faste/fasten-gennem-tiden.

Forstemt og lang i ansigtet

Alt det nævnte – i Kristeligt Dagblad og på Folkekirken.dk – er oplysende. Vi bliver klogere på, hvad fasten var og hvordan den opfattes i dag. Men det sker kun i en beskrivende form. Hvis vi skal være godt informeret om, hvordan vi bør faste, kan vi ikke nøjes med det deskriptive. Vi må have fat i noget normativt. Hvor finder vi normen for, hvad vi – som kristne – i dag bør forstå ved ’at faste’. Den overvejelse findes (næsten) ikke.

’Skriften alene’

Et Kristeligt Dagblad, der skriver om tro, etik og eksistens, og en Folkekirke, der er navngivet efter Martin Luther, burde i tide og utide pege på det bibelske perspektiv. Luther pegede på den norm, der hed ’Skriften alene’ – ofte skete det i et opgør med kirkens afsporede tradition. Og ’i Skriften’ drejede det sig for Luther om at tage ved lære af dét, Jesus tænkte og gjorde. Vil vi vide, hvad faste er, må vi have fat i, hvad Jesus læste i de skrifter, der var ’hans bibel’. Her efterlades vi ikke uden normer.

Af Profeten Esajas, kapitel 58

Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen,
løft din røst som hornet!
Forkynd mit folk dets overtrædelse
og Jakobs hus dets synder.
Mig søger de dag efter dag,
de ønsker at kende mine veje;
som et folk, der øver retfærdighed
og ikke svigter sin Guds bud,
spørger de mig om lov og ret,
de ønsker at være Gud nær.

»Hvorfor ser du ikke, når vi faster,
og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.«
På fastedagen driver I handel,
og jeres arbejdere jager I med.
I faster i kiv og strid
og kaster med sten i ondskab.
Når I faster, som I nu gør,
bliver jeres bøn ikke hørt i himlen.
Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv
og ligger i sæk og aske?

Er det det, I kalder faste,
en dag til Herrens behag?
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.

Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm bliver til højlys dag.
Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.

Kilderne, vi kan øse af

Forud for sin offentlige indsats fastede Jesus i 40 dage. Vi véd ikke, hvori hans faste bestod, men antallet af dage fortæller, at det var en forberedelsestid. Og læser vi, hvad evangelierne skriver om Jesu ord og handlinger efter fasten, får vi en idé om, hvori hans forberedelse bestod. Om fasten har Jesus ganske givet læst i det afsnit hos profeten Esajas, der leverer kilderne til det meste af Jesu selvforståelse, nemlig kap. 40-66. Normen – for det, ’faste’ var i traditionen bag Jesus – står skarpt formuleret i Esajas kap. 58 (se spalten).

Jesus satte andre mennesker i centrum

At ’faste’ bestod for Jesus ikke i at sætte sig selv i centrum, men i at gøre andre til genstand for dét, Gud vil have gjort i verden: ’Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg. Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne.’  Det er den profetiske forståelse, Jesus trækker på, når han kritiserer sin samtids selvoptagne fastepraksis. Set i det lys, er det utroligt, hvad faste er blevet til i kirkens historie og nutid – ligesom megen (kristen) bøn også er blevet afsporet som skinbarlig egoisme.

’Bøn og faste’ sker for at …

Efter at have lært den lektie hos Esajas udfoldede Jesus den form for ’faste’ som sin livsstil – resten af sit liv. Det beskriver evangelierne. Det er jo Gudsriget, der kommer med ham, og det er den livsstil, han kaldte sine efterfølgere til at praktisere. Herudover siger evangelierne ikke meget om ’faste’ ud over nogle få gange at bruge begreberne ’bøn og faste’. De to hører sammen. ’Faste’ er at forstå som et handlingsråb, der svarer til bønnens råb med ord om, at Guds rige må bryde frem. ’Bøn og faste’ sker med en hensigt – at hjælpe andre, der er i nød. Den hensigt bør alle fastens tilvalg og fravalg altid have for øje.

Fasten er et opgør med verden

Kristen faste finder sted, når vi sætter medmennesket i centrum for evangeliets nyskabende ord og nye handlingsmønstre. Og det indebærer intet mindre end et opgør med ulige fordeling af rigdom og magt i denne verden. ’Bøn og faste’ er kampmidler, der skal til for at drive ondskaben på flugt i denne verden. At gøre den kristne faste til en slags ’forbudstid’ på 40 dage forud for påsken holder derfor ikke. Det forfladiger radikaliteten i Jesu budskab – og det skærer fordringen ud af evangeliet om at tage vare på medmenneskets ve og vel – hele året.

