Lyt til artiklen:

YEGO er et partnerskab mellem Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, Danske Baptisters Spejderkorps og AEBR Youth i Rwanda. YEGO har i øjeblikket et ungdomsleder-program, hvor tre danske unge er i Rwanda i ca. 5 måneder.

Solen står op tidligt og går ned tidligt, men dagene bliver udnyttet og er fyldt med spændende program. Møder på kontoret, besøg i felten, børnelejr, kirke og meget mere.
Lørdag og søndag er normalt weekend, også her i Rwanda, men denne weekend stod programmet på børnelejr for 50 forældreløse og 10 ungdomsfrivillige. Her blev der undervist i mental sundhed og traumeheling, samt hvordan man undgår at ende i stof- og alkoholmisbrug. Derudover var der gruppearbejde, undervisning i menneskerettigheder, storytelling og en masse leg og sociale aktiviteter. Jeg selv og YEGOs seks ungdomsledere stod for bl.a. leg og sociale aktiviteter, morgenandagter og undervisningen i menneskerettigheder.

Foto: Iben Kragh Nørlund

Forældreløse børn trives

Jeg besøgte en gruppe af de forældreløse børn sidste år i februar. Det var en gruppe, som ikke kendte hinanden. Børn som alle tydeligt var tynget af skam og sorg. De var ikke trygge i at dele deres historier med hinanden, og de var heller ikke vilde med at lege eller synge, som jeg ellers oplever, at stort set alle i Rwanda nyder. Det var et tungt besøg, men også et besøg som tydeligt viste, hvor meget dette, nu kørende, projekt ville kunne betyde for den gruppe af forældreløse børn. Nu har jeg fået fornøjelsen af, kun halvvejs i projektet, at opleve de samme børn frit og frimodigt dele deres historier, lege, grine og nyde godt af hinandens selskab, træningen og ikke mindst af det nye spirende håb, de har skabt for sig selv ved at tage mod til sig og deltage i dette projekt.

Flere af børnene beskriver fællesskabet mellem hinanden og de frivillige som en ny stor og stærk familie, og jeg ser virkelig frem til at følge disse modige og håbefulde børn og unge det næste stykke tid, hvor sidste del af projektet løber af stablen.

Foto: Iben Kragh Nørlund

Unge mødre får nye liv

Tirsdag kørte jeg mod syd til Butare for at besøge de unge mødre fra BaptistKirkens nyeste projekt. Jeg blev introduceret og vist rundt af Esperance, som udover at være projektets psykolog, er en sej ildsjæl, der arbejder sammen med de unge mødre. Et meget inspirerende gensyn med en ægte power-kvinde, som meget tydeligt gør en forskel i de unge mødres liv. Hun er med til at skabe tryghed og motivere, hun er et fantastisk optimistisk menneske, som tydeligt er med til at ændre pigernes mindset og giver dem selvtillid, gåpåmod og håb. De unge mødre mødes til sy-træning, frisør-træning og senere i deres spare- og lånegrupper. Jeg fik lov at være med til det hele, opleve og høre livshistorier og hvordan projektet skaber forandring både for den enkelte unge mor, men også for fællesskabet og lokalsamfundene.

Yego-teamet og Iben Kragh Nørlund sammen med lokale kræfter (Foto: Privat)

Partnerskab, der rykker

Udover energifyldte møder og aktiviteter med børn og unge, som deltager i forskellige projekter, har jeg mødtes med en masse gode folk på AEBR-kontoret, både i Kigali og i Butare.

Det er en kæmpe fornøjelse at være en del af dette fællesskab, som på vegne af baptistkirken i Rwanda og Danmark arbejder for bedre vilkår og forandring for mange mennesker.

Partnerskabet mellem den rwandiske baptistkirke og Baptistkirken i Danmark er værdifuldt og skaber håb og forandring.

Alle burde få lov at opleve mennesker og fællesskaber, som kæmper for dem.

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked

Find flere

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2023/12/yegoyoungsinglemothers.mp3

”HURRAAAA!!! Vores projektansøgning er blevet godkendt af DUF. De skrev, at det var et rigtig godt og ambitiøst projekt. Nu glæder vi os til at komme i gang i juli med at hjælpe kvinder, der har fået børn uden for ægteskabet med at blive resocialiseret i samfundet.”

