baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Sat, 25 Jul 2026 08:25:24 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Al den snak om ’faste’ frustrerer mig … https://baptist.dk/al-den-snak-om-faste-frustrerer-mig/ Thu, 07 Mar 2024 21:06:00 +0000 https://baptist.dk/?p=16406 Inspireret af en Torsdagstanke på baptist.dk reflekterer Bent Hylleberg over fasten. Han er en smule irriteret over, hvad fasten har udviklet til og især fra. “Skriften alene” lyder opfordringen.

Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/03/bent-hylleberg-fasterefleksion-2024.mp3

Hvert år, når vi passerer Fastelavn, popper der synspunkter op om, hvad ’fasten’ går ud på. Aviser, livsstilsblade og andre medier spørger folk om, hvad de faster fra, og måske også hvorfor de faster. Og det er godt! Tænk, at folk, som de er flest, inddrager kirkeårets faser i deres omtanke. Men så godt som alle svar gør mig frustreret. På søndag passerer vi Midfaste – vi er altså halvt igennem fasten. I år er min oplevelse (næsten) den samme som tidligere, desværre!

Faster vi fra – eller til?

Fasten er en periode på 40 dage i kirkeåret. Den ligger forud for påskens store begivenheder med Jesus i centrum. Fasten har altså noget med evangeliets centrum at gøre. Den forbereder påsken, ligesom adventstiden forbereder julen. Men hvordan forbereder vi os så som danskerne på påsken?

De lærde udtaler sig

Kristeligt Dagblad skrev Askeonsdag – den dag fastens 40 dage begyndte – om fasten med overskriften: Fasten handler både om fravalg og tilvalg. Denne overskrift synes at være skabt af de tre, der blev spurgt om, hvad faste betyder for dem. En teologistuderende vender blikket indad og prøver at droppe de konstante nyheder. En højskoleforstander holder pause fra de sociale medier for i stedet af forberede sig på påsken ved at læse i Bibelen. Og en præst tager på stilhedsretræte, hvor ’et nyt fokus for mig vil blive at se på kroppen som et tempel. Det er et udtryk, som Paulus bruger. At tage sig godt af sit tempel kan være en gudsdyrkelse og ikke bare en kropsdyrkelse, som vi kender det fra fitnesscentrene’.

Her møder vi ’fasten’ som fravalg. Ofte drejer fravalget sig om at holde pause – fra fx chokolade (det får præsten også nævnt) og fra alkohol. Og for ikke at stå tilbage i et tomrum må fasten så også bestå af tilvalg. I livsstilsbladene vælger de fleste at fokusere på kroppen. I Kristeligt Dagblad vælger de tre, der blev spurgt, altså at pleje deres åndelige form – og derfor går de ind i sig selv.

Fasten gennem kirkehistorien

I den første del af fasten i år dukkede der et interessant link op i min indbakke. Her beskrives i ord og ved hjælp af grafik, hvordan kristne siden kirkens første tid har opfattet fasten. I oldkirken hører vi fx om to ugentlige fastedage (fravalg) og om fastetid forud for voksendåben (forberedelse, tilvalg). Kristne fastede som udtryk for sorg over Jesu død eller over deres egne synder. I middelalderen fastede kristne stadig to dage om ugen, men reglerne blev mildere. Til gengæld blev de overvåget af præsterne. Sammenlagt skulle kristne faste 180 dage om året.

Folkekirken.dk’s oversigt

Oversigten, som ’Folkekirken.dk’ står bag, slutter med en omtale af fasten år 2020. Her står bl.a.: Hvert år markerer folkekirken fasteperioden mellem fastelavn og påske. Men der er ingen forventning om, at medlemmer faster i praksis. Fastfood, slik, alkohol, tv-kiggeri eller andet forbrug er nogle af de ting, folk giver afkald på i 40 dage. Det kan blandt andet være for at give sit åndelige liv opmærksomhed. Eller for at dyrke fællesskabet i stedet for sig selv. – Altså både fravalg og tilvalg. Den historiske oversigt kan ses her https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/faste/fasten-gennem-tiden.

Forstemt og lang i ansigtet

Alt det nævnte – i Kristeligt Dagblad og på Folkekirken.dk – er oplysende. Vi bliver klogere på, hvad fasten var og hvordan den opfattes i dag. Men det sker kun i en beskrivende form. Hvis vi skal være godt informeret om, hvordan vi bør faste, kan vi ikke nøjes med det deskriptive. Vi må have fat i noget normativt. Hvor finder vi normen for, hvad vi – som kristne – i dag bør forstå ved ’at faste’. Den overvejelse findes (næsten) ikke.

’Skriften alene’

Et Kristeligt Dagblad, der skriver om tro, etik og eksistens, og en Folkekirke, der er navngivet efter Martin Luther, burde i tide og utide pege på det bibelske perspektiv. Luther pegede på den norm, der hed ’Skriften alene’ – ofte skete det i et opgør med kirkens afsporede tradition. Og ’i Skriften’ drejede det sig for Luther om at tage ved lære af dét, Jesus tænkte og gjorde. Vil vi vide, hvad faste er, må vi have fat i, hvad Jesus læste i de skrifter, der var ’hans bibel’. Her efterlades vi ikke uden normer.

Af Profeten Esajas, kapitel 58

Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen,
løft din røst som hornet!
Forkynd mit folk dets overtrædelse
og Jakobs hus dets synder.
Mig søger de dag efter dag,
de ønsker at kende mine veje;
som et folk, der øver retfærdighed
og ikke svigter sin Guds bud,
spørger de mig om lov og ret,
de ønsker at være Gud nær.

»Hvorfor ser du ikke, når vi faster,
og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.«
På fastedagen driver I handel,
og jeres arbejdere jager I med.
I faster i kiv og strid
og kaster med sten i ondskab.
Når I faster, som I nu gør,
bliver jeres bøn ikke hørt i himlen.
Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv
og ligger i sæk og aske?

Er det det, I kalder faste,
en dag til Herrens behag?
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.

Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm bliver til højlys dag.
Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.

Kilderne, vi kan øse af

Forud for sin offentlige indsats fastede Jesus i 40 dage. Vi véd ikke, hvori hans faste bestod, men antallet af dage fortæller, at det var en forberedelsestid. Og læser vi, hvad evangelierne skriver om Jesu ord og handlinger efter fasten, får vi en idé om, hvori hans forberedelse bestod. Om fasten har Jesus ganske givet læst i det afsnit hos profeten Esajas, der leverer kilderne til det meste af Jesu selvforståelse, nemlig kap. 40-66. Normen – for det, ’faste’ var i traditionen bag Jesus – står skarpt formuleret i Esajas kap. 58 (se spalten).

Jesus satte andre mennesker i centrum

At ’faste’ bestod for Jesus ikke i at sætte sig selv i centrum, men i at gøre andre til genstand for dét, Gud vil have gjort i verden: ’Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg. Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne.’  Det er den profetiske forståelse, Jesus trækker på, når han kritiserer sin samtids selvoptagne fastepraksis. Set i det lys, er det utroligt, hvad faste er blevet til i kirkens historie og nutid – ligesom megen (kristen) bøn også er blevet afsporet som skinbarlig egoisme.

’Bøn og faste’ sker for at …

Efter at have lært den lektie hos Esajas udfoldede Jesus den form for ’faste’ som sin livsstil – resten af sit liv. Det beskriver evangelierne. Det er jo Gudsriget, der kommer med ham, og det er den livsstil, han kaldte sine efterfølgere til at praktisere. Herudover siger evangelierne ikke meget om ’faste’ ud over nogle få gange at bruge begreberne ’bøn og faste’. De to hører sammen. ’Faste’ er at forstå som et handlingsråb, der svarer til bønnens råb med ord om, at Guds rige må bryde frem. ’Bøn og faste’ sker med en hensigt – at hjælpe andre, der er i nød. Den hensigt bør alle fastens tilvalg og fravalg altid have for øje.

Fasten er et opgør med verden

Kristen faste finder sted, når vi sætter medmennesket i centrum for evangeliets nyskabende ord og nye handlingsmønstre. Og det indebærer intet mindre end et opgør med ulige fordeling af rigdom og magt i denne verden. ’Bøn og faste’ er kampmidler, der skal til for at drive ondskaben på flugt i denne verden. At gøre den kristne faste til en slags ’forbudstid’ på 40 dage forud for påsken holder derfor ikke. Det forfladiger radikaliteten i Jesu budskab – og det skærer fordringen ud af evangeliet om at tage vare på medmenneskets ve og vel – hele året.

… det indebærer intet mindre end et opgør med ulige fordeling af rigdom og magt i denne verden.

Mit forbehold med ’næsten’

Ovenfor har jeg skrevet ’næsten’ i en parentes to gange. Det skyldes, at der trods alt er lyspunkter. Retfærdigvis skal det siges, at den nævnte hjemmeside – folkekirken.dk – begynder med at citere nogle bibeltekster om ’fasten’. Blandt dem er også Esajas 58. Men det, der udebliver, er en sammenkædning af de citerede tekster, så det fremgår, hvad ’faste’ betyder. Men også at Jesus fandt kilderne hos Esajas til det, der hos ham blev til Gudsrigets ’bøn og faste’ i kampen mod verdens ondskab.

Inspirationen

Også på dette webmedie – baptist.dk – har en skribent reflekteret over, hvad faste betyder. Hun er også årsag til mit ’næsten’ ovenfor. Ved fastens begyndelse skrev hun i Torsdagstanken: ’Jeg har ingen endelige svar, men jeg ved, at hverken slankekur, forbrug eller afhængighed skal motivere mig. I stedet vil jeg motiveres af, at jeg kan få mere tid med Gud, når jeg giver afkald. I stedet for at spise kan jeg læse i min bibel. I stedet for at shoppe kan jeg bede. I stedet for at scrolle på sociale medier kan jeg lovsynge.’ – Her handler fasten både om fravalg og om tilvalg. Og om et løfterigt blik til den bog, der motiverer os til at forstå, hvad ’faste’ er.