… det indebærer intet mindre end et opgør med ulige fordeling af rigdom og magt i denne verden.

Mit forbehold med ’næsten’

Ovenfor har jeg skrevet ’næsten’ i en parentes to gange. Det skyldes, at der trods alt er lyspunkter. Retfærdigvis skal det siges, at den nævnte hjemmeside – folkekirken.dk – begynder med at citere nogle bibeltekster om ’fasten’. Blandt dem er også Esajas 58. Men det, der udebliver, er en sammenkædning af de citerede tekster, så det fremgår, hvad ’faste’ betyder. Men også at Jesus fandt kilderne hos Esajas til det, der hos ham blev til Gudsrigets ’bøn og faste’ i kampen mod verdens ondskab.

Inspirationen

Også på dette webmedie – baptist.dk – har en skribent reflekteret over, hvad faste betyder. Hun er også årsag til mit ’næsten’ ovenfor. Ved fastens begyndelse skrev hun i Torsdagstanken: ’Jeg har ingen endelige svar, men jeg ved, at hverken slankekur, forbrug eller afhængighed skal motivere mig. I stedet vil jeg motiveres af, at jeg kan få mere tid med Gud, når jeg giver afkald. I stedet for at spise kan jeg læse i min bibel. I stedet for at shoppe kan jeg bede. I stedet for at scrolle på sociale medier kan jeg lovsynge.’ – Her handler fasten både om fravalg og om tilvalg. Og om et løfterigt blik til den bog, der motiverer os til at forstå, hvad ’faste’ er.

Måske flere lyspunkter?

Et lyspunkt ville være, hvis det blev muligt at lytte til Esajas 58, når fastetidens bibelske læsninger lyder. Den profetiske tekst fra Esajas, som Jesus lærte af, er ikke med blandt Folkekirkens foreskrevne læsninger i fastetiden. Hvorfor ikke, spørger jeg med forbavselse. Men en endnu større forundring får jeg brug for, hvis Esajas 58 ikke popper op i fastens læsninger i baptistkirkerne, hvor søndags tekster kan vælges med frihed – og måske (også) med omtanke.

Om vi på denne baggrund beslutter at ’faste’ – i korte perioder eller gennem et langt liv – det er et personligt valg. Gerne på baggrund af samtale med andre. Men også på en oplyst baggrund i de bibelske skrifter, der fortæller, hvad ’fasten’ i kristen forstand går ud på.

Relateret

• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 16. okt. 2025 - Fredsfyrster?
• 15. okt. 2025 - Bønnens magt er stor

Find flere

Lyt til kommentaren:

For et stykke tid siden modtog jeg en invitation. En middagsinvitation. Men den var ikke som de fleste middagsinvitationer, jeg har fået. Indledningen lød:
”Vi er fire venner, der er nået lidt over midtvejs i livet. Det sidste års tid har vi haft nogle samtaler om, hvad vi oplever som særligt – og nogle gange også særligt udfordrende – ved den del af livet, som vi nu er i. Hvordan påvirker det vores tro, og hvad gør det ved vores tanker om kirke?”

Det kunne være en invitation til at deltage i endnu en cellegruppe eller endnu en samtaleaften i kirken. De fire venner fortsatte: ”Disse samtaler har givet os lyst til at snakke med flere, der er samme sted i livet.” Men så hørte ligheden med de sædvanlige invitationer op. For denne invitation fortsatte: ”Vi har brygget en aften sammen bestående af tre retter lækker mad, kreeret af kokken…”

En middagsinvitation med indbygget samtale, åbenbart til et sted ude i byen med egen kok.

Så gik tiden

Men tiden gik. Jeg forsøgte at fortrænge invitationen. Det var vist ikke lige mig. Jeg er smertelig bevidst om min krop og mit sinds aldersbetingede og snigende langsomme degenerering. Det behøver jeg ikke dele med andre. Efter moderat psykisk pres fra min kone indvilgede jeg alligevel. Det var også kun lige inden svarfristen udløb.

Aalborg Universitet?

En mørk og sludfyldt fredag aften begav vi os afsted mod Aalborg Universitet, der åbenbart skjulte et spisested af en vis kvalitet. Jeg tænkte over ironien i at invitere os, der er ”lidt over midtvejs i livet”, til middag og samtale om livet på universitetet. Det ubetingede symbol på ungdommelig stræben mod høje mål.

Her er det på plads med en indrømmelse: En uges tid før arrangementet modtog vi en opkrævning på e-mail. Jeg foldede modtager-listen ud og konstaterede, at jeg faktisk kendte de fleste. Således beroliget, var det kun at vente på dagen.

