baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Sat, 15 Aug 2026 07:00:07 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte https://baptist.dk/trosanalysen-2026-naar-unge-soeger-mening-boer-kirken-lytte/ Tue, 02 Jun 2026 20:29:29 +0000 https://baptist.dk/?p=21517 Bibelselskabets nye trosanalyse peger på, at især unge mænd er åbne for Bibelen, troen og kirken. Kritikere advarer mod at læse tallene som bevis for vækkelse.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/06/trosanalysen-2026.mp3

Hvad gør en menighed, hvis unge mennesker kommer til tro, men ikke ønsker medlemskab? Hvad betyder det, hvis de unge fortæller, at de har været til gudstjeneste – men taler om en oplevelse online, et møde i cellegruppen eller kristent indhold på sociale medier?

Det er nogle af de spørgsmål, Bibelselskabets nye rapport Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 rejser. Rapporten har sat gang i samtalen om unge, tro og kirke. Den peger på markant større åbenhed over for kristendommen – især blandt unge mænd. Men flere kritikere advarer mod at bruge tallene som dokumentation for en vækkelse.

For BaptistKirken rejser Trosanalysen 2026 spørgsmålet: Hvordan møder vi de unge, der ikke finder vej til kirken ad de traditionelle veje, men alligevel søger mening, tro og fællesskab?

Tallene, der vakte opsigt

Der er noget i bevægelse. Det er en af de tendenser, Bibelselskabets nye rapport Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 peger på. Rapporten undersøger danskernes forhold til Gud, tro, kirke og Bibelen.

Rapporten bygger på en nationalt repræsentativ stikprøve på 2.000 respondenter. Derudover har undersøgelsen inddraget 1.000 ekstra respondenter i alderen 16–30 år. Konsulenthuset Holst Mouritzen har gennemført undersøgelsen, mens firmaet Bilendi har indsamlet data.

Rapporten peger på, at unge under 30 år virker mere åbne over for kristen tro og Bibelen end ældre generationer. Blandt de 16–30-årige svarer 48,6 procent, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt. Næsten to ud af tre unge svarer, at de søger efter en følelse af mening med livet.

Trosanalysen 2026 kort fortalt

  • Udgivet af Bibelselskabet i 2026.
  • Gennemført af konsulenthuset Holst Mouritzen.
  • Data er indsamlet af Bilendi.
  • Rapporten bygger på 2.000 respondenter i en national stikprøve.
  • Derudover indgår 1.000 ekstra respondenter mellem 16 og 30 år.
  • 48,6 procent af de unge svarer, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt.
  • 41,3 procent af de unge vil gerne lære mere om Bibelen.
  • 33,8 procent af unge mænd siger, at de har deltaget i gudstjeneste den seneste måned.
  • Tallene skal læses med forbehold om fx selvrapportering og frikirkelig overrepræsentation.

Interessen for Bibelen er også markant. Ifølge rapporten vil 41,3 procent af de unge mellem 16 og 30 år gerne lære mere om Bibelen. For danskerne som helhed gælder det 21,8 procent.

Bibelselskabets generalsekretær, Johannes Baun, understreger i en pressemeddelelse, at rapporten ikke viser, at Danmark som helhed er blevet religiøst, eller at alle unge er på vej i kirke. Men rapporten kan, siger han, kvalificere samtalen om “tro, dannelse, kultur og fællesskab i Danmark”.

Unge mænd skiller sig ud

Tallene for unge mænd har vakt mest opsigt: 54,5 procent af de unge mænd svarer, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt. 36 procent siger, at religion er vigtig i deres hverdag.

Men det mest overraskende er, at 33,8 procent af de unge mænd mellem 16 og 30 år oplyser, at de har deltaget i en kristen gudstjeneste inden for den seneste måned – enten online eller fysisk.

Kritikken: En strømpil er ikke et bevis

Kristeligt Dagblad bragte samme dag som offentliggørelsen af undersøgelsen en kritisk artikel med Brian Arly Jacobsen, lektor i religionsvidenskab ved Københavns Universitet. Han advarer mod at bruge rapporten som bevis for, at der er en særlig vækkelse blandt unge mænd.

“Ud fra denne rapport vil jeg være varsom med at konkludere, at der er en vækkelse blandt unge mænd,” siger Brian Arly Jacobsen til Kristeligt Dagblad.

Kritikken handler især om tre forhold: Undersøgelsen bygger på selvrapportering, data kommer fra et onlinepanel, og frikirkelige respondenter var oprindeligt overrepræsenterede i materialet.

Virksomheden Bilendi foretager markedsundersøgelser ved hjælp af spørgepaneler, hvor deltagerne selv har meldt sig. I rapporten står der, at metoden ”altid indebærer en risiko for bias”. Den oprindelige stikprøve havde samtidig en overrepræsentation af personer, der identificerede sig med frikirker, og en underrepræsentation af personer, der identificerede sig med folkekirken.

For at korrigere for skævheden blev respondenter, der primært identificerede sig med Adventistkirken, Baptistkirken, Apostolsk Kirke og Evangelisk Frikirke, sorteret fra. Rapporten vurderer, at frasorteringen giver “et langt mere repræsentativt udtryk”, men tilføjer, at rapporten “naturligvis” skal læses med dette forbehold.