Sådan skrev YEGO-teamet på deres Facebook-side den 10. maj 2016. Siden er projektet blevet et mønstereksempel på samarbejde mellem unge mennesker i Danmark og Rwanda. Projektets succes understreges af, at BaptistKirken i dag fører arbejdet videre som en del af den samlede projektportefølje.

YEGO – et partnerskab med Rwanda

Siden 2010 har Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) samarbejdet om projekter i Rwanda. Samarbejdet hedder YEGO, der betyder ”Ja” på kinyarwanda.  Projekterne har fokus på unges rettigheder og rolle i udviklingen af Rwanda.  Og YEGO er et ”Ja” til at nedbryde fordomme, skabe relationer til det globale syd og tage ansvar for den verden, vi lever i.

YEGO gennemfører projekterne i et partnerskab med AEBR Youth – ungdomsorganisationen i baptistsamfundet Association of Baptist Churches in Rwanda (AEBR). Dansk Ungdoms Fællesråds internationale pulje finansierer størstedelen af projekterne, men indsamlede midler indgår også i projektøkonomien. Siden begyndelsen i 2010 har der været et tæt samarbejde med Baptistkirken i Danmark om projektarbejdet.

Enlige mødre har det svært i Rwanda

I 2015 er YEGO-teamet i dialog med partnerorganisationen AEBR Youth i Rwanda. Det er almindelig kendt, at enlige mødre har det meget svært i Rwanda. De oplever, at venner og familie tager afstand fra dem, de bliver udstødt af kirken og de synker ofte ned i dyb fattigdom. Børnene arver moderens ”synd”: De sulter ofte og skolegang er udelukket.

YEGO og AEBR Youth ville ændre kvindernes livsvilkår.

TUGUMANE – ”Lad os stå sammen”

Iben Kragh fra YEGO-teamet fortæller:
”Vi har altid forsøgt at give projekterne navne, der giver mening i Rwanda. Vores pilotprojekt kom til at hedde TUGUMANE – ”Lad os stå sammen”. Og det gjorde vi!  Vi fik godkendt et et-årigt pilotprojekt af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der gav 150.000 kroner fra den internationale pulje til arbejdet. Så var vi i gang.”

Pilotprojektet blev en succes. I alt 50 kvinder var gennem et forløb, hvor de modtog undervisning i rettigheder og sundhed – både for dem selv og deres børn. Kvinderne var typisk blevet gravide i forbindelse med overgreb af varierende grovhed. Derfor havde projektet også som mål at styrke kvindernes selvværd.

Kvinderne i Turikumwe-projektet ultimo 2018 (Foto: YEGO)

TURIKUMWE – ”Vi er en”

Pilotprojektet blev gennemført med stor succes. Der var ros både fra Dansk Ungdoms Fællesråd og samarbejdspartneren, AEBR Youth. Nu skulle projektet videre.

Iben Kragh lyder temmelig stolt af YEGO-teamets indsats, da hun fortæller videre:
”Vi fik finansieret et to-årigt partnerskabsprojekt af Dansk Ungdoms Fællesråd. 670.000 kroner til at hjælpe endnu flere kvinder i Rwanda. Det var en fed fornemmelse!”

Projektet skiftede nu navn til TURIKUMWE – ”Vi er en” på kinyarwanda. Navnet signalerede, at arbejdet skulle udvikle sig fra udelukkende at fokusere på kvinderne til også at involvere det omgivende samfund. Nu begyndte træningsforløb med de ansvarlige i menighederne og med kvindernes familier: Udstødelsen måtte ophøre. Kvinderne skulle hjælpes tilbage til samfundet.

670.000 kroner til at hjælpe endnu flere kvinder i Rwanda. Det var en fed fornemmelse!