Måske flere lyspunkter?

Et lyspunkt ville være, hvis det blev muligt at lytte til Esajas 58, når fastetidens bibelske læsninger lyder. Den profetiske tekst fra Esajas, som Jesus lærte af, er ikke med blandt Folkekirkens foreskrevne læsninger i fastetiden. Hvorfor ikke, spørger jeg med forbavselse. Men en endnu større forundring får jeg brug for, hvis Esajas 58 ikke popper op i fastens læsninger i baptistkirkerne, hvor søndags tekster kan vælges med frihed – og måske (også) med omtanke.

Om vi på denne baggrund beslutter at ’faste’ – i korte perioder eller gennem et langt liv – det er et personligt valg. Gerne på baggrund af samtale med andre. Men også på en oplyst baggrund i de bibelske skrifter, der fortæller, hvad ’fasten’ i kristen forstand går ud på.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Inspireret af en Torsdagstanke på baptist.dk reflekterer Bent Hylleberg over fasten. Han er en smule irriteret over, hvad fasten har udviklet til og især fra. “Skriften alene” lyder opfordringen.

Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/03/bent-hylleberg-fasterefleksion-2024.mp3

Hvert år, når vi passerer Fastelavn, popper der synspunkter op om, hvad ’fasten’ går ud på. Aviser, livsstilsblade og andre medier spørger folk om, hvad de faster fra, og måske også hvorfor de faster. Og det er godt! Tænk, at folk, som de er flest, inddrager kirkeårets faser i deres omtanke. Men så godt som alle svar gør mig frustreret. På søndag passerer vi Midfaste – vi er altså halvt igennem fasten. I år er min oplevelse (næsten) den samme som tidligere, desværre!

Faster vi fra – eller til?

Fasten er en periode på 40 dage i kirkeåret. Den ligger forud for påskens store begivenheder med Jesus i centrum. Fasten har altså noget med evangeliets centrum at gøre. Den forbereder påsken, ligesom adventstiden forbereder julen. Men hvordan forbereder vi os så som danskerne på påsken?

De lærde udtaler sig

Kristeligt Dagblad skrev Askeonsdag – den dag fastens 40 dage begyndte – om fasten med overskriften: Fasten handler både om fravalg og tilvalg. Denne overskrift synes at være skabt af de tre, der blev spurgt om, hvad faste betyder for dem. En teologistuderende vender blikket indad og prøver at droppe de konstante nyheder. En højskoleforstander holder pause fra de sociale medier for i stedet af forberede sig på påsken ved at læse i Bibelen. Og en præst tager på stilhedsretræte, hvor ’et nyt fokus for mig vil blive at se på kroppen som et tempel. Det er et udtryk, som Paulus bruger. At tage sig godt af sit tempel kan være en gudsdyrkelse og ikke bare en kropsdyrkelse, som vi kender det fra fitnesscentrene’.

Her møder vi ’fasten’ som fravalg. Ofte drejer fravalget sig om at holde pause – fra fx chokolade (det får præsten også nævnt) og fra alkohol. Og for ikke at stå tilbage i et tomrum må fasten så også bestå af tilvalg. I livsstilsbladene vælger de fleste at fokusere på kroppen. I Kristeligt Dagblad vælger de tre, der blev spurgt, altså at pleje deres åndelige form – og derfor går de ind i sig selv.

Fasten gennem kirkehistorien

I den første del af fasten i år dukkede der et interessant link op i min indbakke. Her beskrives i ord og ved hjælp af grafik, hvordan kristne siden kirkens første tid har opfattet fasten. I oldkirken hører vi fx om to ugentlige fastedage (fravalg) og om fastetid forud for voksendåben (forberedelse, tilvalg). Kristne fastede som udtryk for sorg over Jesu død eller over deres egne synder. I middelalderen fastede kristne stadig to dage om ugen, men reglerne blev mildere. Til gengæld blev de overvåget af præsterne. Sammenlagt skulle kristne faste 180 dage om året.

Folkekirken.dk’s oversigt

Oversigten, som ’Folkekirken.dk’ står bag, slutter med en omtale af fasten år 2020. Her står bl.a.: Hvert år markerer folkekirken fasteperioden mellem fastelavn og påske. Men der er ingen forventning om, at medlemmer faster i praksis. Fastfood, slik, alkohol, tv-kiggeri eller andet forbrug er nogle af de ting, folk giver afkald på i 40 dage. Det kan blandt andet være for at give sit åndelige liv opmærksomhed. Eller for at dyrke fællesskabet i stedet for sig selv. – Altså både fravalg og tilvalg. Den historiske oversigt kan ses her https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/faste/fasten-gennem-tiden.

Forstemt og lang i ansigtet

Alt det nævnte – i Kristeligt Dagblad og på Folkekirken.dk – er oplysende. Vi bliver klogere på, hvad fasten var og hvordan den opfattes i dag. Men det sker kun i en beskrivende form. Hvis vi skal være godt informeret om, hvordan vi bør faste, kan vi ikke nøjes med det deskriptive. Vi må have fat i noget normativt. Hvor finder vi normen for, hvad vi – som kristne – i dag bør forstå ved ’at faste’. Den overvejelse findes (næsten) ikke.

’Skriften alene’

Et Kristeligt Dagblad, der skriver om tro, etik og eksistens, og en Folkekirke, der er navngivet efter Martin Luther, burde i tide og utide pege på det bibelske perspektiv. Luther pegede på den norm, der hed ’Skriften alene’ – ofte skete det i et opgør med kirkens afsporede tradition. Og ’i Skriften’ drejede det sig for Luther om at tage ved lære af dét, Jesus tænkte og gjorde. Vil vi vide, hvad faste er, må vi have fat i, hvad Jesus læste i de skrifter, der var ’hans bibel’. Her efterlades vi ikke uden normer.

Af Profeten Esajas, kapitel 58

Råb af fuld hals, spar ikke på stemmen,
løft din røst som hornet!
Forkynd mit folk dets overtrædelse
og Jakobs hus dets synder.
Mig søger de dag efter dag,
de ønsker at kende mine veje;
som et folk, der øver retfærdighed
og ikke svigter sin Guds bud,
spørger de mig om lov og ret,
de ønsker at være Gud nær.

»Hvorfor ser du ikke, når vi faster,
og ænser ikke, at vi spæger vort legeme.«
På fastedagen driver I handel,
og jeres arbejdere jager I med.
I faster i kiv og strid
og kaster med sten i ondskab.
Når I faster, som I nu gør,
bliver jeres bøn ikke hørt i himlen.
Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv
og ligger i sæk og aske?

Er det det, I kalder faste,
en dag til Herrens behag?
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.

Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!

Hvis du fjerner åget
og holder op at pege fingre og tale ondt,
rækker den sultne dit brød
og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket
og dit mulm bliver til højlys dag.
Herren vil altid lede dig,
selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop,
så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld,
hvis vand ikke svigter.

Kilderne, vi kan øse af

Forud for sin offentlige indsats fastede Jesus i 40 dage. Vi véd ikke, hvori hans faste bestod, men antallet af dage fortæller, at det var en forberedelsestid. Og læser vi, hvad evangelierne skriver om Jesu ord og handlinger efter fasten, får vi en idé om, hvori hans forberedelse bestod. Om fasten har Jesus ganske givet læst i det afsnit hos profeten Esajas, der leverer kilderne til det meste af Jesu selvforståelse, nemlig kap. 40-66. Normen – for det, ’faste’ var i traditionen bag Jesus – står skarpt formuleret i Esajas kap. 58 (se spalten).

Jesus satte andre mennesker i centrum

At ’faste’ bestod for Jesus ikke i at sætte sig selv i centrum, men i at gøre andre til genstand for dét, Gud vil have gjort i verden: ’Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske? Er det det, I kalder faste, en dag til Herrens behag? Nej, den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg. Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne.’  Det er den profetiske forståelse, Jesus trækker på, når han kritiserer sin samtids selvoptagne fastepraksis. Set i det lys, er det utroligt, hvad faste er blevet til i kirkens historie og nutid – ligesom megen (kristen) bøn også er blevet afsporet som skinbarlig egoisme.

’Bøn og faste’ sker for at …

Efter at have lært den lektie hos Esajas udfoldede Jesus den form for ’faste’ som sin livsstil – resten af sit liv. Det beskriver evangelierne. Det er jo Gudsriget, der kommer med ham, og det er den livsstil, han kaldte sine efterfølgere til at praktisere. Herudover siger evangelierne ikke meget om ’faste’ ud over nogle få gange at bruge begreberne ’bøn og faste’. De to hører sammen. ’Faste’ er at forstå som et handlingsråb, der svarer til bønnens råb med ord om, at Guds rige må bryde frem. ’Bøn og faste’ sker med en hensigt – at hjælpe andre, der er i nød. Den hensigt bør alle fastens tilvalg og fravalg altid have for øje.

Fasten er et opgør med verden

Kristen faste finder sted, når vi sætter medmennesket i centrum for evangeliets nyskabende ord og nye handlingsmønstre. Og det indebærer intet mindre end et opgør med ulige fordeling af rigdom og magt i denne verden. ’Bøn og faste’ er kampmidler, der skal til for at drive ondskaben på flugt i denne verden. At gøre den kristne faste til en slags ’forbudstid’ på 40 dage forud for påsken holder derfor ikke. Det forfladiger radikaliteten i Jesu budskab – og det skærer fordringen ud af evangeliet om at tage vare på medmenneskets ve og vel – hele året.

… det indebærer intet mindre end et opgør med ulige fordeling af rigdom og magt i denne verden.