Frikirkerne og den ømme pointe

Forbeholdet gør ikke rapporten ubrugelig. Men resultatet betyder, at den ikke kan bruges som bevis for frikirkelig fremgang. Derimod kan den bruges som anledning til at overveje, om unge i dag søger kristent fællesskab på måder, der ikke passer ind i fx BaptistKirkens traditionelle medlemsopfattelse.

Når “gudstjeneste” ikke nødvendigvis betyder søndag formiddag

Et andet centralt forbehold i kritikken handler om, hvad unge forstår ved “gudstjeneste”. Rapportens spørgsmål nævner både online og fysisk deltagelse. Derfor kan svarene ikke uden videre oversættes til ”unge på en kirkebænk søndag formiddag”.

I Kristeligt Dagblad bliver Jacob Holst Mouritzen spurgt, om det virkelig kan passe, at hver tredje unge mand har været i kirke inden for den seneste måned?

Han nævner flere mulige forklaringer på tallene: Unge følger danske eller udenlandske kirker på nettet. Ordet “gudstjeneste” kan blive fortolket forskelligt. Og nogle tæller måske noget “gudstjenesteagtigt” på TikTok med som en gudstjeneste. Han peger også på selvrapportering som forklaring.

På baggrund af rapporten vil det være “en fuldstændig forkert konklusion” at sige, at hver tredje ung mand har siddet på en kirkebænk den seneste måned, siger han til Kristeligt Dagblad.

Semper Magasin peger på samme forbehold. Kathrine Kjær Schmidt skriver, at ”selvforståelse og virkelighed er desværre to forskellige ting”. Pointen er, at tallene ikke nødvendigvis viser faktisk gudstjenestedeltagelse, men at det i sig selv er interessant, at unge mænd siger, at de går i kirke.

Kirke.dk: Skvulp eller tendens?

Hos kirke.dk læser Danske Kirkers Råds generalsekretær, Emil Hilton Saggau, rapporten som en indikation – ikke som en konklusion.

“Undersøgelsen sætter tal på en fornemmelse,” siger han til kirke.dk og henviser til anekdoter om unge mænd på trosrejser.

Undersøgelsen sætter tal på en fornemmelse

Men han tilføjer også et vigtigt forbehold:
“Udfordringen ved undersøgelsen er, at man ikke kan se, om det blot er et skvulp eller en reel tendens.”

Emil Hilton Saggau advarer også mod at tænke for fast i klassiske kirkelige kategorier. Når ældre generationer hører, at unge går i kirke, tænker de ofte på søndag formiddag. Men for unge kan kristen praksis også være bibelgruppe, onlinegudstjeneste eller Kristus-influencere.

“Når vi tænker, at de går meget i kirke, tænker vi automatisk på søndag formiddag. Sådan er det ikke nødvendigvis for de unge,” siger han til kirke.dk.

Hvad skal kirken gøre med nysgerrigheden?

Rapporten peger på en åbenhed hos de unge, som kirkerne bør tage alvorligt. Ikke så meget på grund af de absolutte tal i rapporten, som de spørgsmål, den rejser: For hvad er det, de unge søger, når de svarer, at tro, Bibel og gudstjeneste betyder noget for dem?

Søger de et fællesskab? Søger de en praksis? Søger de et sprog for mening, skyld, håb, identitet og retning? Søger de kristendom på nettet, i bibelgrupper, i frikirkelige fællesskaber, i folkekirken – eller på tværs af det hele?

For baptistmenigheder er spørgsmålet relevant: Baptister lægger vægt på det konkrete gudstjenestefællesskab, et stærkt frivilligt engagement i menighedens liv, det personlige ”ja” til Jesus som Herre og Frelser og dåben i den åbne dåbsgrav.

Derfor er det værd at spørge, om unge altid genkender disse værdier, når de selv taler om kirke og kristen praksis. For nogle søgende unge kan kirke være noget, man opsøger, prøver af og gør til sit eget i en kortere eller længere periode. ”At tilhøre en menighed” giver ikke altid mening på forhånd.

Derfor kræver samtalen ydmyghed. Det handler om at lytte til, hvordan de unge tænker kirke, før vi tæller dem på bænkerækkerne søndag formiddag.

Ikke vækkelse som facit – men heller ikke ingenting

Der er god grund til at læse Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 med forbehold. Rapporten bygger på selvrapportering og et onlinepanel, og datamaterialet er korrigeret på grund af en markant overrepræsentation af frikirkelige respondenter. De mest opsigtsvækkende tal om gudstjenestedeltagelse kan ikke oversættes direkte til mennesker på kirkebænkene søndag formiddag.

Alligevel er der grund til at læse rapporten.

…tallene kan ses som “en form for signal”

Brian Arly Jacobsen siger til Kristeligt Dagblad, at tallene kan ses som “en form for signal”. Emil Hilton Saggau kalder rapporten en indikation, ikke en endelig konklusion.

Den mest redelige konklusion er måske, at det er for tidligt at tale om vækkelse. Men det er ikke for tidligt at lytte til de unge.