Samtalen

Jeg skal spare jer for detaljerne. Der var oplæg mellem retterne, spørgsmål til samtale ved bordene og venlig insisteren på, at det hele ikke skulle ende i meningsløs konversation men derimod i meningsfuld samtale.

Som aftenen skred frem, kunne jeg konstatere, at vi tog opgaven alvorligt. Lysten til at dele liv og i særdeleshed kirkeliv fyldte hos de fleste. Der var en vilje til at lytte til andres tanker, overvejelser og argumenter. Både når det handlede om livet udenfor kirken, men også når det handlede om det liv, vi ønskede at leve i kirken.

Perspektiver

Der var perspektiv på alder, men ikke alder alene. Vi talte om åndelige stier: Ud i naturen eller stille bøn? Intellektuel forståelse eller følelser? Hjælpe andre mennesker eller kæmpe for en sag? Ved bord tre konkluderede vi, at alder ikke definerer vores valg af åndelig sti i livet. Livet er meget større og det gælder om at finde det, der giver os liv og hjælp på vandringen.

Et gennemgående træk i samtalen ved bord tre var også en lyst til at favne diversiteten. Der var bred enighed om, at kirkens fremtid afhænger af, om fællesskabet kan rumme dem, der tænker og lever anderledes end normen i fællesskabet. Hvis der kun er plads til en enkelt åndelig sti i kirken, så er kirkelivet på vej ad en blind vej.

Refleksion

Vi var nået frem til desserten og kaffen. Efter tak for deltagelsen fra de fire venner, der havde inviteret, gik selskabet langsomt i opløsning. Vi begav os ud i det våde vintermørke med nye erfaringer om fællesskab i kirken for alle os, der er ”nået lidt over midtvejs” i livet.

Mens duggen forsvandt fra forruden i bilen hjemad, tænkte jeg over den gode dialog. Lysten til at deltage positivt i samtalen. Engagementet. Fornemmelsen af, at vi stadig har noget at bidrage med. Hvor kom det fra? Skyldtes det selskabet, den gode mad, oplægsholderen eller stedet? Eller havde Helligånden sneget sig ind på universitetet denne vinterkolde våde fredag aften?

Artiklens illustration
– er skabt med Microsoft Bings kunstige intelligens, Image Creator. Opgaven (kaldet “prompt”)  til maskinen lød: “Et middagsselskab med otte personer på omkring 60 år ved et rundt bord. Sløret baggrund med byudsigt og en kirke et sted i billedet. Meget detaljeret, dramatisk belysning.”

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Fælles med andre protestanter markerer mange mennesker – også ikke-religiøse – en tid med nedsat forbrug og øget tid til eftertanke.

Det, vi før så som en lidt mærkelig katolsk tradition, er nu supermoderne. Jeg tror, at grunden til, at mange både menigheder og enkeltpersoner i dag markerer fasten – og med den – opfordringen til at skære ned på noget af vores forbrug og bruge mere tid til stilhed og refleksion, er, at vi i dag lever i et højhastighedssamfund, hvor meget bliver overfladisk.

Vi lever i et samfund, der er baseret på en næsten psykotisk optagethed af at købe og forbruge. Vores blik for, hvad der virkelig betyder noget i livet – vores nærmeste, næstekærligheden, Gud – bliver let sløret.

Måske er fastetiden netop i vores samfund og vores tid, blevet årets vigtigste tid?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

De to Aarhuspræster, Maria Thaarup fra Metodistkirken og Lasse Åbom fra BaptistKirken, har skrevet en bog med inspiration til fasten. Mange menigheder har bestilt bogen. Men fortvivl ikke, hvis du ikke fik fat i et fysisk eksemplar: Du kan læse med online lige her (Linker til websiden ISSUU).

Bogen er bygget op med en læsning til hver dag i 40 fastedage – fra askeonsdag den 22. februar til påskedag den 9. april. Hvis du allerede er ved at tjekke kalenderen, så husk, at søndage ikke er fastedage, men festdage! Der skal du i kirke og fejre, at påsken nærmer sig!

Det handler om at se og blive set

”Havde du mig for øje” undersøger, hvordan vi ser og bliver set. De to forfattere fortæller, at titlen er hentet fra salme 139, der begynder med ordene: ”Herre, du ransager mig og kender mig”. I vores hverdagssprog lyder ransagning meget dramatisk. Men i denne forbindelse handler det om, at Gud ønsker at kende og forstå os. Fastetiden giver også mulighed for, at vi ransager vores egne liv. Ikke med det formål at fremkalde skam eller selvbebrejdelse:

Bogen inviterer os til at se på os selv og vores liv med Guds øjne. Og bogen opfordrer til at reflektere over, hvad det betyder, når Bibelen fortæller, at Gud ser os. Hvad vil det sige, at leve for Guds ansigt? Og hvilken betydning har det, hvordan vi ser (på) hinanden?