Undervisningen af kvinderne fortsatte med fokus på ernæring, ”reproduktiv sundhed” (seksualundervisning), rettigheder og pligter. Samtidig kom der to nye spor til projektet:

• ”Groups Of Hope” – fællesskaber i såkaldte ”håbs-grupper”. Her kunne kvinderne med lokal trænet bistand (såkaldte ”Community Volunteers” – frivillige samfundsmedarbejdere) i fællesskab bearbejde deres traumer og støtte hinanden.
• ”Skills” – uddannelse af kvinderne i simpelt håndværk, så de kunne skaffe sig selv en indtægt.

TURIKUMWE blev ligesom pilotprojektet en kæmpe succes. Flere end 100 kvinder blev i hvert af de to projektår hjulpet til et bedre liv. Samtidig lykkedes det i overraskende stort omfang at skabe bevidsthed om de enlige mødres situation i det omgivende samfund. Både familier og kirker indrømmede, at de ikke havde behandlet kvinderne ordentligt. Mange af kvinderne fandt tilbage til deres familier og begyndte at komme i kirken igen. Vigtigst af alt var en begyndende forståelse af, at enlige mødre ikke bærer skyld for deres graviditet.

Reklame for det egenfinasierede Dutange Imbaraga-projekt med fokus på uddannelse i at sy (Foto: YEGO)

DUTANGE IMBARAGA – ”Vi giver styrke”

Efter afslutningen af partnerskabsprojektet lykkedes det YEGO-teamet at indsamle 60.000 kroner fra menigheder og privatpersoner. Efterskolen Alterna donerede 40 symaskiner. ”Young Single Mothers”, som projektet efterhånden var kendt under i BaptistKirken, kunne fortsætte, men nu med fokus på at uddanne mødrene i at sy på sy-maskiner. På YEGO-teamets Facebook-side kunne man i maj 2021 læse følgende:
”Der afholdes træninger nogle gange om måneden, da vi har lidt at indhente grundet nedlukning i Rwanda, men vores fantastiske projektleder, Noheri, har arbejdet benhårdt for at få tingene til at køre som smurt igen. Vi er meget glade for det arbejde og den energi, han lægger i projektet, og allerede nu kan vi se, at det begynder at skabe resultater. Kvinderne vil modtage undervisning frem til juli, hvor vi afslutter projektet. Her vil de have færdighederne til at kunne skabe noget for dem selv, men samtidig også lære fra sig, og dermed skabe mere vækst i deres lokalområder.”

Selfie! (Foto: YEGO)

Det et-årige Dutange Imbaraga-projekt hjalp 50 kvinder videre.

Nogle ordentlige skulderklap

Hvert år sender Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) ungdomsdelegater til blandt andet De Forenede Nationers (FN) generalforsamling. I 2019 valgte DUF, at YEGO’s arbejde blandt de enlige mødre i Rwanda skulle fremhæves i ungdomsdelegaternes tale til generalforsamlingen.

I november 2021 var DUF på monitoreringsbesøg i Rwanda. Samarbejdspartnere i Rwanda havde overtaget driften af ”Young Single Mothers” projektet. Ideen fra det oprindelige projekt havde bredt sig og andre organisationer arbejdede med lignende projekter. Det gav – igen – ros fra DUF.

 Arbejdet fortsætter

I dag er det Baptistkirken i Danmark, der driver ”Young Single Mothers” projektet sammen med partnere i Rwanda. Iben Kragh fortæller om projektets nye liv:
”Mens jeg læste på 3K-uddannelsen (kristendom, kultur og kommunikation, red.) på VIA University i Aarhus var jeg i praktik hos Morten Kofoed, Sekretær for International Mission i BaptistKirken. Jeg synes, det er lidt sjovt, at jeg kunne hjælpe Morten med at skrive ansøgningen til Civilsamfund i Udvikling (CISU), så BaptistKirken kunne få penge til at videreføre projektet.”

Uddannelse – og udsigt til at blive selvforsørgende: Det bringer smilet frem (Foto:YEGO)

Iben fortæller, at de unge i YEGO-teamet er meget stolte over at have gennemført et projektforløb over fem år med så stor succes – endda under en omfattende Corona-nedlukning i Rwanda. Iben slutter beretningen om projektet:
”Det er bare mega-fedt, at ”voksenkirken” nu har et projekt, som er opstået og bragt så langt udelukkende af de unge i YEGO-teamet – spejderne og BBU’erne.”