Når unge søger efter mening, undersøger troen og læser Bibelen, er kirkens første opgave ikke at diskutere beviserne. Kirkens opgave er at spørge, om den er klar til at tage samtalen med de unge.

Efterskrift

Efter udgivelsen af denne artikel har Thomas Willer, forfatter på bibelselskabets rapport ”Gud og danskerne – Trosanalysen 2026,” skrevet en artikel på webmediet kirkeforalle.dk, hvor han gennemgår tallene i rapporten og kommenterer på rapportens forbehold. Den er værd at læse!

Kilder:

  • Bibelselskabet: Gud og danskerne – Trosanalysen 2026.
  • Bibelselskabet: “Unge søger mening: Ny analyse viser markant åbenhed over for tro og kirke”, pressemeddelelse, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
  • Kristeligt Dagblad: “Ny undersøgelse fra Bibelselskabet: Flere unge søger mening i Bibelen og kirken”, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
  • Kristeligt Dagblad: “Ekspert er skeptisk over for undersøgelse, der viser eksplosion i mænds forhold til kristendom”, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
  • kirke.dk: “Er der en vækkelse blandt de unge? Omdiskuteret undersøgelse drøftes på årsmøde i Danske Kirkers Råd”, 29. maj 2026. (Kræver abonnement)
  • Semper Magasin: “Hver tredje unge mand siger, at han har været til gudstjeneste den seneste måned”, 28. maj 2026.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Bibelselskabets nye trosanalyse peger på, at især unge mænd er åbne for Bibelen, troen og kirken. Kritikere advarer mod at læse tallene som bevis for vækkelse.


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2026/06/trosanalysen-2026.mp3

Hvad gør en menighed, hvis unge mennesker kommer til tro, men ikke ønsker medlemskab? Hvad betyder det, hvis de unge fortæller, at de har været til gudstjeneste – men taler om en oplevelse online, et møde i cellegruppen eller kristent indhold på sociale medier?

Det er nogle af de spørgsmål, Bibelselskabets nye rapport Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 rejser. Rapporten har sat gang i samtalen om unge, tro og kirke. Den peger på markant større åbenhed over for kristendommen – især blandt unge mænd. Men flere kritikere advarer mod at bruge tallene som dokumentation for en vækkelse.

For BaptistKirken rejser Trosanalysen 2026 spørgsmålet: Hvordan møder vi de unge, der ikke finder vej til kirken ad de traditionelle veje, men alligevel søger mening, tro og fællesskab?

Tallene, der vakte opsigt

Der er noget i bevægelse. Det er en af de tendenser, Bibelselskabets nye rapport Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 peger på. Rapporten undersøger danskernes forhold til Gud, tro, kirke og Bibelen.

Rapporten bygger på en nationalt repræsentativ stikprøve på 2.000 respondenter. Derudover har undersøgelsen inddraget 1.000 ekstra respondenter i alderen 16–30 år. Konsulenthuset Holst Mouritzen har gennemført undersøgelsen, mens firmaet Bilendi har indsamlet data.

Rapporten peger på, at unge under 30 år virker mere åbne over for kristen tro og Bibelen end ældre generationer. Blandt de 16–30-årige svarer 48,6 procent, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt. Næsten to ud af tre unge svarer, at de søger efter en følelse af mening med livet.

Trosanalysen 2026 kort fortalt

  • Udgivet af Bibelselskabet i 2026.
  • Gennemført af konsulenthuset Holst Mouritzen.
  • Data er indsamlet af Bilendi.
  • Rapporten bygger på 2.000 respondenter i en national stikprøve.
  • Derudover indgår 1.000 ekstra respondenter mellem 16 og 30 år.
  • 48,6 procent af de unge svarer, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt.
  • 41,3 procent af de unge vil gerne lære mere om Bibelen.
  • 33,8 procent af unge mænd siger, at de har deltaget i gudstjeneste den seneste måned.
  • Tallene skal læses med forbehold om fx selvrapportering og frikirkelig overrepræsentation.

Interessen for Bibelen er også markant. Ifølge rapporten vil 41,3 procent af de unge mellem 16 og 30 år gerne lære mere om Bibelen. For danskerne som helhed gælder det 21,8 procent.

Bibelselskabets generalsekretær, Johannes Baun, understreger i en pressemeddelelse, at rapporten ikke viser, at Danmark som helhed er blevet religiøst, eller at alle unge er på vej i kirke. Men rapporten kan, siger han, kvalificere samtalen om “tro, dannelse, kultur og fællesskab i Danmark”.

Unge mænd skiller sig ud

Tallene for unge mænd har vakt mest opsigt: 54,5 procent af de unge mænd svarer, at der helt sikkert eller sandsynligvis findes en Gud eller en højere magt. 36 procent siger, at religion er vigtig i deres hverdag.

Men det mest overraskende er, at 33,8 procent af de unge mænd mellem 16 og 30 år oplyser, at de har deltaget i en kristen gudstjeneste inden for den seneste måned – enten online eller fysisk.

Kritikken: En strømpil er ikke et bevis

Kristeligt Dagblad bragte samme dag som offentliggørelsen af undersøgelsen en kritisk artikel med Brian Arly Jacobsen, lektor i religionsvidenskab ved Københavns Universitet. Han advarer mod at bruge rapporten som bevis for, at der er en særlig vækkelse blandt unge mænd.