Mit forbehold med ’næsten’

Ovenfor har jeg skrevet ’næsten’ i en parentes to gange. Det skyldes, at der trods alt er lyspunkter. Retfærdigvis skal det siges, at den nævnte hjemmeside – folkekirken.dk – begynder med at citere nogle bibeltekster om ’fasten’. Blandt dem er også Esajas 58. Men det, der udebliver, er en sammenkædning af de citerede tekster, så det fremgår, hvad ’faste’ betyder. Men også at Jesus fandt kilderne hos Esajas til det, der hos ham blev til Gudsrigets ’bøn og faste’ i kampen mod verdens ondskab.

Inspirationen

Også på dette webmedie – baptist.dk – har en skribent reflekteret over, hvad faste betyder. Hun er også årsag til mit ’næsten’ ovenfor. Ved fastens begyndelse skrev hun i Torsdagstanken: ’Jeg har ingen endelige svar, men jeg ved, at hverken slankekur, forbrug eller afhængighed skal motivere mig. I stedet vil jeg motiveres af, at jeg kan få mere tid med Gud, når jeg giver afkald. I stedet for at spise kan jeg læse i min bibel. I stedet for at shoppe kan jeg bede. I stedet for at scrolle på sociale medier kan jeg lovsynge.’ – Her handler fasten både om fravalg og om tilvalg. Og om et løfterigt blik til den bog, der motiverer os til at forstå, hvad ’faste’ er.

Måske flere lyspunkter?

Et lyspunkt ville være, hvis det blev muligt at lytte til Esajas 58, når fastetidens bibelske læsninger lyder. Den profetiske tekst fra Esajas, som Jesus lærte af, er ikke med blandt Folkekirkens foreskrevne læsninger i fastetiden. Hvorfor ikke, spørger jeg med forbavselse. Men en endnu større forundring får jeg brug for, hvis Esajas 58 ikke popper op i fastens læsninger i baptistkirkerne, hvor søndags tekster kan vælges med frihed – og måske (også) med omtanke.

Om vi på denne baggrund beslutter at ’faste’ – i korte perioder eller gennem et langt liv – det er et personligt valg. Gerne på baggrund af samtale med andre. Men også på en oplyst baggrund i de bibelske skrifter, der fortæller, hvad ’fasten’ i kristen forstand går ud på.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/al-den-snak-om-faste-frustrerer-mig/feed/ Hvad betyder fasten i 2024? https://baptist.dk/hvad-betyder-fasten-i-2024/ Thu, 15 Feb 2024 05:00:48 +0000 https://baptist.dk/?p=16229
Inden Jesus startede sin tjeneste, fastede han i 40 dage. Den faste markerer vi netop nu, for fasten er startet, men hvilken betydning har den i dag?

Når jeg hører om nogen, der faster, er det sjældent ud fra Jesus’ eksempel. Nogle faster fra mad som et led i en slankekur, fra shopping for at nedsætte deres forbrug eller fra sociale medier, fordi de er afhængige.

Begyndelsen på fasten har fået mig til at tænke på, hvad jeg kan faste fra – og endnu vigtigere: hvorfor skal jeg faste?

Jeg har ingen endelige svar, men jeg ved, at hverken slankekur, forbrug eller afhængighed skal motivere mig. I stedet vil jeg motiveres af, at jeg kan få mere tid med Gud, når jeg giver afkald.

I stedet for at spise kan jeg læse i min bibel. I stedet for at shoppe kan jeg bede. I stedet for at scrolle på sociale medier kan jeg lovsynge.

Jeg kommer ikke til at gøre det hele, men måske skal jeg gøre noget i år – for Gud fortjener, at jeg giver afkald på noget for at fokusere mere på ham.

Hvad faster du fra?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Inden Jesus startede sin tjeneste, fastede han i 40 dage. Den faste markerer vi netop nu, for fasten er startet, men hvilken betydning har den i dag?

Når jeg hører om nogen, der faster, er det sjældent ud fra Jesus’ eksempel. Nogle faster fra mad som et led i en slankekur, fra shopping for at nedsætte deres forbrug eller fra sociale medier, fordi de er afhængige.

Begyndelsen på fasten har fået mig til at tænke på, hvad jeg kan faste fra – og endnu vigtigere: hvorfor skal jeg faste?

Jeg har ingen endelige svar, men jeg ved, at hverken slankekur, forbrug eller afhængighed skal motivere mig. I stedet vil jeg motiveres af, at jeg kan få mere tid med Gud, når jeg giver afkald.

I stedet for at spise kan jeg læse i min bibel. I stedet for at shoppe kan jeg bede. I stedet for at scrolle på sociale medier kan jeg lovsynge.

Jeg kommer ikke til at gøre det hele, men måske skal jeg gøre noget i år – for Gud fortjener, at jeg giver afkald på noget for at fokusere mere på ham.

Hvad faster du fra?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvad-betyder-fasten-i-2024/feed/ Fastetiden – årets vigtigste tid? https://baptist.dk/fastetiden-aarets-vigtigste-tid/ Thu, 23 Mar 2023 05:00:59 +0000 https://baptist.dk/?p=13704
Vi befinder os som bekendt i fastetiden. Måske bruger du dagligt fastematerialet, som BaptistKirken og Metodistkirken har lavet?

Fælles med andre protestanter markerer mange mennesker – også ikke-religiøse – en tid med nedsat forbrug og øget tid til eftertanke.

Det, vi før så som en lidt mærkelig katolsk tradition, er nu supermoderne. Jeg tror, at grunden til, at mange både menigheder og enkeltpersoner i dag markerer fasten – og med den – opfordringen til at skære ned på noget af vores forbrug og bruge mere tid til stilhed og refleksion, er, at vi i dag lever i et højhastighedssamfund, hvor meget bliver overfladisk.

Vi lever i et samfund, der er baseret på en næsten psykotisk optagethed af at købe og forbruge. Vores blik for, hvad der virkelig betyder noget i livet – vores nærmeste, næstekærligheden, Gud – bliver let sløret.

Måske er fastetiden netop i vores samfund og vores tid, blevet årets vigtigste tid?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Vi befinder os som bekendt i fastetiden. Måske bruger du dagligt fastematerialet, som BaptistKirken og Metodistkirken har lavet?

Fælles med andre protestanter markerer mange mennesker – også ikke-religiøse – en tid med nedsat forbrug og øget tid til eftertanke.

Det, vi før så som en lidt mærkelig katolsk tradition, er nu supermoderne. Jeg tror, at grunden til, at mange både menigheder og enkeltpersoner i dag markerer fasten – og med den – opfordringen til at skære ned på noget af vores forbrug og bruge mere tid til stilhed og refleksion, er, at vi i dag lever i et højhastighedssamfund, hvor meget bliver overfladisk.

Vi lever i et samfund, der er baseret på en næsten psykotisk optagethed af at købe og forbruge. Vores blik for, hvad der virkelig betyder noget i livet – vores nærmeste, næstekærligheden, Gud – bliver let sløret.

Måske er fastetiden netop i vores samfund og vores tid, blevet årets vigtigste tid?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fastetiden-aarets-vigtigste-tid/feed/ Havde du mig for øje https://baptist.dk/havde-du-mig-for-oeje/ Tue, 21 Feb 2023 11:07:47 +0000 https://baptist.dk/?p=13517 Et samarbejde mellem Metodistkirken og BaptistKirken med inspiration til fastetiden


De to Aarhuspræster, Maria Thaarup fra Metodistkirken og Lasse Åbom fra BaptistKirken, har skrevet en bog med inspiration til fasten. Mange menigheder har bestilt bogen. Men fortvivl ikke, hvis du ikke fik fat i et fysisk eksemplar: Du kan læse med online lige her (Linker til websiden ISSUU).

Bogen er bygget op med en læsning til hver dag i 40 fastedage – fra askeonsdag den 22. februar til påskedag den 9. april. Hvis du allerede er ved at tjekke kalenderen, så husk, at søndage ikke er fastedage, men festdage! Der skal du i kirke og fejre, at påsken nærmer sig!

Det handler om at se og blive set

”Havde du mig for øje” undersøger, hvordan vi ser og bliver set. De to forfattere fortæller, at titlen er hentet fra salme 139, der begynder med ordene: ”Herre, du ransager mig og kender mig”. I vores hverdagssprog lyder ransagning meget dramatisk. Men i denne forbindelse handler det om, at Gud ønsker at kende og forstå os. Fastetiden giver også mulighed for, at vi ransager vores egne liv. Ikke med det formål at fremkalde skam eller selvbebrejdelse:

Bogen inviterer os til at se på os selv og vores liv med Guds øjne. Og bogen opfordrer til at reflektere over, hvad det betyder, når Bibelen fortæller, at Gud ser os. Hvad vil det sige, at leve for Guds ansigt? Og hvilken betydning har det, hvordan vi ser (på) hinanden?

Maria Thaarup og Lasse Åbom skriver i indledningen til ”Havde du mig for øje”:
”For det viser sig, at vores syn på Gud er uløseligt forbundet med vores syn på os selv, på de mennesker vi lever med, på dem vi ikke kender og på dem, vi har det svært med. Vores relationer bliver formet af det blik, vi ser på os selv og hinanden med.”

Syv uger med hver sit fokus

Klik for at se Maria pakke gaven ud!

Bogen er opdelt i temaer for hver af de 7 uger frem mod påsken. Det begynder med ”Herre, du ransager mig og kender mig” og fortsætter med fokus på

  • at være set af Gud
  • at se sig selv
  • at se dem, der er tæt på
  • at se det ukendte
  • at se dem, du har det svært med
  • ikke at kunne se Gud: ”Hvorfor har du forladt mig?”

Sidst i bogen finder du en række forslag til gudstjenester. Ligesom alle de andre tekster kan gudstjenesteteksterne også bruges på andre tidspunkter end i fastetiden. Som forfatterne skriver: ”Mulighederne er mange”.