Læs mere om “Young Single Mothers”

Volontørerne Oline Norgaard Mortensen og Jakob Sandahl Ørskou skrev artikler om emnet på deres blog og i en artikel på baptist.dk: “Stærke og modige kvinder” fortæller de om BaptistKirkens fortsættelse af det oprindelige YEGO-projekt.

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 15. dec. 2025 - Kollapset fredsaftale i DR Congo sender tusinder på flugt til Burundi
• 08. dec. 2025 - Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal”
• 29. nov. 2025 - “Det lille træ, Gud planter, kan ingen storm vælte”

Find flere

Yego-teamet har været en uge i Rwanda. Vi tog afsted lørdag den 11. februar og kom hjem igen den 18. februar.

Vi har oplevet og lavet mange forskellige ting. Vi var bl.a. med til en 4 timers rwandisk gudstjeneste om søndagen, da vi ankom. Det var en kæmpe oplevelse og meget anderledes end den gudstjeneste, som vi kender.

Mandag mødte vi Legal Representative fra Baptistkirken i Rwanda for at melde vores ankomst i Rwanda. Vi var også på besøg hos YNC*-medlem Noheri og hans familie, hvor vi fik et unik indblik i den rwandiske kultur.

*Youth National Council, ledelsen i AEBR Youth, ungdomsafdelingen i Association des Eglises Baptistes au Rwanda, AEBR, Rwandas baptistkirke

Derudover har vi været sammen med vores samarbejdspartner YNC* for at styrke samarbejdet og snakke om det kommende projekt.

Sidst på ugen var vi på felttur til Nanga og planlagde fremtiden og indholdet i vores kommende projekt. Udover alt dette har vi også oplevet det flotte land og den smukke by, Kigali.

Dage med YNC

YNC er de tætteste samarbejdspartnere, vi har i Rwanda. De er en del af Baptistkirken i Rwanda, og vi brugte både tirsdag og onsdag sammen med dem.

Her var programmet at vi ville styrke samarbejdet, få fælles forståelse og ståsted for det kommende projekt. Der var både tid til oplæg om selve strukturen for dannelse af et projekt inden for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og lege, hvor man både griner og styrker samarbejdet, på en og samme tid.

Tiden blev også brugt på debatter om godt lederskab og præsentation af det næste projekt af YNC*. Dagene blev afsluttet med, at YNC overraskede os med lagkage, som var fint pyntet med både Dannebrog og det rwandiske flag.

Det nye projekt

Vi tog blandt andet til Rwanda for at lægge grundstenene til det næste projekt.

Under torsdagens felttur til byen Nanga havde vi mulighed for at møde nogle singlemødre fra vores seneste projekt. Her kunne vi høre om og opleve, hvordan de har det, efter at projektet er afsluttet. Det var fuldstændig fantastisk at høre, hvordan kvinderne, med hjælp fra projektet, har udviklet masser af selvtillid og glæde. Og hvordan de har skabt sig selv og deres børn en fremtid.

Samtidig mødte vi også nogle forældreløse børn, som vores kommende projekt vil handle om. Her var det der hjerteskærende beretninger, som hurtigt fik os til at forstå, hvor vigtig det kommende projekt er. I teamet ser vi frem til at komme i gang med projektansøgningen, så vi har mulighed for at hjælpe de forældreløse børn, som har brug for det.

Vores første tur

Vi, Yego-teamets to nyeste medlemmer, Trine Kjemtrup Christensen og Karoline Johansen Bundgaard, var på vores første tur til Rwanda. Vi blev en del af Yego-teamet i december 2022, og vi elsker det allerede.

Det har været en kæmpestor oplevelse for os, endelig at komme ned og se Rwanda og møde de folk, som Yego arbejder tæt sammen med. Vi er utrolig taknemmelige for den mulighed, vi har fået. Både i forhold til at komme til et land, som vi har drømt om at besøge, siden vi var små, men også at kunne hjælpe mennesker, som har så meget brug for den hjælp, vi kan tilbyde. Det sætter vi en stor ære i.