“Ud fra denne rapport vil jeg være varsom med at konkludere, at der er en vækkelse blandt unge mænd,” siger Brian Arly Jacobsen til Kristeligt Dagblad.

Kritikken handler især om tre forhold: Undersøgelsen bygger på selvrapportering, data kommer fra et onlinepanel, og frikirkelige respondenter var oprindeligt overrepræsenterede i materialet.

Virksomheden Bilendi foretager markedsundersøgelser ved hjælp af spørgepaneler, hvor deltagerne selv har meldt sig. I rapporten står der, at metoden ”altid indebærer en risiko for bias”. Den oprindelige stikprøve havde samtidig en overrepræsentation af personer, der identificerede sig med frikirker, og en underrepræsentation af personer, der identificerede sig med folkekirken.

For at korrigere for skævheden blev respondenter, der primært identificerede sig med Adventistkirken, Baptistkirken, Apostolsk Kirke og Evangelisk Frikirke, sorteret fra. Rapporten vurderer, at frasorteringen giver “et langt mere repræsentativt udtryk”, men tilføjer, at rapporten “naturligvis” skal læses med dette forbehold.

Frikirkerne og den ømme pointe

Forbeholdet gør ikke rapporten ubrugelig. Men resultatet betyder, at den ikke kan bruges som bevis for frikirkelig fremgang. Derimod kan den bruges som anledning til at overveje, om unge i dag søger kristent fællesskab på måder, der ikke passer ind i fx BaptistKirkens traditionelle medlemsopfattelse.

Når “gudstjeneste” ikke nødvendigvis betyder søndag formiddag

Et andet centralt forbehold i kritikken handler om, hvad unge forstår ved “gudstjeneste”. Rapportens spørgsmål nævner både online og fysisk deltagelse. Derfor kan svarene ikke uden videre oversættes til ”unge på en kirkebænk søndag formiddag”.

I Kristeligt Dagblad bliver Jacob Holst Mouritzen spurgt, om det virkelig kan passe, at hver tredje unge mand har været i kirke inden for den seneste måned?

Han nævner flere mulige forklaringer på tallene: Unge følger danske eller udenlandske kirker på nettet. Ordet “gudstjeneste” kan blive fortolket forskelligt. Og nogle tæller måske noget “gudstjenesteagtigt” på TikTok med som en gudstjeneste. Han peger også på selvrapportering som forklaring.

På baggrund af rapporten vil det være “en fuldstændig forkert konklusion” at sige, at hver tredje ung mand har siddet på en kirkebænk den seneste måned, siger han til Kristeligt Dagblad.

Semper Magasin peger på samme forbehold. Kathrine Kjær Schmidt skriver, at ”selvforståelse og virkelighed er desværre to forskellige ting”. Pointen er, at tallene ikke nødvendigvis viser faktisk gudstjenestedeltagelse, men at det i sig selv er interessant, at unge mænd siger, at de går i kirke.

Kirke.dk: Skvulp eller tendens?

Hos kirke.dk læser Danske Kirkers Råds generalsekretær, Emil Hilton Saggau, rapporten som en indikation – ikke som en konklusion.

“Undersøgelsen sætter tal på en fornemmelse,” siger han til kirke.dk og henviser til anekdoter om unge mænd på trosrejser.

Undersøgelsen sætter tal på en fornemmelse

Men han tilføjer også et vigtigt forbehold:
“Udfordringen ved undersøgelsen er, at man ikke kan se, om det blot er et skvulp eller en reel tendens.”

Emil Hilton Saggau advarer også mod at tænke for fast i klassiske kirkelige kategorier. Når ældre generationer hører, at unge går i kirke, tænker de ofte på søndag formiddag. Men for unge kan kristen praksis også være bibelgruppe, onlinegudstjeneste eller Kristus-influencere.

“Når vi tænker, at de går meget i kirke, tænker vi automatisk på søndag formiddag. Sådan er det ikke nødvendigvis for de unge,” siger han til kirke.dk.

Hvad skal kirken gøre med nysgerrigheden?

Rapporten peger på en åbenhed hos de unge, som kirkerne bør tage alvorligt. Ikke så meget på grund af de absolutte tal i rapporten, som de spørgsmål, den rejser: For hvad er det, de unge søger, når de svarer, at tro, Bibel og gudstjeneste betyder noget for dem?

Søger de et fællesskab? Søger de en praksis? Søger de et sprog for mening, skyld, håb, identitet og retning? Søger de kristendom på nettet, i bibelgrupper, i frikirkelige fællesskaber, i folkekirken – eller på tværs af det hele?

For baptistmenigheder er spørgsmålet relevant: Baptister lægger vægt på det konkrete gudstjenestefællesskab, et stærkt frivilligt engagement i menighedens liv, det personlige ”ja” til Jesus som Herre og Frelser og dåben i den åbne dåbsgrav.