Brug Maria og Lasses bog til at reflektere over livet. Hvis du ikke når det inden påske, så giv ikke op! Der er altid brug for at tænke over, hvordan vi ser på hinanden og Gud!

Brug fasten aktivt

Gennem fasten kommer der løbende opslag på BaptistKirkens sociale medier med opfordringer til at bruge ”Havde du mig for øje” på tryk eller digitalt. Menighederne modtager også en række præsentationer (slides i PowerPoint-format) til brug som inspiration fx i forbindelse med gudstjenesterne.

Fortæl gerne om dine oplevelser i fasten: Hvad giver du afkald på? Fejrer I fasten i menigheden? I familien? Eller er det den del af kirkeåret I forbigår i tavshed? Du er altid velkommen til at skrive i kommentarsporet – eller kommentere vores opslag på Sociale Medier.

Mere om faste - Klaus Abildgaards refleksion over Peter Haldorffs fastebog 'Sporene af det skjulte'

Forfatterne

Maria Thaarup
er præst i Bethlehemskirken, Aarhus Metodistkirke. Hun er oprindeligt fra Strandby i Nordjylland, men har boet og læst i København. Maria er uddannet lærer og har en kandidatgrad i diakoni fra Aarhus Universitet.

Lasse Åbom
er præst i Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og far til Kajsa og Alhed. Han har læst teologi på SALT – Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi samt på universiteterne i Aarhus og København.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Et samarbejde mellem Metodistkirken og BaptistKirken med inspiration til fastetiden


De to Aarhuspræster, Maria Thaarup fra Metodistkirken og Lasse Åbom fra BaptistKirken, har skrevet en bog med inspiration til fasten. Mange menigheder har bestilt bogen. Men fortvivl ikke, hvis du ikke fik fat i et fysisk eksemplar: Du kan læse med online lige her (Linker til websiden ISSUU).

Bogen er bygget op med en læsning til hver dag i 40 fastedage – fra askeonsdag den 22. februar til påskedag den 9. april. Hvis du allerede er ved at tjekke kalenderen, så husk, at søndage ikke er fastedage, men festdage! Der skal du i kirke og fejre, at påsken nærmer sig!

Det handler om at se og blive set

”Havde du mig for øje” undersøger, hvordan vi ser og bliver set. De to forfattere fortæller, at titlen er hentet fra salme 139, der begynder med ordene: ”Herre, du ransager mig og kender mig”. I vores hverdagssprog lyder ransagning meget dramatisk. Men i denne forbindelse handler det om, at Gud ønsker at kende og forstå os. Fastetiden giver også mulighed for, at vi ransager vores egne liv. Ikke med det formål at fremkalde skam eller selvbebrejdelse:

Bogen inviterer os til at se på os selv og vores liv med Guds øjne. Og bogen opfordrer til at reflektere over, hvad det betyder, når Bibelen fortæller, at Gud ser os. Hvad vil det sige, at leve for Guds ansigt? Og hvilken betydning har det, hvordan vi ser (på) hinanden?

Maria Thaarup og Lasse Åbom skriver i indledningen til ”Havde du mig for øje”:
”For det viser sig, at vores syn på Gud er uløseligt forbundet med vores syn på os selv, på de mennesker vi lever med, på dem vi ikke kender og på dem, vi har det svært med. Vores relationer bliver formet af det blik, vi ser på os selv og hinanden med.”

Syv uger med hver sit fokus

Klik for at se Maria pakke gaven ud!

Bogen er opdelt i temaer for hver af de 7 uger frem mod påsken. Det begynder med ”Herre, du ransager mig og kender mig” og fortsætter med fokus på

  • at være set af Gud
  • at se sig selv
  • at se dem, der er tæt på
  • at se det ukendte
  • at se dem, du har det svært med
  • ikke at kunne se Gud: ”Hvorfor har du forladt mig?”

Sidst i bogen finder du en række forslag til gudstjenester. Ligesom alle de andre tekster kan gudstjenesteteksterne også bruges på andre tidspunkter end i fastetiden. Som forfatterne skriver: ”Mulighederne er mange”.

Brug Maria og Lasses bog til at reflektere over livet. Hvis du ikke når det inden påske, så giv ikke op! Der er altid brug for at tænke over, hvordan vi ser på hinanden og Gud!

Brug fasten aktivt

Gennem fasten kommer der løbende opslag på BaptistKirkens sociale medier med opfordringer til at bruge ”Havde du mig for øje” på tryk eller digitalt. Menighederne modtager også en række præsentationer (slides i PowerPoint-format) til brug som inspiration fx i forbindelse med gudstjenesterne.

Fortæl gerne om dine oplevelser i fasten: Hvad giver du afkald på? Fejrer I fasten i menigheden? I familien? Eller er det den del af kirkeåret I forbigår i tavshed? Du er altid velkommen til at skrive i kommentarsporet – eller kommentere vores opslag på Sociale Medier.

Mere om faste - Klaus Abildgaards refleksion over Peter Haldorffs fastebog 'Sporene af det skjulte'

Forfatterne

Maria Thaarup
er præst i Bethlehemskirken, Aarhus Metodistkirke. Hun er oprindeligt fra Strandby i Nordjylland, men har boet og læst i København. Maria er uddannet lærer og har en kandidatgrad i diakoni fra Aarhus Universitet.

Lasse Åbom
er præst i Immanuelskirken, Aarhus Baptistmenighed og far til Kajsa og Alhed. Han har læst teologi på SALT – Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi samt på universiteterne i Aarhus og København.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/havde-du-mig-for-oeje/feed/ “Sporene af det skjulte” https://baptist.dk/sporene-af-det-skjulte/ Tue, 14 Feb 2023 07:00:51 +0000 https://baptist.dk/?p=13477 Klaus Abildgaard reflekterer over Peter Halldorfs bog: “Sporene af det skjulte” med daglige læsninger til fasten


Hver gang jeg sætter mig med en nyskrevet bog af den svenske ”ørkensøn”, Peter Halldorf, så vækkes der i mit stille indre en tillidsfuld forventning om at blive ført ved hånden, af Ånden, ind i forfatterens egne levede erfaringer med en Gud, som elsker og vil verden.

Jeg kalder ham lidt frimodigt for én af ørkenens sønner, fordi han gennem hele sit forfatterskab og sin livsstil læner sig op ad og henviser til ørkenens fædre og mødre, som søgte Guds fortrolighed i taknemlig bøn, stilhed og ensomhed. Nu har han gjort en lille tynd bog i kirkeårets lilla faste-farve med titlen; ”Sporene af det skjulte”. En appetitvækker til det helt enkle og næsten usynlige. En forsmag af håb!

Den uanstrengte visdom

Fra én af de første gange jeg mødte Peter Halldorf, husker jeg stadigvæk velduften af den uanstrengte visdom, han formidler. Det væsentligste, jeg tog med mig fra det møde, kan koges ind til: ”Når du vil lære dig noget nyt eller tilegne dig noget vigtigt, så begynd i det små. Begynd med noget der er så lidt, at det næsten kan virke foragteligt og ubetydeligt og lad det vokse derfra”

Det er med en længsel efter at smage denne enkelhed, jeg nu med bogen i hånden igen ser frem mod den violette ventetid, som er optakten til påsken. Det er i det længselsfulde, det enkle og i den tålmodige venten, Kristus slår følge med os på vejen mod korset og opstandelsen – i den rækkefølge.

Jeg føler mig stadigt mere overbevist om, at vi i dag som kristenhed glemmer og mister noget af evangeliets kraft, når vi i nutidens bakspejl ser tilbage på, og baglæns ind i, påskens begivenheder.

”Vi ved jo godt, hvordan det ender… Jesus opstod jo af graven” – What’s not to like! Efter en skærtorsdags aftengudstjeneste for nogle år siden kom en velmenende kristen bror hen og gav mig hånden med hilsenen: ”Glædelig påske”. Bytter vi om på rækkefølgen og springer ventetiden over, går vi glip af noget dyrebart. Bogen her er en hjælp til at søge ”sjælens åndelige forårsvej”, der peger frem mod opstandelsen og et spirende håb.

Fastens præmis:
Træd ind på en ukendt vej og lad uvisheden skærpe dit fokus…

I flere år har min morgenbøn igennem fastetidens fyrre dage været en daglig meditationslæsning i Walter Wangerins bog: ”Se hvor nu Jesus træder”. Denne lille bog er blevet en skattet forårsbebuder og en kærkommen hjælp til at gå forlæns ind i påskens mysterium, set gennem disciplen Peters øjne i Markusevangeliet.

I år vil jeg give denne 20 år gamle bog mulighed for at hvile på hylden og i stedet nysgerrigt og forventningsfuldt lade Peter Halldorfs livserfaring og Gudserfaring lede mig igennem de korte og lette daglige læsninger, som ”Sporene af det skjulte” ser ud til at indeholde. Jeg skriver med vilje ”ser ud til”, fordi jeg ikke har læst bogen og fordi jeg heller ikke agter at gøre det, før fastetiden indledes askeonsdag den 22. februar. Det er hele fastens præmis: Træd ind på en ukendt vej og lad uvisheden skærpe dit fokus på det nuværende og det nærværende.

Med udgangspunkt i flere personlige møder og med tanke på forfatterens tidligere udgivelser tør jeg uden forbehold love, at der i løbet af de godt hundrede siders små daglige brudstykker vil ”… fremspire en fornyet længsel og kærlighed i hjertet – til Gud og til alt, hvad der lever og ånder på jorden.” 