Vi ser frem til det fremtidige arbejde med Yego, og glæder os allerede til næste gang, vi får muligheden for at komme til Rwanda.

Efter en uge på et andet kontinent er vi taget hjem med taskerne fyldt med oplevelser, beretninger og vished om, at det arbejde Yego udfører, gør nytte. Vi er nu klar til at begynde arbejdet for dannelsen af et nyt projekt, og vi ser med glæde frem til fremtiden.

Andre artikler om Yego

• Unge mødre får nyt liv (baptist.dk, 25. februar 2020)
• Som praktikant i Rwanda (baptist.dk, den 20. februar 2019)
• Yego-tur til Rwanda (baptist.dk, 25. september 2015)

Om Yego (fra bbunews.dk):

Yego betyder ’ja’ på Kinyarwanda, som er det talte sprog i Rwanda, og er samtidig navnet på et fælles projekt mellem Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund (BBU) og Danske Baptisters Spejderkorps (DBS).

Yego er ikke et hjælpeprojekt, men et partnerskab med AEBR Youth i Rwanda. Siden 2010 har vi i samarbejde afviklet flere projekter, der har sat unges rettigheder og rolle i udviklingen af Rwanda i centrum, og derigennem også arbejdet på at styrke AEBR Youth som organisation.

Rettigheder, udvikling, iværksætteri, samfundsrelevante problematikker, ungdomsgrupper, og medborgerskab er nogle af de nøgleord, der beskriver samarbejdet og de fælles projekter mellem Yego og AEBR Youth.

Udover det tætte samarbejde med AEBR Youth i Rwanda, arbejder Yego også i Danmark. Vores ønske er, at give unge danskere et kendskab til den verden de er en del af og den hverdag, unge i andre dele af verden lever i.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Lise var første gang i Afrika som teenager, da hendes forældre var udsendt i 1980 – 1983. Hun er rejst tilbage mange gange. Senest sammen med sin mand Jep som udsendt af BaptistKirken til Rubura i det nordlige Burundi fra 2021 til 2022. Lise har forældre, mand, børn og børnebørn og et godt job som lærer i Danmark. Så hvorfor ikke vælge det sikre og lade livet gå i sin gang i Odense N? Hvorfor rejse igen?

Lise Emming Weber-Hansen

”Jeg savner det simpelthen så meget”

”Jamen, jeg tager afsted igen… fordi jeg savner det simpelthen så meget! Dengang vi rejste hjem, følte jeg, at jeg slet ikke var færdig. Der var mange flere ting, der skulle gøres. Det var den fornemmelse, jeg rejste hjem med,” fortæller Lise.

Det ligger dybt i de fleste af os, at vi vil gøre vores arbejde, så godt vi kan. Måske gnaver det lidt i samvittigheden, når man forlader en opgave med en fornemmelse af, at den ikke er afsluttet ordentligt.

Det var også tilfældet for Lise, der fortsætter:
”Jeg ved ikke om det var fornemmelsen af, at jeg ikke var færdig, der gjorde, at jeg ikke rigtig landede i mit lærerjob igen. Måske havde jeg i virkeligheden sagt farvel inden vi tog afsted i ’21? Jeg har i hvert fald ikke kunnet finde mine fødder som lærer igen. Tankerne har hele tiden søgt mod Burundi…”

Efter at være vendt hjem i sommeren 2022 fortalte Lise i september til baptist.dk:
”Vi har fortsat kaldet. Den ’lille insisterende stemme’ gør, at arbejdet med Burundi og Rwanda altid er i bevidstheden. Så er omstændighederne med til at afgøre, hvordan kaldet leves ud.”

I dag siger Lise om kaldet til at rejse ud igen:
”… den lille insisterende stemme, den er blevet ved. Den holdt ikke op!”

Ubetinget støtte fra familien

Lise rejser den 2. februar og hun skal være udsendt i et halvt år. Når man har familie og alle mulige andre forpligtelser, river man ikke bare et halvt år ud af kalenderen. Det gjorde Lise heller ikke:

”Vi har selvfølgelig talt om, hvordan det kunne lade sig gøre. Vi landede på halvårsmodellen, men det krævede da lige lidt samtaler herhjemme. Det er jo også noget andet at være afsted på egen hånd end at være afsted sammen. Men jeg har så meget netværk i både Burundi og Rwanda, at det hverken føles ukendt eller utrygt at tage af sted på egen hånd.”