Derfor er det værd at spørge, om unge altid genkender disse værdier, når de selv taler om kirke og kristen praksis. For nogle søgende unge kan kirke være noget, man opsøger, prøver af og gør til sit eget i en kortere eller længere periode. ”At tilhøre en menighed” giver ikke altid mening på forhånd.

Derfor kræver samtalen ydmyghed. Det handler om at lytte til, hvordan de unge tænker kirke, før vi tæller dem på bænkerækkerne søndag formiddag.

Ikke vækkelse som facit – men heller ikke ingenting

Der er god grund til at læse Gud og danskerne – Trosanalysen 2026 med forbehold. Rapporten bygger på selvrapportering og et onlinepanel, og datamaterialet er korrigeret på grund af en markant overrepræsentation af frikirkelige respondenter. De mest opsigtsvækkende tal om gudstjenestedeltagelse kan ikke oversættes direkte til mennesker på kirkebænkene søndag formiddag.

Alligevel er der grund til at læse rapporten.

…tallene kan ses som “en form for signal”

Brian Arly Jacobsen siger til Kristeligt Dagblad, at tallene kan ses som “en form for signal”. Emil Hilton Saggau kalder rapporten en indikation, ikke en endelig konklusion.

Den mest redelige konklusion er måske, at det er for tidligt at tale om vækkelse. Men det er ikke for tidligt at lytte til de unge.

Når unge søger efter mening, undersøger troen og læser Bibelen, er kirkens første opgave ikke at diskutere beviserne. Kirkens opgave er at spørge, om den er klar til at tage samtalen med de unge.

Efterskrift

Efter udgivelsen af denne artikel har Thomas Willer, forfatter på bibelselskabets rapport ”Gud og danskerne – Trosanalysen 2026,” skrevet en artikel på webmediet kirkeforalle.dk, hvor han gennemgår tallene i rapporten og kommenterer på rapportens forbehold. Den er værd at læse!

Kilder:

  • Bibelselskabet: Gud og danskerne – Trosanalysen 2026.
  • Bibelselskabet: “Unge søger mening: Ny analyse viser markant åbenhed over for tro og kirke”, pressemeddelelse, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
  • Kristeligt Dagblad: “Ny undersøgelse fra Bibelselskabet: Flere unge søger mening i Bibelen og kirken”, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
  • Kristeligt Dagblad: “Ekspert er skeptisk over for undersøgelse, der viser eksplosion i mænds forhold til kristendom”, 27. maj 2026. (Kræver abonnement)
  • kirke.dk: “Er der en vækkelse blandt de unge? Omdiskuteret undersøgelse drøftes på årsmøde i Danske Kirkers Råd”, 29. maj 2026. (Kræver abonnement)
  • Semper Magasin: “Hver tredje unge mand siger, at han har været til gudstjeneste den seneste måned”, 28. maj 2026.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/trosanalysen-2026-naar-unge-soeger-mening-boer-kirken-lytte/feed/ Fællesskab, forkyndelse og familie var sommerens nøgleord https://baptist.dk/faellesskab-forkyndelse-og-familie-var-sommerens-noegleord/ Tue, 19 Sep 2023 18:00:00 +0000 https://baptist.dk/?p=14858 Sommerstævne ’23 blev en succes. 80% af stævnets 850 deltagere regner med at vende tilbage i 2024


Fællesskab og venner (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Stævneteamet evaluerede årets stævne ved et TEAMS-møde den 13. september. Teamet diskuterede og konkluderede på alt fra digital tilmelding over aftenmøder til teknik og kommunikation.

Baptister og EFD’ere er mennesker med holdninger. Det kom til udtryk i hele 187 besvarelser på stævneteamets online-spørgeskema. Mange havde givet sig tid til grundige besvarelser: De kommer i brug igen, når stævnet i 2024 skal planlægges.

Kommunikation

Før stævnet hentede 62% af deltagerne information på stævnets webside, 48% læste i stævnehæftet og 45% besøgte stævnets Facebook-profil. Under stævnet var billedet næsten det samme, men her besøgte 19% tillige stævneinformation, mens 40% også lyttede til mundtlige beskeder.

Besvarelserne viser, at der er behov for bedre kommunikation om dagsprogrammet: Hvor finder jeg dagens program? Hvor kan jeg se ændringerne? Problemet var særlig udtalt for ungdomssporene, hvor programmet hverken var trykt i stævnehæftet eller tilgængeligt på websiden.

Yderpunkterne i kommentarerne afspejler udfordringen med kommunikation: Fra ”Kunne være en idé at bruge sociale medier mere” og ”Meget fin information – jeg har ikke savnet noget” over ”Ikke optimal” til ”Mangler MEGET information i stævnehæftet.”

Selv om det er dyrt at kommunikere via trykte medier, er tiden endnu ikke inde til kun at være digitale. Det fremgik også af en del af bemærkningerne. På en skala fra et til fem fik ”kvaliteten af information før og under Sommerstævne ’23” karakteren fire eller fem i 73% af besvarelserne.

Solnedgang og samtale ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Grønningen

Grønningen havde fået eget telt i ’23. Det lidt ustadige vejr taget i betragtning var det en rigtig god idé. I evalueringen kvitterer mange med bemærkninger som: ”Dejligt med det store telt til underholdningen”. Endnu flere ønsker sig dog et større telt i 2024, hvilket også fortæller om en succes, der kalder på gentagelse.