Sporene af det skjulte
– Daglig læsning i fastetiden
Af Peter Halldorf
103 sider, hæftet med flapper,
Pris: kr. 150,00
ISBN 978-87-93062-46-7
Udkom på dansk den 10. februar 2023

Boedal 2023

Tre tilfældige nedslag

Inden jeg afslutningsvis vil gøre tre helt tilfældige nedslag i bogen, vil jeg dele en personlig betragtning, som kan være god at huske på, hvis man får lyst til at søge fastetidens skjulte spor: Er motivationen at præstere og synliggøre fastetidens dyder, så vær særligt opmærksom, når du møder de to tydeligste tegn på fristelsens afveje: Mismodet og hovmodet! ”Jeg duer ikke til det her, jeg har ikke styrken til det og er ikke åndelig nok” eller ”Hold da op, det går rigtig godt – jeg ville ønske, at flere tog deres tro mere alvorligt og gjorde som jeg.”

Under overskriften ”Veje og vildspor”, deler forfatteren denne erfaring med os: ”Den ivrige søgen efter Gud må ikke blive en viljeshandling… Faste er ikke nogen åndelig triatlon. Det er en tid for opmærksomhed, så Gud kan nå frem til os”

Fjerde søndag i fasten inviteres vi til at ”smage på Gud”. ”For at kunne leve må vi spise og ved skabelsen giver Gud mennesket hele verden som mad. Det vi spiser, gør os i stand til at ånde, tænke og takke. Men det forgængelige kan ikke tilfredsstille os”.

På skærtorsdags aften – ”I mørkets stund” rækker Peter Halldorf os en hånd at holde i med en opmuntring til at opgive kampen mod det onde – at give den op – til Gud. Må Guds lys og kærlighed finde dig og give dig håb ved forfatterens opfordring: ”Hvis det onde angriber dig fra én side, så vend dig i den modsatte retning. Mod Faderen. Overgiv dig i Hans hænder. I lyset fra Hans søns ansigt har mørket ingen magt”

Guds fred og et ønske om en velsignet fastevandring med bogen ”Sporene af det skjulte” i hånden. 

Her er flere tanker fra Peter Halldorf om fasten.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Klaus Abildgaard reflekterer over Peter Halldorfs bog: “Sporene af det skjulte” med daglige læsninger til fasten


Hver gang jeg sætter mig med en nyskrevet bog af den svenske ”ørkensøn”, Peter Halldorf, så vækkes der i mit stille indre en tillidsfuld forventning om at blive ført ved hånden, af Ånden, ind i forfatterens egne levede erfaringer med en Gud, som elsker og vil verden.

Jeg kalder ham lidt frimodigt for én af ørkenens sønner, fordi han gennem hele sit forfatterskab og sin livsstil læner sig op ad og henviser til ørkenens fædre og mødre, som søgte Guds fortrolighed i taknemlig bøn, stilhed og ensomhed. Nu har han gjort en lille tynd bog i kirkeårets lilla faste-farve med titlen; ”Sporene af det skjulte”. En appetitvækker til det helt enkle og næsten usynlige. En forsmag af håb!

Den uanstrengte visdom

Fra én af de første gange jeg mødte Peter Halldorf, husker jeg stadigvæk velduften af den uanstrengte visdom, han formidler. Det væsentligste, jeg tog med mig fra det møde, kan koges ind til: ”Når du vil lære dig noget nyt eller tilegne dig noget vigtigt, så begynd i det små. Begynd med noget der er så lidt, at det næsten kan virke foragteligt og ubetydeligt og lad det vokse derfra”

Det er med en længsel efter at smage denne enkelhed, jeg nu med bogen i hånden igen ser frem mod den violette ventetid, som er optakten til påsken. Det er i det længselsfulde, det enkle og i den tålmodige venten, Kristus slår følge med os på vejen mod korset og opstandelsen – i den rækkefølge.

Jeg føler mig stadigt mere overbevist om, at vi i dag som kristenhed glemmer og mister noget af evangeliets kraft, når vi i nutidens bakspejl ser tilbage på, og baglæns ind i, påskens begivenheder.

”Vi ved jo godt, hvordan det ender… Jesus opstod jo af graven” – What’s not to like! Efter en skærtorsdags aftengudstjeneste for nogle år siden kom en velmenende kristen bror hen og gav mig hånden med hilsenen: ”Glædelig påske”. Bytter vi om på rækkefølgen og springer ventetiden over, går vi glip af noget dyrebart. Bogen her er en hjælp til at søge ”sjælens åndelige forårsvej”, der peger frem mod opstandelsen og et spirende håb.

Fastens præmis:
Træd ind på en ukendt vej og lad uvisheden skærpe dit fokus…

I flere år har min morgenbøn igennem fastetidens fyrre dage været en daglig meditationslæsning i Walter Wangerins bog: ”Se hvor nu Jesus træder”. Denne lille bog er blevet en skattet forårsbebuder og en kærkommen hjælp til at gå forlæns ind i påskens mysterium, set gennem disciplen Peters øjne i Markusevangeliet.

I år vil jeg give denne 20 år gamle bog mulighed for at hvile på hylden og i stedet nysgerrigt og forventningsfuldt lade Peter Halldorfs livserfaring og Gudserfaring lede mig igennem de korte og lette daglige læsninger, som ”Sporene af det skjulte” ser ud til at indeholde. Jeg skriver med vilje ”ser ud til”, fordi jeg ikke har læst bogen og fordi jeg heller ikke agter at gøre det, før fastetiden indledes askeonsdag den 22. februar. Det er hele fastens præmis: Træd ind på en ukendt vej og lad uvisheden skærpe dit fokus på det nuværende og det nærværende.

Med udgangspunkt i flere personlige møder og med tanke på forfatterens tidligere udgivelser tør jeg uden forbehold love, at der i løbet af de godt hundrede siders små daglige brudstykker vil ”… fremspire en fornyet længsel og kærlighed i hjertet – til Gud og til alt, hvad der lever og ånder på jorden.” 

Sporene af det skjulte
– Daglig læsning i fastetiden
Af Peter Halldorf
103 sider, hæftet med flapper,
Pris: kr. 150,00
ISBN 978-87-93062-46-7
Udkom på dansk den 10. februar 2023

Boedal 2023

Tre tilfældige nedslag

Inden jeg afslutningsvis vil gøre tre helt tilfældige nedslag i bogen, vil jeg dele en personlig betragtning, som kan være god at huske på, hvis man får lyst til at søge fastetidens skjulte spor: Er motivationen at præstere og synliggøre fastetidens dyder, så vær særligt opmærksom, når du møder de to tydeligste tegn på fristelsens afveje: Mismodet og hovmodet! ”Jeg duer ikke til det her, jeg har ikke styrken til det og er ikke åndelig nok” eller ”Hold da op, det går rigtig godt – jeg ville ønske, at flere tog deres tro mere alvorligt og gjorde som jeg.”

Under overskriften ”Veje og vildspor”, deler forfatteren denne erfaring med os: ”Den ivrige søgen efter Gud må ikke blive en viljeshandling… Faste er ikke nogen åndelig triatlon. Det er en tid for opmærksomhed, så Gud kan nå frem til os”

Fjerde søndag i fasten inviteres vi til at ”smage på Gud”. ”For at kunne leve må vi spise og ved skabelsen giver Gud mennesket hele verden som mad. Det vi spiser, gør os i stand til at ånde, tænke og takke. Men det forgængelige kan ikke tilfredsstille os”.

På skærtorsdags aften – ”I mørkets stund” rækker Peter Halldorf os en hånd at holde i med en opmuntring til at opgive kampen mod det onde – at give den op – til Gud. Må Guds lys og kærlighed finde dig og give dig håb ved forfatterens opfordring: ”Hvis det onde angriber dig fra én side, så vend dig i den modsatte retning. Mod Faderen. Overgiv dig i Hans hænder. I lyset fra Hans søns ansigt har mørket ingen magt”

Guds fred og et ønske om en velsignet fastevandring med bogen ”Sporene af det skjulte” i hånden. 

Her er flere tanker fra Peter Halldorf om fasten.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/sporene-af-det-skjulte/feed/ En god fast(e) tradition? https://baptist.dk/en-god-faste-tradition/ Thu, 24 Feb 2022 05:00:33 +0000 https://baptist.dk/?p=11991
Jeg frygter, at årets ’faste-snak’ bli’r som de forrige år. Vi får at vide, at faste er at give ’afkald på ting, vi holder af’ – fx slik, kød, rødvin og mobil. Selv præster siger: Faste handler om ’at give afkald’ og ’at skære ned’.

Jesus sagde ikke meget om faste, men vi kender hans kilder. Det meste har rødder hos profeten Esajas (kap. 40-65). Her ser vi også, hvad Jesus mener med faste. Hos Esajas (kap. 58) springer to ting i øjnene: Hvad faste ikke er, og hvad ret faste er.

Faste består ikke i ’at presse kroppen for længe, hænge med hovedet og gå rundt i sørgetøj’. Derimod fastslår Esajas på Guds vegne: ’Fasten, jeg vil have, er at sætte de uskyldigt dømte fri, at gøre arbejdernes tunge slæb lettere, at give de undertrykte deres frihed, at udrydde tvangsarbejde, at I deler jeres mad med de sultne, giver husly til de hjemløse, giver tøj til de nøgne…’.

Faste er altså bibelsk set knyttet til at opfylde andres behov. Og så er vejen banet for fremtid og håb: ’Hvis I faster sådan, skal morgensolen lyse på jer, jeres sår skal hurtigt heles. Mit lys skal skinne på jer i mørket, den truende nat forsvinder. Den bliver til højlys dag’.

Årets fastemateriale fra BaptistKirken har titlen Forbøn for verden. Tak for det! Bøn er kristnes råb om, at Guds Rige må komme. Faste er kristnes livsmønster, der viser, at Guds Rige er på vej. Det er væsentlige dele af en bibelsk faste-tradition. Så er vi på vej mod påske…

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Jeg frygter, at årets ’faste-snak’ bli’r som de forrige år. Vi får at vide, at faste er at give ’afkald på ting, vi holder af’ – fx slik, kød, rødvin og mobil. Selv præster siger: Faste handler om ’at give afkald’ og ’at skære ned’.