“… jeg har så meget netværk i både Burundi og Rwanda, at det hverken føles ukendt eller utrygt at tage af sted på egen hånd.”

I forhold til at rejse ud igen var det især familien, der fyldte hos Lise. Men da hun spurgte, blev hun måske en smule overrasket over svarene:
”Mine forældre sagde: ”Det skal du bare gøre!”. Og det sagde mine børn faktisk også: ”Det er bare så sejt, at du gør det, du har lyst til og ikke bare gør det, alle forventer!” Deres holdning var ”… hvis det er det, du brænder for, så skal du bare kaste dig ud i det.” Så har jeg nogle børnebørn, der sagde: ”Det er godt, det ikke er helt år, mormor.”

Lise kommer hjem på en kort påskeferie til kursus og forskellige møder. Med egne ord håber hun også, ”at der bliver tid til at kramme familien lidt.” 

”Jeg har også noget at bidrage med”

Kvindenetværket fylder meget for Lise. Og det er da også mange af Kvindenetværkets projekter, hun skal arbejde med i Burundi og Rwanda. Der er engagement i stemmen, da Lise fortsætter:
”Jeg glæder mig jo! Afrika har været en stor del af os i mange år. Men det er faktisk Kvindenetværket, der har sparket mig i gang for alvor. Det at jeg også kunne gøre en forskel i Burundi. Jep har jo nogle tekniske kompetencer og sproglige færdigheder, der gør, at han er oplagt at bruge til en masse ting. Det er gennem Kvindenetværket, jeg har set, at jeg også har noget at bidrage med. Og så er det jo dejligt, at BaptistKirkens ledelse deler min opfattelse og vil sende mig ud alene.”

“Det er gennem Kvindenetværket, jeg har set, at jeg også har noget at bidrage med.”

Lise fortæller, at Kvindenetværket de senere år er begyndt at koordinere indsatsen meget mere med BaptistKirken og Sekretær for International Mission, Morten Kofoed. Lise fortæller:
”Vi skal ikke træde ind over hinanden, og vi får også rigtig meget hjælp af Morten, fx til ansøgninger. Det kvalificerer arbejdet temmelig meget, at både DBSU og Kvindenetværket så vidt muligt koordinerer med BaptistKirkens indsatser. Det er er til gavn for alle:”

FAKTA
Lise Emming Weber-Hansen, 55 år, gift med Steen Jep Emming, mor til tre børn og mormor til to børnebørn. Lise er uddannet lærer fra Hjørring Seminarium i 1991 og har arbejdet på Spurvelundsskolen i Odense de seneste 24 år. Lise er bestyrelsesmedlem i Kvindenetværket og formand for Danske Baptister for Sundhed og Udvikling (DBSU). Datter af Hanne og Hartvig Weber-Hansen, der var udsendt til Rwanda i 1980 – 1983. Lise har været i Rwanda og Burundi mange gange, senest i perioden 2021 – 2022, hvor hun var udsendt til Rubura i det nordlige Burundi sammen med Jep.

Der mangler ikke opgaver

Der er meget at tage fat på, når Lise kommer til Rwanda og Burundi. Hun forklarer:
”Det er en bred palette af opgaver, der venter. Men det er især Kvindenetværket i Burundi, der presser sig på. De har fået ny formand, så der skal jeg arbejde på at skabe nogle nye gode relationer. De har en dejlig bestyrelse og de er bare nogle energiske kvinder.”

Lise fortæller videre, at hun skal arbejde med to projekter for Kvindenetværket:
”Det ene projekt, ”Terimbere”, støtter ”Small Business”-kvindegrupper, hvor kvinderne kan få en lille indtægt. Det andet projekt, som Kvindenetværkets årsindsamling støtter, har til formål at hjælpe familierne til dem, der studerer til præst i Rubura. Kvinderne har brug for små husdyr og køkkenhaver og den slags, så de har det lidt lettere, når mændene er væk.”