Generelt er der mange positive kommentarer om det sociale liv på Grønningen. Kommentaren ”Dejligt med meget liv på Grønningen, stedet hvor jeg altid kunne møde nogen, eller aftale at mødes” vidner om, at der er behov for et sted at mødes udenfor campingpladsen.

Flere efterlyser en kaffevogn med hurtig ekspedition, så de akut kaffetørstige ikke skal stå i kø med Ryå-ishungrende børn og forældre. Mon ikke det er en idé stævneteamet tager op i 2024?

Alt det for de voksne

Deltagerne blev spurgt, hvad de havde savnet i forhold til formiddagsundervisning, seminarer og aftenmøder. Svarene var mangfoldige. Fra ”Det har været under al kritik” over ”Det var seriøst ringe i år!” til ”Det var et højt niveau i år og god rød tråd gennem møderne.” Heldigvis er der mange uddybende kommentarer, der kan bruges i planlægningen af stævnet i 2024.

Sang og musik for de yngste (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Klassikerne i kommentarsporet var, at lovsangen var for høj eller ikke høj nok, at man savnede nogle af de gamle – eller nye – sange, at man gerne vil have flere af vores egne prædikanter eller flere ”kendte udefra”, at der enten var for lidt eller for meget program, at (aften)møderne varede for længe – eller var for korte. Det er svært at gøre alle tilfredse og det lykkes helt sikkert heller ikke i 2024!

Nye temaer i 2024

Evalueringen efterlyste også ideer til nye temaer i 2024. Hele 94 gode ideer kom på banen. Fra det personlige ”Hvordan fortæller jeg budskabet” til diskussion om ”Videnskab og tro – kan det forenes?”

Et gennemgående tema i besvarelserne synes at være, hvordan vi som kirke bliver endnu mere relevante i tiden. Hvordan bliver kirken et bedre sted at være for singler, for (børne)familier og de ældre. Mange efterspørger specifik undervisning og særlige seminarer for udvalgte grupper.

”Bibelundervisning” gik igen i flere kommentarer. Måske er der et behov for gode, gammeldags bibeltimer, hvor vi læser sammen, får udlagt teksten og diskuterer, hvad ordet betyder i vores liv. Hvem tager opgaven i 2024?

KIDZ, BEAT og URBAN

Sporene for de yngste havde deres eget afsnit i evalueringen. 48 forældre havde givet sig tid til at svare på ”Hvad kan vi gøre bedre?”. Det er værdsat af arrangørerne. Især når der er mange konkrete forslag til forbedringer. Mon ikke et forslag som ”Kaffe til forældrene kunne være virkelig lækkert” bliver taget alvorligt næste år.

Blandt de ting, som forældrene fremhæver som gode, var musikken og lovsangen. Flere glæder sig over fællesskabet med andre børn og unge og at deres børn vedligeholder venskaber på stævnet.

Ordet frit

Evalueringen gav også ordet frit: ”Fortæl os hvad du i øvrigt mener om Sommerstævne ’23”.

142 brugte muligheden og langt de fleste var glade for at deltage. Mange havde konkrete forslag til forbedringer. Lige fra en fælles container til opbevaring af store menighedstelte til bedre opvaskemuligheder på campingpladsen. Rigtig mange forholdt sig til forkyndelsen – både form og indhold. Også her var der mange, der kom med præcis og anvendelig kritik, der kan bruges i det fortsatte arbejde med Sommerstævnet.

Dåbsgudstjeneste ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Det bedste

Når deltagerne skal svare på, hvad der var det bedste ved Sommerstævne ´23, går to ting igen: Glæden over fællesskabet og dåbsgudstjenesten, hvor 12 blev døbt i fjorden.

I en tid med fokus på – især unge – menneskers manglende sociale relationer er det glædeligt, at Sommerstævnet gør en positiv forskel i mange liv.

Læs andre artikler om Sommerstævne ’23

Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
Det som livet er…
Dåbsfest på Lindenborg
Sendt ud af vores komfortzone
John McGinley: ”Høsten er stor, men der mangler arbejdere til at høste”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Sommerstævne ’23 blev en succes. 80% af stævnets 850 deltagere regner med at vende tilbage i 2024


Fællesskab og venner (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Stævneteamet evaluerede årets stævne ved et TEAMS-møde den 13. september. Teamet diskuterede og konkluderede på alt fra digital tilmelding over aftenmøder til teknik og kommunikation.

Baptister og EFD’ere er mennesker med holdninger. Det kom til udtryk i hele 187 besvarelser på stævneteamets online-spørgeskema. Mange havde givet sig tid til grundige besvarelser: De kommer i brug igen, når stævnet i 2024 skal planlægges.

Kommunikation

Før stævnet hentede 62% af deltagerne information på stævnets webside, 48% læste i stævnehæftet og 45% besøgte stævnets Facebook-profil. Under stævnet var billedet næsten det samme, men her besøgte 19% tillige stævneinformation, mens 40% også lyttede til mundtlige beskeder.