Maria Thaarup og Lasse Åbom skriver i indledningen til ”Havde du mig for øje”:
”For det viser sig, at vores syn på Gud er uløseligt forbundet med vores syn på os selv, på de mennesker vi lever med, på dem vi ikke kender og på dem, vi har det svært med. Vores relationer bliver formet af det blik, vi ser på os selv og hinanden med.”

Syv uger med hver sit fokus

Klik for at se Maria pakke gaven ud!

Bogen er opdelt i temaer for hver af de 7 uger frem mod påsken. Det begynder med ”Herre, du ransager mig og kender mig” og fortsætter med fokus på

• at være set af Gud
• at se sig selv
• at se dem, der er tæt på
• at se det ukendte
• at se dem, du har det svært med
• ikke at kunne se Gud: ”Hvorfor har du forladt mig?”

Sidst i bogen finder du en række forslag til gudstjenester. Ligesom alle de andre tekster kan gudstjenesteteksterne også bruges på andre tidspunkter end i fastetiden. Som forfatterne skriver: ”Mulighederne er mange”.

Brug Maria og Lasses bog til at reflektere over livet. Hvis du ikke når det inden påske, så giv ikke op! Der er altid brug for at tænke over, hvordan vi ser på hinanden og Gud!

Brug fasten aktivt

Gennem fasten kommer der løbende opslag på BaptistKirkens sociale medier med opfordringer til at bruge ”Havde du mig for øje” på tryk eller digitalt. Menighederne modtager også en række præsentationer (slides i PowerPoint-format) til brug som inspiration fx i forbindelse med gudstjenesterne.

Fortæl gerne om dine oplevelser i fasten: Hvad giver du afkald på? Fejrer I fasten i menigheden? I familien? Eller er det den del af kirkeåret I forbigår i tavshed? Du er altid velkommen til at skrive i kommentarsporet – eller kommentere vores opslag på Sociale Medier.

Mere om faste - Klaus Abildgaards refleksion over Peter Haldorffs fastebog 'Sporene af det skjulte'

Forfatterne

Maria Thaarup
er præst i Bethlehemskirken, Aarhus Metodistkirke. Hun er oprindeligt fra Strandby i Nordjylland, men har boet og læst i København. Maria er uddannet lærer og har en kandidatgrad i diakoni fra Aarhus Universitet.

Lasse Åbom
er præst i Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og far til Kajsa og Alhed. Han har læst teologi på SALT – Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi samt på universiteterne i Aarhus og København.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

Vi har i to år haft en serie, der omhandlede vores bønsliv. Det blev til en inspirerende række af artikler, som viste os, hvor ens og dog forskelligt, vi ser på vores samtale med Gud. Hvordan vi henter hjælp, hvordan vi lægger dagen i Jesus’ hænder, eller hvordan bønnen hjælper os til at rette opmærksomheden væk fra os selv. Én og anden er måske blevet inspireret til et nyt blik på bønnen og til at genfinde glæden ved samtalen med Gud.

Hvad fører livet med Gud så til?

Har troen på Jesus konsekvenser i vores liv? Ændrer vi os, så vi selv og andre mærker det? Er vi selv opmærksomme på den indflydelse, troen har på vores liv på grund af Gud? Her kan vi også inspirere hinanden.

Har troen på Jesus konsekvenser i vores liv? Ændrer vi os, så vi selv og andre mærker det?

Vi bliver ikke perfekte mennesker, fordi vi tror, hverken i egne eller andres øjne. Vi bliver heller ikke supermennesker, der overkommer det mest utrolige, ligesom vi ikke skånes for tab, sygdomme eller andre udfordringer, fordi vi tror. Men hjælper troen os til at håndtere livets glæder og sorger? Gør troen, at vi tør tage udfordringer op, som vi ellers ikke turde, og betyder troen noget for vores syn på os selv og på andre?

Til refleksion og opmuntring

Det handler heller ikke om, at vi skal fristes til at rose os selv og opremse vores gode gerninger, men formålet er refleksion, og her kan vi lære af hinanden og opmuntres af, at troen har betydning for, hvordan vi agerer i hverdagen.

Der er mange måder at tilgå spørgsmålet på, og der er mangfoldige svar. Vi glæder os til at bringe artikler herom i løbet af det nye år. Må det blive modtaget, som det er tænkt: Det handler om troens konsekvenser for den enkeltes liv med Jesus.

Relateret

• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer

Find flere