Jesus sagde ikke meget om faste, men vi kender hans kilder. Det meste har rødder hos profeten Esajas (kap. 40-65). Her ser vi også, hvad Jesus mener med faste. Hos Esajas (kap. 58) springer to ting i øjnene: Hvad faste ikke er, og hvad ret faste er.

Faste består ikke i ’at presse kroppen for længe, hænge med hovedet og gå rundt i sørgetøj’. Derimod fastslår Esajas på Guds vegne: ’Fasten, jeg vil have, er at sætte de uskyldigt dømte fri, at gøre arbejdernes tunge slæb lettere, at give de undertrykte deres frihed, at udrydde tvangsarbejde, at I deler jeres mad med de sultne, giver husly til de hjemløse, giver tøj til de nøgne…’.

Faste er altså bibelsk set knyttet til at opfylde andres behov. Og så er vejen banet for fremtid og håb: ’Hvis I faster sådan, skal morgensolen lyse på jer, jeres sår skal hurtigt heles. Mit lys skal skinne på jer i mørket, den truende nat forsvinder. Den bliver til højlys dag’.

Årets fastemateriale fra BaptistKirken har titlen Forbøn for verden. Tak for det! Bøn er kristnes råb om, at Guds Rige må komme. Faste er kristnes livsmønster, der viser, at Guds Rige er på vej. Det er væsentlige dele af en bibelsk faste-tradition. Så er vi på vej mod påske…

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/en-god-faste-tradition/feed/ Glædelig påske! Herren er opstanden! Så er det tid til bøn og faste! https://baptist.dk/glaedelig-paaske-herren-er-opstanden-saa-er-det-tid-til-boen-og-faste/ Sun, 01 Apr 2018 17:22:30 +0000 https://baptist.dk/?p=3862 Sådan ser det ud til at hænge sammen for Johannes Aakjær Steenbuch. Og hvor har han ret! Tak for et opgør med den form for kristen spiritualitet, hvor vi sætter os selv i centrum, så alt i de 40 dage før påske kommer til at dreje sig om vores egen navle: Faste fra kost (mad), fra ydre indtryk (tv) og lignende fravalg af egen velvære.

Læs Johanne Aakjær Stenbuchs indlæg ‘Når fastetiden er slut, er det tid til at faste fra fasten’

Det har ganske rigtigt ikke noget at gøre med kristen faste. Det varede længe, inden jeg fandt ud af, hvad jeg skulle mene om ’faste’, når Jesus siger, at ondskab kun kan drives ud ved ’bøn og faste’ (Mt 17:21, se også ApG 14:23). Et par baptistteologer hjalp mig på vej.

Stanley Grenz, der besøgte os på et præstekursus for mange år siden, hjalp os til at forstå al bøn i Guds riges perspektiv. Hans bog om bøn hedder: ’A Cry for the Kingdom’. Kristen bøn er vort mundtlige råb til Gud om, at han vil lade sit herredømme bryde igennem med ret, fred og glæde. I bønnen kredser vi ikke om vores egen navle. Kristen bøn er tværtom kamp mod ondskaben i alle dens former for at bane vej for Guds rige.

Den anden teolog, der hjalp mig, er Glen Stassen. Han viser i sin meget læseværdige ’Kingdom Ethics’, at Jesus henter sit evangelium fra profeten Esajas’ bog, især kap. 40-66. Det er derfor også her, Johannes Steenbuch finder baggrunden for at forstå, hvad ’faste’ er. Faste er et råb om, at Guds Rige må komme – ’et handlingsråb’, hvormed vi bekæmper ondskaben og hvorved vores næste sættes fri, se Esajas 58.

’Bøn og faste’ sigter altså på, at Guds rige må bryde frem – på baggrund af vores råb (A Cry for the Kingdom) og vores handlinger (Kingdom Ethics) – og det sker, når vi retter fokus bort fra os selv og sætter andres ve og vel i centrum.

Inspirationen fra disse kapitler hos Esajas høres overalt i Jesu budskab. Det flugter med hans programerklæring i Nazareths synagoge (hentet fra Esajas 61, se Lukas 4), hans fortolkning af Lovens bud (som kærlighed til Gud og til næsten) og hans lignelser – ikke mindst Lignelsen om verdensdommen (fra Mt 25), hvor klangene fra Esajas’ fasteopgør (Esajas 58) er tydelige.

Endnu ét falder på plads for mig, nemlig dåbens mening. Dåb betyder, at vi bliver indviet til at tjene Guds rige. Hertil blev Jesus indviet i dåben. Derfor siger han til Johannes, der døber ham: ’Således opfylder vi al retfærdighed’ (Mt 3). Paulus fortæller, at det samme perspektiv gør sig gældende for os, når vi døbes. Når vi rejses op af dåbsvandet, lyder apostlens formaning til os: ’Stil jer selv til rådighed for Gud … som redskaber for retfærdighed’ (Rom 6:13). Det er kristen spiritualitet!

Alt dette springer ud af påsken! Jesus har vist os vejen til Guds rige. Om nogen kæmpede han med ’bøn og faste’ for Gudsrigets komme. At hans kamp banede vejen for Guds herredømme – det  bekræfter Gud ved at rejse netop ham fra død og grav i opstandelsen. Efter påske er det os, der er døbte, der skal virke med denne form for ‘bøn og faste’ – hele året rundt. Resten af livet.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Sådan ser det ud til at hænge sammen for Johannes Aakjær Steenbuch. Og hvor har han ret! Tak for et opgør med den form for kristen spiritualitet, hvor vi sætter os selv i centrum, så alt i de 40 dage før påske kommer til at dreje sig om vores egen navle: Faste fra kost (mad), fra ydre indtryk (tv) og lignende fravalg af egen velvære.

Læs Johanne Aakjær Stenbuchs indlæg ‘Når fastetiden er slut, er det tid til at faste fra fasten’

Det har ganske rigtigt ikke noget at gøre med kristen faste. Det varede længe, inden jeg fandt ud af, hvad jeg skulle mene om ’faste’, når Jesus siger, at ondskab kun kan drives ud ved ’bøn og faste’ (Mt 17:21, se også ApG 14:23). Et par baptistteologer hjalp mig på vej.

Stanley Grenz, der besøgte os på et præstekursus for mange år siden, hjalp os til at forstå al bøn i Guds riges perspektiv. Hans bog om bøn hedder: ’A Cry for the Kingdom’. Kristen bøn er vort mundtlige råb til Gud om, at han vil lade sit herredømme bryde igennem med ret, fred og glæde. I bønnen kredser vi ikke om vores egen navle. Kristen bøn er tværtom kamp mod ondskaben i alle dens former for at bane vej for Guds rige.

Den anden teolog, der hjalp mig, er Glen Stassen. Han viser i sin meget læseværdige ’Kingdom Ethics’, at Jesus henter sit evangelium fra profeten Esajas’ bog, især kap. 40-66. Det er derfor også her, Johannes Steenbuch finder baggrunden for at forstå, hvad ’faste’ er. Faste er et råb om, at Guds Rige må komme – ’et handlingsråb’, hvormed vi bekæmper ondskaben og hvorved vores næste sættes fri, se Esajas 58.

’Bøn og faste’ sigter altså på, at Guds rige må bryde frem – på baggrund af vores råb (A Cry for the Kingdom) og vores handlinger (Kingdom Ethics) – og det sker, når vi retter fokus bort fra os selv og sætter andres ve og vel i centrum.

Inspirationen fra disse kapitler hos Esajas høres overalt i Jesu budskab. Det flugter med hans programerklæring i Nazareths synagoge (hentet fra Esajas 61, se Lukas 4), hans fortolkning af Lovens bud (som kærlighed til Gud og til næsten) og hans lignelser – ikke mindst Lignelsen om verdensdommen (fra Mt 25), hvor klangene fra Esajas’ fasteopgør (Esajas 58) er tydelige.

Endnu ét falder på plads for mig, nemlig dåbens mening. Dåb betyder, at vi bliver indviet til at tjene Guds rige. Hertil blev Jesus indviet i dåben. Derfor siger han til Johannes, der døber ham: ’Således opfylder vi al retfærdighed’ (Mt 3). Paulus fortæller, at det samme perspektiv gør sig gældende for os, når vi døbes. Når vi rejses op af dåbsvandet, lyder apostlens formaning til os: ’Stil jer selv til rådighed for Gud … som redskaber for retfærdighed’ (Rom 6:13). Det er kristen spiritualitet!

Alt dette springer ud af påsken! Jesus har vist os vejen til Guds rige. Om nogen kæmpede han med ’bøn og faste’ for Gudsrigets komme. At hans kamp banede vejen for Guds herredømme – det  bekræfter Gud ved at rejse netop ham fra død og grav i opstandelsen. Efter påske er det os, der er døbte, der skal virke med denne form for ‘bøn og faste’ – hele året rundt. Resten af livet.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/glaedelig-paaske-herren-er-opstanden-saa-er-det-tid-til-boen-og-faste/feed/ Når fastetiden er slut, er det tid til at faste fra fasten https://baptist.dk/naar-fastetiden-er-slut-er-det-tid-til-at-faste-fra-fasten/ Fri, 16 Mar 2018 13:17:21 +0000 https://baptist.dk/?p=3824 Her hen mod enden på fastetiden, kan det være på plads at reflektere over formålet med fasten. Faste er ikke et mål i sig selv. Tværtimod kan religiøse praksisser – som fasten – skygge for det, som virkeligt betyder noget.


Vi har en naturlig tendens til at vægte den personlige side af troen og den livsstil, der følger af den.