Besvarelserne viser, at der er behov for bedre kommunikation om dagsprogrammet: Hvor finder jeg dagens program? Hvor kan jeg se ændringerne? Problemet var særlig udtalt for ungdomssporene, hvor programmet hverken var trykt i stævnehæftet eller tilgængeligt på websiden.

Yderpunkterne i kommentarerne afspejler udfordringen med kommunikation: Fra ”Kunne være en idé at bruge sociale medier mere” og ”Meget fin information – jeg har ikke savnet noget” over ”Ikke optimal” til ”Mangler MEGET information i stævnehæftet.”

Selv om det er dyrt at kommunikere via trykte medier, er tiden endnu ikke inde til kun at være digitale. Det fremgik også af en del af bemærkningerne. På en skala fra et til fem fik ”kvaliteten af information før og under Sommerstævne ’23” karakteren fire eller fem i 73% af besvarelserne.

Solnedgang og samtale ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Grønningen

Grønningen havde fået eget telt i ’23. Det lidt ustadige vejr taget i betragtning var det en rigtig god idé. I evalueringen kvitterer mange med bemærkninger som: ”Dejligt med det store telt til underholdningen”. Endnu flere ønsker sig dog et større telt i 2024, hvilket også fortæller om en succes, der kalder på gentagelse.

Generelt er der mange positive kommentarer om det sociale liv på Grønningen. Kommentaren ”Dejligt med meget liv på Grønningen, stedet hvor jeg altid kunne møde nogen, eller aftale at mødes” vidner om, at der er behov for et sted at mødes udenfor campingpladsen.

Flere efterlyser en kaffevogn med hurtig ekspedition, så de akut kaffetørstige ikke skal stå i kø med Ryå-ishungrende børn og forældre. Mon ikke det er en idé stævneteamet tager op i 2024?

Alt det for de voksne

Deltagerne blev spurgt, hvad de havde savnet i forhold til formiddagsundervisning, seminarer og aftenmøder. Svarene var mangfoldige. Fra ”Det har været under al kritik” over ”Det var seriøst ringe i år!” til ”Det var et højt niveau i år og god rød tråd gennem møderne.” Heldigvis er der mange uddybende kommentarer, der kan bruges i planlægningen af stævnet i 2024.

Sang og musik for de yngste (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Klassikerne i kommentarsporet var, at lovsangen var for høj eller ikke høj nok, at man savnede nogle af de gamle – eller nye – sange, at man gerne vil have flere af vores egne prædikanter eller flere ”kendte udefra”, at der enten var for lidt eller for meget program, at (aften)møderne varede for længe – eller var for korte. Det er svært at gøre alle tilfredse og det lykkes helt sikkert heller ikke i 2024!

Nye temaer i 2024

Evalueringen efterlyste også ideer til nye temaer i 2024. Hele 94 gode ideer kom på banen. Fra det personlige ”Hvordan fortæller jeg budskabet” til diskussion om ”Videnskab og tro – kan det forenes?”

Et gennemgående tema i besvarelserne synes at være, hvordan vi som kirke bliver endnu mere relevante i tiden. Hvordan bliver kirken et bedre sted at være for singler, for (børne)familier og de ældre. Mange efterspørger specifik undervisning og særlige seminarer for udvalgte grupper.

”Bibelundervisning” gik igen i flere kommentarer. Måske er der et behov for gode, gammeldags bibeltimer, hvor vi læser sammen, får udlagt teksten og diskuterer, hvad ordet betyder i vores liv. Hvem tager opgaven i 2024?

KIDZ, BEAT og URBAN

Sporene for de yngste havde deres eget afsnit i evalueringen. 48 forældre havde givet sig tid til at svare på ”Hvad kan vi gøre bedre?”. Det er værdsat af arrangørerne. Især når der er mange konkrete forslag til forbedringer. Mon ikke et forslag som ”Kaffe til forældrene kunne være virkelig lækkert” bliver taget alvorligt næste år.

Blandt de ting, som forældrene fremhæver som gode, var musikken og lovsangen. Flere glæder sig over fællesskabet med andre børn og unge og at deres børn vedligeholder venskaber på stævnet.

Ordet frit

Evalueringen gav også ordet frit: ”Fortæl os hvad du i øvrigt mener om Sommerstævne ’23”.

142 brugte muligheden og langt de fleste var glade for at deltage. Mange havde konkrete forslag til forbedringer. Lige fra en fælles container til opbevaring af store menighedstelte til bedre opvaskemuligheder på campingpladsen. Rigtig mange forholdt sig til forkyndelsen – både form og indhold. Også her var der mange, der kom med præcis og anvendelig kritik, der kan bruges i det fortsatte arbejde med Sommerstævnet.

Dåbsgudstjeneste ved fjorden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Det bedste

Når deltagerne skal svare på, hvad der var det bedste ved Sommerstævne ´23, går to ting igen: Glæden over fællesskabet og dåbsgudstjenesten, hvor 12 blev døbt i fjorden.

I en tid med fokus på – især unge – menneskers manglende sociale relationer er det glædeligt, at Sommerstævnet gør en positiv forskel i mange liv.