Helt uden for BaptistKirken og Kvindenetværkets rammer er Lise også engageret i ”Coffee Beanies”: Aimée Kjær Kofoeds socialøkonomiske virksomhed, der producerer og sælger strikkede huer (”Beanies”). Huerne er strikket i Burundi og Lise fortæller, at det er præstefruen i Rubura, der er leder af ”strikkerne”:
”Det kan jeg slet ikke lade være med at engagere mig i, når jeg nu er derude,” siger Lise.

Lise og Jep bringer en hilsen ved indvielse af en ny kirke i Tenga udenfor Bujumbura.

En af de første opgaver bliver at rejse rundt med Kvindenetværket i 10 dage for blandt andet at besøge det seneste projekt, ”Tinyuka”: Et ledertræningsprojekt for kvinder i den østlige del af Rwanda. Kvindenetværket skal også besøge ”Young Single Mothers” projektet i Butare: Et projekt, som Lise også forventer at skulle arbejde med.

Ud over de konkrete opgaver gælder det om at pleje partnerskaber og følge op på BaptistKirkens projekter sammen med de lokale projektmedarbejdere.

Om at gøre en forskel

Interviewet er ved at være slut. Lise fortæller, at hun får besøg af Jep et par gange: I marts og igen i maj, hvor han skal arbejde med etablering af vand til sundhedscenteret i Nyantore, som BaptistKirken har sendt en container frem til i efteråret 2022. Men så er tiden ved at være gået: Lise har travlt med mange ting inden afrejsen. Det giver sig selv, at artiklen skal handle om Lise og den forskel, hun kommer til at gøre. Det tænker hun lidt over, inden hun siger:

”Og så er det i virkeligheden nok dem, der gør den største forskel – det er slet ikke mig.”

Læs også interview med Jep og Lise Emming om deres ophold i Rwanda og Burundi 2021-2022:
“Den lille insisterende stemme – om kaldet til Afrika”

Kaldet til Afrika – Jep Emming underviser en lydhør flok

Relateret

• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener

Find flere

Anne-Marie Møller var i Rwanda og Burundi i 2018 – og her mødte hun den præst og hans kone, som også hedder Anne Marie, som kan ses på billedet ovenfor.

Det er med bedrøvelse i stemmen, at Anne-Marie Møller fortæller, at der ikke er en lokalforening for det, hun er formand for, i hendes egen menighed.

”Vi havde en seniorkreds, men den gik ind. Så forsøgte vi at lave et kvindearbejde – som et mødested mellem burmesiske og danske kvinder. Vi havde den praktiske tilgang, bagte sammen, lærte dem at strikke, malede på sten, og vi havde det rigtig godt sammen. Lærte hinanden at kende. Men det var svært at finde et tidspunkt at mødes på. Var det en hverdagsaften kom burmeserne ikke. Var det en lørdag formiddag kom danskerne ikke. Når de nu er ved at købe hus, ringer de og spørger efter hjælp.”

Faktisk siger Anne-Marie, at ikke mindst mødet med flygtninge, vietnamesere og burmesere, har gjort kristenlivet så meget vigtigere for hende.

Et specielt omsorgsgen

”Jeg deltog i en nordisk kvindekonference i Sjövik i Sverige for nogle år siden. Det gik op for mig dér, hvor vigtigt kvindearbejdet stadig er. En flygtningekvinde fortalte, hvad det havde betydet for hende at møde kvinderne i sin nye kirke. Det gjorde stort indtryk.”

Da Anne-Marie så for nogle år siden gik på efterløn, blev hun aktiv. I menigheden har hun været menighedsrådsformand og lige nu står hun med ansvar for omsorgstjenesten sammen med præsten.

”Jeg tror, vi kvinder har et specielt omsorgsgen, Vi ser et andet behov. Måske vi mangler lidt selvtillid en gang imellem, og så er det nemmere at tage ansvar blandt andre kvinder, end hvis der også er mænd. Det er nemmere at tale sammen.”

Flere penge til mission

Anne-Marie peger selv på det internationale arbejde for Danske Baptisters Kvindenetværk, når hun skal fortælle om, hvad der er vigtigt for hende som formand.