Ved begyndelsen på fastetiden kunne man i flere medier opleve en bred vifte af ansigter fra det kirkelige landskab fortælle om, hvad de havde valgt at faste fra – lige fra kaffe og sukker til sociale medier og tv.

Men nu hvor fastetiden er ved at være slut, er det på tide at faste fra fasten. Fasten er nemlig ikke et mål i sig selv.

Vask jeres ansigter

I bjergprædikenen forklarer Jesus sine disciple, at de, i modsætning til ”hyklerne”, skal vaske deres ansigt, så de ikke faster synligt for mennesker, men for Gud, som er i det skjulte[1].

De ord er nok så relevante i dag, som dengang. En praksis, der er blevet udbredt i danske kirker, er nemlig gudstjenesten askeonsdag, hvor deltagerne får malet et kors med aske i panden, som indledning til fasten.

Det kan være udmærket med ydre tegn på ydmyghed og anger. Men det kan undre, at så mange velmenende kristne handler tilsyneladende lodret modsat af, hvad Jesus anbefaler.

Det kan hænge sammen med, at vi som oftest gerne vil læse Jesus’ bud metaforisk eller ”åndeligt” i stedet for at tage dem alt for bogstaveligt.

Det kan der sådan set være god grund til. Lovens fylde, som Paulus udtrykker det, er jo kærligheden, og den kan ikke sådan lige sættes på formel.

Men hvis troens mål er kærlighed, må faste handle om, hvordan vi forholder os til andre mennesker – snarere end vores private religiøse følelser og trosliv.

Den faste, jeg vil have

Når Jesus forklarer sine disciple, at de skal faste hemmeligt, er det næppe fordi det ”indre” og usynlige er vigtigere end det ”ydre” og synlige.

Det er rigtigt, at Jesus taler om, at vi skal faste for Gud, som er i ”det skjulte”. Hvad vi spiser er en privatsag mellem Gud og den enkelte, forklarer også Paulus[2].

Men Jesus’ ord om faste er samtidig en polemik mod datidens religiøse praksis. Jesus kritiserer igen og igen jødernes religiøse ledere for at gå mere op i deres eget forhold til Gud, end i at vise barmhjertighed mod dem, der har brug for det.

En sådan kritik er velkendt i de bibelske tekster. Hos profeten Esajas finder vi en rungende kritik af fasten, da Gud vredt spørger: ”Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske?”[3]

I Esajas afvises religiøs praksis, der gør brug af fx aske som symbol på menneskets anger og selvydmygelse. I stedet slår Gud fast, at den faste, han ønsker, er at løse ”ondskabens lænker”, at sætte de undertrykte fri, at give de sultne mad og så videre.

Religionskritik stadig aktuelt

Kort sagt består sand ”faste” i social og politisk retfærdighed. Det er netop denne profetiske forståelse, som Jesus trækker på, når han kritiserer sin samtids selvoptagede fastepraksis.

Kritikken rammer også os i dag. Også vi kan risikere at gå så meget op i vores egen tro og livsstil, at vi helt glemmer, at det slet ikke er os selv, det handler om. Religiøse mennesker kan til alle tider være nok så fromme, men lige lidt hjælper det, når det ikke kommer andre til gavn.

Jesus kalder mennesker til at løfte blikket fra deres religiøse projekter for i stedet at rette opmærksomheden mod Guds rige, som med ham er ved at blive en realitet iblandt os.

Guds rige handler ikke om mad og drikke, men om retfærdighed, fred og glæde i Helligånden[4]. Sand ”faste” handler om at holde op med at fokusere på os selv og vores religiøse selvudfoldelse, for i stedet at fokusere på andre mennesker.

Læs også Lone Møller-Hansens artikel ‘Faste – at afstå fra noget godt for at få noget bedre‘

[1] Matthæus Evangeliet kap. 6, vers 18

[2] Romerbrevet kap. 14

[3] Esajas Bog kap. 58, vers 3-9

[4] Romerbrevet kap. 14, vers 17

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Her hen mod enden på fastetiden, kan det være på plads at reflektere over formålet med fasten. Faste er ikke et mål i sig selv. Tværtimod kan religiøse praksisser – som fasten – skygge for det, som virkeligt betyder noget.


Vi har en naturlig tendens til at vægte den personlige side af troen og den livsstil, der følger af den.

Ved begyndelsen på fastetiden kunne man i flere medier opleve en bred vifte af ansigter fra det kirkelige landskab fortælle om, hvad de havde valgt at faste fra – lige fra kaffe og sukker til sociale medier og tv.

Men nu hvor fastetiden er ved at være slut, er det på tide at faste fra fasten. Fasten er nemlig ikke et mål i sig selv.

Vask jeres ansigter

I bjergprædikenen forklarer Jesus sine disciple, at de, i modsætning til ”hyklerne”, skal vaske deres ansigt, så de ikke faster synligt for mennesker, men for Gud, som er i det skjulte[1].

De ord er nok så relevante i dag, som dengang. En praksis, der er blevet udbredt i danske kirker, er nemlig gudstjenesten askeonsdag, hvor deltagerne får malet et kors med aske i panden, som indledning til fasten.

Det kan være udmærket med ydre tegn på ydmyghed og anger. Men det kan undre, at så mange velmenende kristne handler tilsyneladende lodret modsat af, hvad Jesus anbefaler.

Det kan hænge sammen med, at vi som oftest gerne vil læse Jesus’ bud metaforisk eller ”åndeligt” i stedet for at tage dem alt for bogstaveligt.

Det kan der sådan set være god grund til. Lovens fylde, som Paulus udtrykker det, er jo kærligheden, og den kan ikke sådan lige sættes på formel.

Men hvis troens mål er kærlighed, må faste handle om, hvordan vi forholder os til andre mennesker – snarere end vores private religiøse følelser og trosliv.

Den faste, jeg vil have

Når Jesus forklarer sine disciple, at de skal faste hemmeligt, er det næppe fordi det ”indre” og usynlige er vigtigere end det ”ydre” og synlige.

Det er rigtigt, at Jesus taler om, at vi skal faste for Gud, som er i ”det skjulte”. Hvad vi spiser er en privatsag mellem Gud og den enkelte, forklarer også Paulus[2].

Men Jesus’ ord om faste er samtidig en polemik mod datidens religiøse praksis. Jesus kritiserer igen og igen jødernes religiøse ledere for at gå mere op i deres eget forhold til Gud, end i at vise barmhjertighed mod dem, der har brug for det.

En sådan kritik er velkendt i de bibelske tekster. Hos profeten Esajas finder vi en rungende kritik af fasten, da Gud vredt spørger: ”Tror I, det er den faste, jeg ønsker, at mennesket spæger sit legeme, hænger med hovedet som et siv og ligger i sæk og aske?”[3]

I Esajas afvises religiøs praksis, der gør brug af fx aske som symbol på menneskets anger og selvydmygelse. I stedet slår Gud fast, at den faste, han ønsker, er at løse ”ondskabens lænker”, at sætte de undertrykte fri, at give de sultne mad og så videre.

Religionskritik stadig aktuelt

Kort sagt består sand ”faste” i social og politisk retfærdighed. Det er netop denne profetiske forståelse, som Jesus trækker på, når han kritiserer sin samtids selvoptagede fastepraksis.

Kritikken rammer også os i dag. Også vi kan risikere at gå så meget op i vores egen tro og livsstil, at vi helt glemmer, at det slet ikke er os selv, det handler om. Religiøse mennesker kan til alle tider være nok så fromme, men lige lidt hjælper det, når det ikke kommer andre til gavn.

Jesus kalder mennesker til at løfte blikket fra deres religiøse projekter for i stedet at rette opmærksomheden mod Guds rige, som med ham er ved at blive en realitet iblandt os.

Guds rige handler ikke om mad og drikke, men om retfærdighed, fred og glæde i Helligånden[4]. Sand ”faste” handler om at holde op med at fokusere på os selv og vores religiøse selvudfoldelse, for i stedet at fokusere på andre mennesker.

Læs også Lone Møller-Hansens artikel ‘Faste – at afstå fra noget godt for at få noget bedre‘

[1] Matthæus Evangeliet kap. 6, vers 18

[2] Romerbrevet kap. 14

[3] Esajas Bog kap. 58, vers 3-9

[4] Romerbrevet kap. 14, vers 17

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/naar-fastetiden-er-slut-er-det-tid-til-at-faste-fra-fasten/feed/ Faste – at afstå fra noget godt for at få noget bedre https://baptist.dk/faste-at-afstaa-fra-noget-godt-for-at-faa-noget-bedre/ Mon, 19 Feb 2018 14:19:23 +0000 https://baptist.dk/?p=3724 Faste er en kristen tradition, som har rødder tilbage i jødedommen. Jesus fastede og opfordrede sine disciple til faste; Han siger, da disciplene har svært ved at helbrede en dreng: ”Her hjælper kun bøn og faste” – og et andet sted ”Når I faster…”. Det er altså en god, kristen åndelig disciplin at faste. Men Biblens retningslinjer for, hvordan man faster, handler mere om genoprettelse end om mad.


Fakta om kristne og faste:

  • Kristne har i 1600 år haft en rytme med faste forud for hver højtid. Påskefasten er årets store faste. 40 dage – svarende til Jesu faste. Da søndagene er opstandelsesdage, faster man ikke dér. Fasten starter askeonsdag – to dage efter fastelavnsmandag.

Selv faster Jesus i 40 dage lige efter, han er blevet døbt. Han bliver af Helligånden drevet ud i ørkenen, som en slags forberedelse på hans tjeneste. Fasten svækker ikke hans åndelige evner, tværtimod. Han er ”fit for fight” og svarer årvågent igen på Djævelens fristelser, f.eks. at gøre sten til brød.[1]

At tænke stort om livet

Som baptister har vi lagt afstand til fasten og andre gamle kristne traditioner.  Bl.a. fordi vi slår fast, at ingen handlinger kan gøre os fortjent til Guds nåde og kærlighed. Hvorfor skal man så faste?