Læs andre artikler om Sommerstævne ’23

Arina Mai åbnede Sommerstævne ’23 med et brag af en koncert
Det som livet er…
Dåbsfest på Lindenborg
Sendt ud af vores komfortzone
John McGinley: ”Høsten er stor, men der mangler arbejdere til at høste”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/faellesskab-forkyndelse-og-familie-var-sommerens-noegleord/feed/ At finde sig selv er ensomt https://baptist.dk/at-finde-sig-selv-er-ensomt/ Thu, 08 Dec 2022 05:00:00 +0000 https://baptist.dk/?p=12920
En sætning kan brænde sig fast, så den ikke slipper os. Det er sket for mig. Sætningen faldt i en samtale med biskoppen i Aalborg om, hvad advent betyder. Her peger han på, at håbet er den oversete del af treklangen: Tro, håb og kærlighed: ’Håb er den grundlæggende del af den kristne profeti. Der er håb om, at det ender godt’.

Det gjorde journalisten nysgerrig: ’Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?’ Biskoppen svarede: ’I en konfliktfyldt og usikker tid bør vi fokusere på at finde hinanden snarere end os selv. Vi skal ikke lytte så meget til os selv. At finde sig selv er ensomt. Vi skal finde hinanden og derved blive en del af noget større. Vi skal have vores anker udenfor os selv. Stole på Gud og hans almagt’.

Samtalen peger på tidens store problem: At vi er selvcentrerede. Men den peger også på, at vi kan blive sat fri af os selv: At tolke livets mening som en relation til Gud og til andre – det giver håb og mod til handling. Også i advent i år, der er fyldt med kriser.

Glædelig advent.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
En sætning kan brænde sig fast, så den ikke slipper os. Det er sket for mig. Sætningen faldt i en samtale med biskoppen i Aalborg om, hvad advent betyder. Her peger han på, at håbet er den oversete del af treklangen: Tro, håb og kærlighed: ’Håb er den grundlæggende del af den kristne profeti. Der er håb om, at det ender godt’.

Det gjorde journalisten nysgerrig: ’Hvad er det bedste råd, du vil give andre, der mangler håb?’ Biskoppen svarede: ’I en konfliktfyldt og usikker tid bør vi fokusere på at finde hinanden snarere end os selv. Vi skal ikke lytte så meget til os selv. At finde sig selv er ensomt. Vi skal finde hinanden og derved blive en del af noget større. Vi skal have vores anker udenfor os selv. Stole på Gud og hans almagt’.

Samtalen peger på tidens store problem: At vi er selvcentrerede. Men den peger også på, at vi kan blive sat fri af os selv: At tolke livets mening som en relation til Gud og til andre – det giver håb og mod til handling. Også i advent i år, der er fyldt med kriser.

Glædelig advent.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/at-finde-sig-selv-er-ensomt/feed/ Livet som en tornado https://baptist.dk/livet-som-en-tornado/ Thu, 09 Jun 2022 04:00:32 +0000 https://baptist.dk/?p=12352
Vi har mere travlt end nogen sinde før. Vi skal nå både kvalitetstid med børn, lave de huslige ting, lave legeaftaler, på arbejde (og ofte lidt mere end de 37 timer), lave lektier med børnene, nå at se alle vennerne, og se til forældre og bedsteforældre, vedligeholde hus, frivilligt arbejde, købe ind, lave mad, have tid til at købe tøj til sig selv og børnene, holde øje med fødselsdage, skrive tilbage på div. mails og beskeder – og jeg kunne blive ved.

Det er som én stor tornado man bliver slynget rundt i. Man bliver helt rundtosset. Livet og dagene forsvinder foran én og det, der giver mening og værdi i livet, bliver glemt i alt hurlumhejet.

Bogtitlen ”Der er så meget vi ikke er nødt til” af Tomas Sjödin er skøn. For der er virkelig meget, vi gør, som vi ikke SKAL, men er noget vi gør, fordi alle andre gør det.

Husker du at stoppe op? Bruger du din tid, på det, der giver livet værdi? Hvis du ikke kan nå at glædes over livet, mens du lever det, går det måske for stærkt.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Vi har mere travlt end nogen sinde før. Vi skal nå både kvalitetstid med børn, lave de huslige ting, lave legeaftaler, på arbejde (og ofte lidt mere end de 37 timer), lave lektier med børnene, nå at se alle vennerne, og se til forældre og bedsteforældre, vedligeholde hus, frivilligt arbejde, købe ind, lave mad, have tid til at købe tøj til sig selv og børnene, holde øje med fødselsdage, skrive tilbage på div. mails og beskeder – og jeg kunne blive ved.

Det er som én stor tornado man bliver slynget rundt i. Man bliver helt rundtosset. Livet og dagene forsvinder foran én og det, der giver mening og værdi i livet, bliver glemt i alt hurlumhejet.

Bogtitlen ”Der er så meget vi ikke er nødt til” af Tomas Sjödin er skøn. For der er virkelig meget, vi gør, som vi ikke SKAL, men er noget vi gør, fordi alle andre gør det.

Husker du at stoppe op? Bruger du din tid, på det, der giver livet værdi? Hvis du ikke kan nå at glædes over livet, mens du lever det, går det måske for stærkt.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/livet-som-en-tornado/feed/