”Vi vil gerne bruge flere penge og have mere fokus på mission. Vi er ved at omlægge flere ting i Kvindenetværket. Dels nedlægger vi vores blad og gør det til et digitalt nyhedsbrev. Det gør vi for at spare penge – bladet har været vores største udgift og de penge vil vi hellere bruge på mission. Samtidig opfordrer vi til, at kvinder printer nyhedsbrevet og bringer det ud til dem, der ikke har computer. Så bliver det samtidig til et besøg og en opmuntring; ”De husker mig stadig”.

Pengene vil vi i stedet bruge dels i Afrika og dels i Bulgarien. Vi har i mange år haft et godt partnerskab med kvinderne i Rwanda og Burundi. Jeg er selv så heldig, at jeg var med i Afrika i 2018. I mødet med de afrikanske kvinder så vi, hvordan det store fællesskab ændrer livet for hver lille familie. Vi samarbejder også med Coffee Beanies, der hjælper kvinderne til at strikke og skaffe sig indkomst ad den vej.”

Hun understreger det gode samarbejde med BaptistKirkens internationale sekretær Morten Kofoed. ”Vi kan supplere. Som nu, hvor vi hjælper med at betale for at få Lise Emming til Afrika”. (Læs mere her.)

Bulgarien

Tidligere har Kvindenetværket og de lokale kredse samlet tøj ind og sendt det til Letland. De meddelte, at de ikke havde brug for det længere, men det har de i Bulgarien. Herfra har en kvindelig leder, Didi Oprenova, besøgt Danmark. Det bliver måske til et nyt partnerskab, og Kvindenetværkets bestyrelse håber at rejse til Bulgarien i slutningen af 2021.

”I partnerskaberne beriger vi hinanden. Vi kommer med økonomi og f.eks. tøj, mens de i den grad beriger vores kristenliv.”

Kvinderne har droppet ”møntindsamlingen”. ”Vi går jo fra mønter til MobilePay, så nu hedder det bare årsindsamlingen. Men formålet er det samme. At hjælpe kvinder i deres arbejde – og det skal være kvinder!”

Kys det gode liv

17.-19. september i år afholder Kvindenetværket en konference i Sæby under temaet ”Kys det gode liv”.

”Det er fantastisk at være sammen. Det er kvinder hele vejen igennem, der giver oplæg og lægger op til samtalen. Sidste gang var det Charlotte Rørth og Lotte Lyngby. Denne gang kommer Louise Adrian, der har Fangekoret og Solveig Bergstrøm fra Norge, som vi har haft besøg af før.

Formålet er, at vi bliver inspirerede og kan gå hjem og gøre det, vi føler os kaldet til.”

Det er ikke mange steder, der længere er deciderede kvindekredse. I Østhimmerland tiltrækker de kvinder fra et stort område. Her mødes man om at se en film, spiser sammen og skal læse en bog for at være med. I Østervrå har de Café Mandfred. Det er langt fra kun kvinder, vi kender, som kommer dér.

I Skjern har den burmesiske kvinde Chin Chin en kreds med 12 kvinder, der er medlemmer af Kvindenetværket.

Se behov og ressourcer

Anne-Marie Broholm Møller
69 år
Bor i Hjørring sammen med sin mand, Carl
Har arbejdet som lærer

Det har altid været en udfordring, at de fleste, ligesom Anne-Marie, først bliver aktive i Kvindenetværket, når de går på efterløn eller pension.

”Min drøm er, at yngre kvinder engagerer sig i Kvindenetværket. Der er masser af behov omkring os og vi er en ressource i menighederne og vores lokalsamfund. Vi skal væk fra, at vi kun kan bage kage. Vi skal engagere os mere i socialt arbejde for dem, der har det svært: Enlige ældre, enlige mødre, flygtninge. Som Kvindenetværk kan vi styrke og inspirere hinanden.”

Anne-Marie håber at komme rundt i hele landet. Ikke for at holde oplæg og taler, men for at møde kvinderne og se, hvad de gør. ”Jeg vil gerne være hele landets formand for Kvindenetværket”, slutter hun.

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission

Find flere