Den svenske præst og forfatter Peter Halldorf skriver i bogen ”Vejledning om fasten”: ”Nåden er den kristnes største privilegium. Livet er gratis fra begyndelsen. Frelsen er en ufortjent gave. Men når Gud åbner sin hånd og rækker sine gaver til os, er det os, der vælger, hvordan vi vil forvalte dem… At faste er at tage sig selv alvorligt. Det er at tænke stort om livet og forvalte den gave, det er at være menneske.”

Vi skal lære at koncentrere os om det væsentlige… Fastens mål er et liv med dybde.

Faste skal at flytte fokus!

Man kan vælge at faste fra hvad som helst. Tidligere var faste udelukkende at afstå fra mad, men helt andre ting kan i dag tiltage sig magten over vores liv. Fjernsynet eller internettet – og måske endda specielle sites, spil på mobilen eller sociale medier som Facebook. Faste handler altså bl.a. om at prioritere tiden på en anden måde, som kan komme både én selv og andre mennesker til gavn. Samtidig er fasten en anledning til at spare penge og give dem til nogen, der helt ærligt har mere brug for dem. Det kan være menighedens arbejde blandt fattige i Danmark eller et af BaptistKirkens missionsprojekter.

Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv
og ligger i sæk og aske?
Er det det, I kalder faste,
en dag til Herrens behag?
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herre
n vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger:
Her er jeg!
Esajas 58:5-9

Faste er som beskæring

Faste handler ikke kun om at afstå fra det, der skader vores sjæl. Tværtimod handler det om at afstå fra noget godt, for at få noget bedre. Det er ligesom en beskæring af et frugttræ. Beskæring sker, for at træet kan koncentrere sig om at sætte frugt og ikke skyde unødvendigt mange grene. Sådan er det også at være menneske, især i dag. Vi skal lære at koncentrere os om det væsentlige. Vælge nøje, hvilke tilbud, vi tager imod, for ikke at sprede vores opmærksomhed og blive overfladiske. Man sætter en grænse for sit liv for at få et liv med dybde.

Bøn og faste hører nøje sammen i Bibelen. Vi kan skærpe vore sanser ved at flytte vores fokus fra det ydre til det indre – fra det, vi kan købe og som kan distrahere os, til mere tid til det indre, åndelige liv – med daglig bøn, læsning af gode åndelige bøger og ikke mindst Bibelen. Så er man for alvor klar til festen, når den kommer.

Fasten skal være frivillig. ”Hvor Herrens ånd er, er der frihed”. Kun noget, du gør af fri vilje, kan få lov til at forvandle dig.
.

Læs også Klaus Abildgaards refleksioner over Peter Halldorfs nye bog fra 2023  “Sporene af det skjulte” med daglige læsninger til fasten.  

.
Læs også Johannes Aakjær Steenbuchs artikel ‘Når fastetiden er slut, er det tid at faste fra fasten‘

[1] Matthæusevangeliet 4:1-11

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Faste er en kristen tradition, som har rødder tilbage i jødedommen. Jesus fastede og opfordrede sine disciple til faste; Han siger, da disciplene har svært ved at helbrede en dreng: ”Her hjælper kun bøn og faste” – og et andet sted ”Når I faster…”. Det er altså en god, kristen åndelig disciplin at faste. Men Biblens retningslinjer for, hvordan man faster, handler mere om genoprettelse end om mad.


Fakta om kristne og faste:

  • Kristne har i 1600 år haft en rytme med faste forud for hver højtid. Påskefasten er årets store faste. 40 dage – svarende til Jesu faste. Da søndagene er opstandelsesdage, faster man ikke dér. Fasten starter askeonsdag – to dage efter fastelavnsmandag.

Selv faster Jesus i 40 dage lige efter, han er blevet døbt. Han bliver af Helligånden drevet ud i ørkenen, som en slags forberedelse på hans tjeneste. Fasten svækker ikke hans åndelige evner, tværtimod. Han er ”fit for fight” og svarer årvågent igen på Djævelens fristelser, f.eks. at gøre sten til brød.[1]

At tænke stort om livet

Som baptister har vi lagt afstand til fasten og andre gamle kristne traditioner.  Bl.a. fordi vi slår fast, at ingen handlinger kan gøre os fortjent til Guds nåde og kærlighed. Hvorfor skal man så faste?

Den svenske præst og forfatter Peter Halldorf skriver i bogen ”Vejledning om fasten”: ”Nåden er den kristnes største privilegium. Livet er gratis fra begyndelsen. Frelsen er en ufortjent gave. Men når Gud åbner sin hånd og rækker sine gaver til os, er det os, der vælger, hvordan vi vil forvalte dem… At faste er at tage sig selv alvorligt. Det er at tænke stort om livet og forvalte den gave, det er at være menneske.”

Vi skal lære at koncentrere os om det væsentlige… Fastens mål er et liv med dybde.

Faste skal at flytte fokus!

Man kan vælge at faste fra hvad som helst. Tidligere var faste udelukkende at afstå fra mad, men helt andre ting kan i dag tiltage sig magten over vores liv. Fjernsynet eller internettet – og måske endda specielle sites, spil på mobilen eller sociale medier som Facebook. Faste handler altså bl.a. om at prioritere tiden på en anden måde, som kan komme både én selv og andre mennesker til gavn. Samtidig er fasten en anledning til at spare penge og give dem til nogen, der helt ærligt har mere brug for dem. Det kan være menighedens arbejde blandt fattige i Danmark eller et af BaptistKirkens missionsprojekter.

Tror I, det er den faste, jeg ønsker,
at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv
og ligger i sæk og aske?
Er det det, I kalder faste,
en dag til Herrens behag?
Nej, den faste, jeg ønsker,
er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd,
at sætte de undertrykte i frihed,
og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne,
giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne
og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden,
og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig,
og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herre
n vil svare,
da råber du om hjælp, og han siger:
Her er jeg!
Esajas 58:5-9

Faste er som beskæring

Faste handler ikke kun om at afstå fra det, der skader vores sjæl. Tværtimod handler det om at afstå fra noget godt, for at få noget bedre. Det er ligesom en beskæring af et frugttræ. Beskæring sker, for at træet kan koncentrere sig om at sætte frugt og ikke skyde unødvendigt mange grene. Sådan er det også at være menneske, især i dag. Vi skal lære at koncentrere os om det væsentlige. Vælge nøje, hvilke tilbud, vi tager imod, for ikke at sprede vores opmærksomhed og blive overfladiske. Man sætter en grænse for sit liv for at få et liv med dybde.

Bøn og faste hører nøje sammen i Bibelen. Vi kan skærpe vore sanser ved at flytte vores fokus fra det ydre til det indre – fra det, vi kan købe og som kan distrahere os, til mere tid til det indre, åndelige liv – med daglig bøn, læsning af gode åndelige bøger og ikke mindst Bibelen. Så er man for alvor klar til festen, når den kommer.

Fasten skal være frivillig. ”Hvor Herrens ånd er, er der frihed”. Kun noget, du gør af fri vilje, kan få lov til at forvandle dig.
.

Læs også Klaus Abildgaards refleksioner over Peter Halldorfs nye bog fra 2023  “Sporene af det skjulte” med daglige læsninger til fasten.  

.
Læs også Johannes Aakjær Steenbuchs artikel ‘Når fastetiden er slut, er det tid at faste fra fasten‘

[1] Matthæusevangeliet 4:1-11

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/faste-at-afstaa-fra-noget-godt-for-at-faa-noget-bedre/feed/ Værdier, vi bygger på https://baptist.dk/vaerdier-vi-bygger-paa/ Tue, 05 Dec 2017 12:28:42 +0000 https://baptist.dk/?p=3409 Til fasten i 2018 vil BaptistKirken udgive et materiale, der vil udkomme som et lille hæfte og være tilgængeligt på http://www.baptistkirken.dk.


Fastehæftets navn er Værdier, vi bygger på, og det vil til hver dag indeholde et glimt fra et menneskes liv sammen med et forslag til en bøn. Materialet vil også indeholde elementer til søndagsgudstjenesterne i fasteperioden.

Refleksionerne er skrevet af ansatte og frivillige i BaptistKirken, og de giver både glæde og opmuntring til hver dag i fasten. Samlet viser fastematerialet grundlaget for vores fællesskab som kirke og den store og fantastiske forskellighed, der kendetegner Guds børn – selv om vi tjener den samme Herre.

Hæftet er beregnet på personlig andagt i fastetiden, men kan også bruges af grupper og menigheder til refleksion over det fundament, som vi kristne bygger på enkeltvis, som menigheder og som kirkesamfund.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Til fasten i 2018 vil BaptistKirken udgive et materiale, der vil udkomme som et lille hæfte og være tilgængeligt på http://www.baptistkirken.dk.


Fastehæftets navn er Værdier, vi bygger på, og det vil til hver dag indeholde et glimt fra et menneskes liv sammen med et forslag til en bøn. Materialet vil også indeholde elementer til søndagsgudstjenesterne i fasteperioden.

Refleksionerne er skrevet af ansatte og frivillige i BaptistKirken, og de giver både glæde og opmuntring til hver dag i fasten. Samlet viser fastematerialet grundlaget for vores fællesskab som kirke og den store og fantastiske forskellighed, der kendetegner Guds børn – selv om vi tjener den samme Herre.

Hæftet er beregnet på personlig andagt i fastetiden, men kan også bruges af grupper og menigheder til refleksion over det fundament, som vi kristne bygger på enkeltvis, som menigheder og som kirkesamfund.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/vaerdier-vi-bygger-paa/feed/